KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

364

ningen, at flaget dækker ladningen. D a Rusland paa det tidspunkt var Englands erklærede modstander, maatte Danmarks tilslutning til forbundet betragtes som en uvenlig handling, og man kunde fra engelsk side hævde, at den danske regering herved brød den aftale, man just havde indgaaet med England. Den engelske regering besluttede omgaaende at vende hele sin styrke mod Danmark og med magt sprænge det indgaaede neutralitetsforbund. Regeringen i København var klar over den fare, der nærmede sig, og man begyndte saa smaat at ruste. De dansk-norske kyster blev sat i forsvarsstand, man opstillede landeværn, og fæstningerne Kronborg og København blev forstærket. Ubegribe­ lig nok afviste man et svensk forslag om at styrke forsvaret af Helsingborg og herved vanskeliggøre en fjendtlig flaades indsejling i Øresund. I marts 1801 stævnede en stor engelsk flaade under overkommando af sir Hyde Parker og med lord Nelson som næstkommanderende ind i de dansk­ norske farvande. M an tog straks kursen mod Øresund, og ved at holde tæt ind mod svenskekysten passerede man lykkeligt Kronborg. M aalet var København, og af hovedstadsbefolkningens holdning afhang rigets nærmeste skæbne. Den truende krigsfare udløste en stærk national begejstring. I enighed sam­ lede man sig omkring Kronprinsens person. Alle befolkningslag ønskede at gøre en indsats, og villigt lod man sig indrullere i forskellige frivillige korps. Hoved­ stødet maatte naturligvis tages af flaadens faste dansk-norske mandskab, og til deres assistance udskrev man i en fart københavnske haandværkssvende og tyende. Studenterne meldte sig til »Kronprinsens Livjægerkorps«. Mod angreb fra søsiden var København sikret dels ved Kastellet dels ved kanonerne paa det fremskudte søfort Trekroner. Desuden anbragte man en del skibe i farvandet mellem disse to faste punkter. Det var dog ikke nordfra, at faren truede. Ingen fjendtlig flaade vilde vove at sejle ind imellem de to faste punkter Trekroner og Kastellet. Skulde byen overmandes fra søsiden, maatte det ske fra øst, hvor forsvaret var mindre stærkt. Paa denne front fandtes ingen større befæstninger. Trekroner kunde anven­ des som fløjfort imod nord, men til støtte maatte der udlægges en række skibe i farvandet mod syd. D a man ikke havde faaet tiltaklet hele flaaden, maatte man anvende, hvad man havde forhaanden. Derfor udlagde man en række blok­ skibe, flydende batterier, pramme o. lign., naar blot de var istand til at bære en kanon. Disse skibe, der laa forankret, blev bemandet med ialt 630 kanoner og godt 5000 mand. Ledelsen havde kommandør O lfert Fischer om bord paa blokskibet Dannebrog. Blandt de undergivne maa nævnes kaptajn C. F. Lassen paa blokskibet Prøvestenen og den 18-aarige sekondløjtnant Peter Willemoes