KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

5 3 4

bygning paa Kongens Nytorv bygget med parisiske stormagasiner som forbillede. 1891 oprettede A . C. Illum sit stormagasin, hvis nuværende ejendom blev op­ ført i 1899. Den store vækst i Københavns handel fra slutningen af 1860erne til 1 9 14 havde som baggrund den omfattende forbedring og udvidelse af byens trafik­ forhold. Dette gælder først og fremmest havnen. Fra 1865 til 1880 foretoges omfattende uddybninger, regulering af oplagspladserne, anlæg af nye bolværker o. s. v., hvilket i høj grad forøgede havnens kapacitet og forandrede dens ud­ seende. 1868 anlagdes Refshaleøen, som 1872 blev solgt til Burmeister & Wain, der her grundlagde Københavns første større industrikvarter. V ed Kalvebod Strand udførtes opfyldninger, hvor store arealer blev indvundet, som kunde anvendes til havneplads. 1895-1897 anlagde Statsbanerne Gasværkshavnen. I nøje forbindelse med handelens store udvidelse stod udbygningen af den københavnske handelsflaade. I 1872 naaede den op paa samme størrelse som ved aarhundredskiftet, og fire aar efter talte sejlskibsflaaden 330 skibe paa ialt 4 i.ooo tons. Fra dette aar gik sejlskibets indflydelse imidlertid stærkt tilbage, og dets rolle blev overtaget af dampskibet. Den betydelige vækst i dampskibs- flaaden kan ses af, at hele Danmark i 1862 kun havde 43 dampskibe, mens København alene i 1888 havde 171 dampskibe, hvilket repræsenterede største­ parten af den danske flaade. I aarene indtil den første verdenskrig dannedes en række store dampskibsselskaber, og der foregik i dette erhverv en koncentra­ tion i lighed med den, der gjorde sig gældende indenfor industri og storhandel. Paa Tietgens initiativ var A /S Det forenede Dampskibs-Selskab allerede blevet oprettet i 1866 med en flaade paa 22 skibe, men det udvidedes kraftigt i resten af aarhundredet, saaledes at det i 1905 med 115 skibe paa 139.000 tons beher­ skede en trediedel af den danske handelsflaade. I slutningen af aarhundredet oprettedes flere andre store rederier som f. eks. C. K . Hansen og A . P. Møller. I 1913 bestod Københavns handelsflaade af 387 skibe paa 353.000 tons og 367 andre fartøjer paa 36.000 tons. Dette betød, at københavnske rederier ejede 60 % af samtlige danske dampere og ca. 1 3 % af de øvrige skibe. Handelens og skibsfartens ekspansion skabte mulighederne for, at København atter kunde blive den dominerende Østersøhavn. A f hensyn til de muligheder, som reeksporten indebar, drøftede man gennem mange aar anlæggelsen af en fri­ havn. Først efter at tyskerne havde anlagt Kielerkanalen, og Hamborg dermed havde faaet større chancer i Østersøhandelen, blev planerne ført ud i livet. 1891- 1894 blev Frihavnen bygget, og indenfor dens omraade anlagdes flere betydelige industrivirksomheder.

Made with