KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

478

A . W. Andersen at faa koncessionen forlænget og faa støtte fra kommunen til en mere beskeden plan, men nu blev han afvist, endda temmelig skarpt. Paa den anden side erkendte alle, hvor nødvendigt det var at faa en havnereform, og 1862 opstillede havnekaptajn Janus Garde et større forslag, der efterhaan- den blev virkeliggjort, trods skarp kritik fra sydhavnstilhængerne. M an valgte at udvide havnen mod nordøst ved opfyldning af Refshalegrunden; samtidig blev der foretaget mindre opfyldninger sydpaa. Havnen blev uddybet. Den gamle børsgrav blev udfyldt og i fortsættelse af denne rute blev en ny Knippelsbro bygget over til Torvegade paa Christianshavn. Burmeister & Wain leverede broen 1869; Wains kontruktionsarbejde vandt almindelig anerkendelse, men rigtignok viste det sig hurtigt, at man ikke havde gjort broen stor nok, hverken med hen­ syn til gennemsejlingsbredde eller med hensyn til trafikkens behov fra Køben­ havn til Christianshavn; kørebanen var kun 6 meter bred. - Samtidig blev Tøjhushavnen udfyldt og Christiansgade anlagt tværs over den gamle indsejling. Selv om sydhavnsplanerne ikke var skrinlagt for bestandig, og det nye gas­ værk ved Vesterbro medførte en livlig kultrafik, var det dog øjensynligt, at havnen foreløbig udvidede sig mod nord. Fra de gamle pladser ved Christians­ havn og aabningen nord for Knippelsbro, hvor finlapperskibene stadig samledes, forskød centrerne sig til Kvæsthusbroen med D .F .D .S.s dampere. Samtidig tum­ lede man med planer om havnebyggeri ved Tuborg og ved Amagers østkyst. Ogsaa ved søsiden var Københavns gamle rammer blevet sprængt, selv om den helt store udvidelse først kom efter 1870.

D E N P O L I T I S K E U D V I K L I N G

Christian 8. og kommunalforfatningen 1840.

Der var kommet en god del interesse for politik i de højere lag, efter at stænderforsamlingerne var begyndt. Med engelsk og fransk forbillede vilde man skabe et frit stats- og kommunestyre, hvor man kunde sætte sig ud over smaa- hensyn og betænkeligheder, der nu hemmede det offentliges handlekraft, hvor finanserne styredes saadan, at man ikke risikerede en ny statsbankerot, og hvor man kunde faa orden paa de vanskeligheder, der var ved at dukke op nede i hertugdømmerne. Med al Frederik V I ’s omhyggeligt fastslaaede popularitet længtes borgerskabet efter det øjeblik, da vejen blev aaben for en fri forfatning. December 1839 bøjede man sig ærbødigt for Frederik V F s ligtog og skrev libe­ rale adresser til hans efterfølger.