KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 7 4

de fleste af professorresidenserne med deres værdifulde bogsamlinger var brændt. Mod syd havde storbranden naaet det nordvestlige hjørne af Graabrødretorv samt flere ejendomme i Skindergade og Klosterstræde. Endvidere var hele Lille Fiolstræde brændt samt kvarteret mellem Nørregade og Aabenraa nord for linien Krystalgade-Landemærket. Ialt opgjordes skaderne ved brand og bomber til ca. 2,4 millioner rdl. A f denne sum faldt den største del paa bygninger inden for voldene. Ligesom i 1795 maatte myndighederne se at faa byggeriet igang saa hurtigt som muligt. Allerede 8. oktober gav øvrigheden meddelelse om, i hvilke gader byggeriet kunde begynde, og man begyndte at drøfte eventuelle ændringer i gadenettet. Under 28. marts 1808 udstedtes en raadstueplakat, der fastslog, at Graabrødrestræde, Klosterstræde, Skindergade, Lille og Store Fiolstræde, Rosen- gaarden, Peder Hvidtfeldtsstræde, Store og Lille Kannikestræde, Larslejsstræde, Lille Købmagergade og Pustervig skulde udvides til 12 -16 alens bredde. End­ videre skulde der anlægges tre nye gader, nemlig en gade fra den lukkede ende af Pustervig og ud til Aabenraa (Hauserplads anlægges først 1838), en gade fra Kultorvet til den nye gade (Hausergade) og en gade fra Pustervig til Lande­ mærket (Suhmsgade). Det offentlige tog sig i 1807 længere tid til sine overvejelser end efter den store brand. Der var ikke den samme levende trang til at tage fat. De svære tider og den almindelige fattigdom lagde sin klamme haand over foretagsomheden. M an maatte ogsaa mildne de strenge paabud om husenes højde. Den forhaanden værende byggeplads maatte udnyttes. Selv i gader, der ikke maalte 18 alen i bredden, tillod man huse med 21 alens højde (Kancelliplakat af 11. jan. 1810 ). A f hensyn til sikkerheden bestemtes det dog, at alle trapper skulde være mindst 1x/ 2 alen fra rækværket og indtil væggen, og at mindstemaalet for dørene skulde være i 3/ 4 alen i bredden. Grunden til denne økonomi var, at de militære myndigheder modsatte sig ethvert byggeri i fæstningens forterræn. Tidligere havde man set gennem fingre med dette byggeri, men erfaringen fra belejringen havde overbevist generalstaben om den risiko, der var forbundet med, at en eventuel fjende kunde søge dækning i eksisterende bygninger umiddelbart foran byens volde. 29. oktober 1807 udstedtes et almindeligt forbud mod opførelsen af enhver slags bygninger i forstæderne, og plankeværker skulde øjeblikkelig nedrives paa befaling. 11. maj 1808 fulgte en kancelliplakat, der blot tillod opførelsen af en-etages huse af bindingsværk paa broerne og paa Blegdammen, og der skulde i ethvert tilfælde indhentes tilladelse hos de militære myndigheder eller