KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
5 3 4
bygning paa Kongens Nytorv bygget med parisiske stormagasiner som forbillede. 1891 oprettede A . C. Illum sit stormagasin, hvis nuværende ejendom blev op ført i 1899. Den store vækst i Københavns handel fra slutningen af 1860erne til 1 9 14 havde som baggrund den omfattende forbedring og udvidelse af byens trafik forhold. Dette gælder først og fremmest havnen. Fra 1865 til 1880 foretoges omfattende uddybninger, regulering af oplagspladserne, anlæg af nye bolværker o. s. v., hvilket i høj grad forøgede havnens kapacitet og forandrede dens ud seende. 1868 anlagdes Refshaleøen, som 1872 blev solgt til Burmeister & Wain, der her grundlagde Københavns første større industrikvarter. V ed Kalvebod Strand udførtes opfyldninger, hvor store arealer blev indvundet, som kunde anvendes til havneplads. 1895-1897 anlagde Statsbanerne Gasværkshavnen. I nøje forbindelse med handelens store udvidelse stod udbygningen af den københavnske handelsflaade. I 1872 naaede den op paa samme størrelse som ved aarhundredskiftet, og fire aar efter talte sejlskibsflaaden 330 skibe paa ialt 4 i.ooo tons. Fra dette aar gik sejlskibets indflydelse imidlertid stærkt tilbage, og dets rolle blev overtaget af dampskibet. Den betydelige vækst i dampskibs- flaaden kan ses af, at hele Danmark i 1862 kun havde 43 dampskibe, mens København alene i 1888 havde 171 dampskibe, hvilket repræsenterede største parten af den danske flaade. I aarene indtil den første verdenskrig dannedes en række store dampskibsselskaber, og der foregik i dette erhverv en koncentra tion i lighed med den, der gjorde sig gældende indenfor industri og storhandel. Paa Tietgens initiativ var A /S Det forenede Dampskibs-Selskab allerede blevet oprettet i 1866 med en flaade paa 22 skibe, men det udvidedes kraftigt i resten af aarhundredet, saaledes at det i 1905 med 115 skibe paa 139.000 tons beher skede en trediedel af den danske handelsflaade. I slutningen af aarhundredet oprettedes flere andre store rederier som f. eks. C. K . Hansen og A . P. Møller. I 1913 bestod Københavns handelsflaade af 387 skibe paa 353.000 tons og 367 andre fartøjer paa 36.000 tons. Dette betød, at københavnske rederier ejede 60 % af samtlige danske dampere og ca. 1 3 % af de øvrige skibe. Handelens og skibsfartens ekspansion skabte mulighederne for, at København atter kunde blive den dominerende Østersøhavn. A f hensyn til de muligheder, som reeksporten indebar, drøftede man gennem mange aar anlæggelsen af en fri havn. Først efter at tyskerne havde anlagt Kielerkanalen, og Hamborg dermed havde faaet større chancer i Østersøhandelen, blev planerne ført ud i livet. 1891- 1894 blev Frihavnen bygget, og indenfor dens omraade anlagdes flere betydelige industrivirksomheder.
Made with FlippingBook