KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

392

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

bygningshaandværkere sted, og de fremmede svende satte deres præg paa byens liv. I 1794 fandt der en omfattende arbejdsnedlæggelse sted, der voldte det offentlige megen bekymring og fik vidtrækkende indflydelse paa haandværker- lovgivningens udformning. De københavnske haandværkere udmærkede sig ikke ved særlig dygtighed i denne periode. Enkelte fremragende mestre som urmager Jurgensen og blikken­ slagermester H . Irgens grundlagde virksomheder, som senere fik stor betyd­ ning, men gennemgaaende var haandværkerstandens faglige standard lav. Fra forskellig side søgte man at forbedre forholdene. I 1798 oprettedes Selskabet til Haandværkerstandens Forædling, der ydede undervisning i forskellige skole­ fag, matematik og mekanik. Selskabet ændrede navn i 1807 til Institutet for Metalarbejdere. I 1793 organiseredes der for midler, stillet til raadighed af fabrikant N . L. Reiersen, et særligt fond til støtte for haandværk og industri, kaldet det Reiersenske Fond. Endelig oprettedes i aaret 1800 de Massmannske Søndagsskoler, der i det lange løb fik betydning for den københavnske haand- værkerstands kulturelle og menneskelige højnelse. I aaret 1800 gennemførte regeringen desuden en ny lavsforordning, der hævede mange af fortidens snærende baand. Saaledes kunde enhver haand- værkersvend efter 4 aars svendetid frit nedsætte sig som frimester i sit haand­ værk. Efter to aars arbejde som frimester maatte han tage en dreng til hjælp som haan dianger. Frimesterinstitutionen fik ikke rigtig nogen betydning og maa først og fremmest ses som et forsøg paa at redde den gifte svend fra at falde fattigvæsenet til byrde. Endvidere betryggedes drengenes og svendenes forhold til mestrene. For at hindre strejker indførtes strenge straffebestemmelser i loven mod de svende, der opfordrede til arbejdsnedlæggelser. For det københavnske næringsliv medførte bombardementet i 1807 og sø­ krigen med England indtil 18 14 en brat afslutning paa en række rige økonomiske aar. V ed selve bombardementet tilføjedes der hovedstadens beboere svære tab paa liv og ejendom, og søkrigen medførte efterhaanden byens totale afskæring fra de store have. Efter at landet var blevet krigsførende, kunde man ikke længere deltage i den udbytterige neutrale skibsfart mellem de udenlandske handelspladser. De danske skibe blev i vid udstrækning opbragt og ladningerne beslaglagt. Selv i hjemlige farvande var danske koffardiskibe udsat for fjendtlige overfald. Den tidligere saa intime handelsforbindelse mellem hovedstaden og de D e fattige aar 180J-39.