KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

4 7 6

Men krigsministeriet havde brug for pengene, og byen havde brug for plads. 1867 foreslog krigsminister W a l d e m a r R a a s l ø f f , at staten skulde sælge voldterrænet og bebyggelsen gives fri, dog saaledes, at de private grundejere skulde afgive en del af grundværdistigningen. Det blev gennemført med støtte af C. E. F e n g e r og borgmester L. C. L a r s e n , skønt »Dagbladet«s redaktør, C . S t. A . B i l l e , til det sidste kæmpede for grundejernes ret til det fulde ud­ bytte. Det blev ordnet saaledes, at grundejerne efter vurdering skulde afgive halvdelen af grundværdistigningen til det offentlige; Københavns kommune overtog selve voldterrænet fra staten. Krigsministeriet havde dog altsaa til slut faaet noget ud af sine rettigheder - den samlede grundværdistigning blev vurderet til 2 millioner rdl., hvoraf militæret altsaa fik 1 million. Pengene blev ikke brugt til nye befæstningsanlæg; Raasløff mente, landet burde have en forholdsvis stor, letbevægelig hær snarere end faste voldanlæg. For første gang ophørte saaledes København at være fæst­ ning til landsiden; man bevarede kun Citadellet, der kunde støtte søforsvaret, og Christianshavns vold, der skønnedes endnu at have nogen militær værdi. For byen Københavns udvikling var ordningen lidet heldig; i det øjeblik man opgav at ekspropriere de private grunde i fæstningsterrænet, afskar man sig fra en planmæssig ordning. M an krævede penge fra grundejerne, men stillede ikke videregaaende krav om udnyttelsen af grundene, og det kom i praksis til at virke som en opfordring til maksimaludnyttelse af terrænet. Det har sat sit præg paa Nansensgade. Derimod var kommunen og staten enige om at udlægge en del af voldterrænet som park. Naar dette synspunkt sejrede, skyldtes det vistnok særlig stadsingeniør Colding og arkitekt Meldahl. M an brød de nød­ vendige udfaldsveje igennem; Vesterbros Passage tog form, Gothersgade, Frede- riksborggade og Vendersgade samledes ved Søtorvet og løb videre i Nørrebro- gade, og Sølvgadelinien blev ført ud over »Fredens Bro«. Men en stor del af voldene bevaredes, og efter 1870 fik man lidt efter lidt anlagt Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg, hvor de stejle skraaninger og søernes form endnu minder om den gamle fæstning. Havnen udvides. Københavns havn var ikke blevet synderlig udvidet gennem det meste af 100 aar. Den gik fra Toldbodbommen i nord til Langebro mod syd. Orlogs- flaaden havde hele den nordøstlige del og desuden Gammelholm ovre paa Københavnssiden. Efterhaanden som byens handel voksede, kom det til at knibe haardt med havneplads. Det kunde ske, at 20-30 skibe laa og ventede paa at