KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

428

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

samt Hof og Stadsret i K jøbenhavn«. Fra denne ret kunde der appelleres direkte til Højesteret for de københavnske retssagers vedkommende. Desuden havde København sin særlige politiret. Lederen af det københavnske politi, der des­ uden var justitiarius i politiretten, havde titlen politidirektør. T il hans assistance fandtes en vicepolitidirektør samt et antal politiassistenter. Byens civile arrest eller »Slutteriet« brændte i 1795 og blev som ovenfor anført opført paany i Slutterigaden. Som midlertidigt arresthus anvendtes Stok­ huset. For hofbetjente og amtets arrestanter anvendtes Blaataarn ved Langebro, medens de militære myndigheder havde deres egne arrestlokaler. Som fængsel anvendtes Stokhuset, beliggende ved volden i nærheden af Sølvgade, her an­ bragtes de fanger, der var idømt fæstningsarbejde. O fte kunde man i Køben ­ havns gader møde grupper af slaver, let kendelige paa deres graa og sorte fange­ dragt og den svære fodlænke om benet. De anvendtes til gadernes renligholdelse. Desuden fandtes paa Christianshavn Tugt- Rasp- og Forbedringshuset, hvori anbragtes alle grove mandlige og kvindelige forbrydere. Selve bygningen stam­ mede fra Christian I V ’s tid og havde facade mod Christianshavns To rv. For­ holdene i denne anstalt var meget daarlige, og 25. juni 1817 udbrød der mytteri. Bevogtningen blev overmandet, tugthusafdelingen stukket i brand og en del af fangerne undslap. T il sidst lykkedes det at dæmpe opstanden ved militærets hjælp. En standret blev straks nedsat, der afsagde 19 livsstraffe og en lang række haarde fængselsstraffe. Tugthusoprøret indgav den københavnske befolkning en alvorlig forskrækkelse. Alligevel varede det mange aar, førend de køben­ havnske fængselsforhold blev forbedret. Blandt de kommunale anliggender, der var henlagt under en speciel styrelse, spillede skolesagerne en særlig rolle. Karakteristisk for københavnsk skolevæsen i slutningen af det 18. aarhun- drede var dets planløshed og mangel paa effektivitet. Der fandtes adskillige skoler, men flertallet var smaa, og lærerkræfterne højst maadelige. Faktisk kunde alle og enhver faa bevilling til at oprette en pogeskole, og skolen levede sit liv uden effektivt tilsyn. T il de bedre skoler hørte de saakaldte kirkeskoler, oprettet i nær tilslutning til byens sognekirker og under et fast kirkeligt tilsyn. Hoved- formaalet med undervisningen i disse og i de andre skoler var imidlertid alene oplæring i den kristne børnelærdom. I slutningen af det 18. aarh. opstod en almindelig europæisk reformbevægelse inden for skolen, og denne naaede ogsaa Danmark. I slutningen af 1790erne oprettedes under indflydelse af denne og i fortsættelse af bestræbelser fra den foregaaende periode endnu et par højere privatskoler i København, der i mod