KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 5 5

C. F. Tietgen (1829-1901). Litografi af I. W. Tegner 1872. Den unge berejste odenseaner, der 1855 *°g grossererborgerskab i Køben­ havn og to aar senere blev direktør for den nyoprettede Privatbank, kom i denne stil­ ling paa afgørende maade til at præge hovedstadens erhvervsliv. Hans var hoved­ initiativet til en række ikke blot landskendte, men til dels verdensomspændende foreta­ gender, af hvilke skal nævnes: DetkjøbenhavnskeSporvogns Selskab, Det forenede Damp­ skibs-Selskab, Store nordi­ ske Telegrafselskab, Svitzers Bjergningsentreprise, Det kjøbenhavnske Byggeselskab og De danske Sukkerfa­ brikker.

Allerede sommeren 1858 var diskontoen atter sunket til 4 % . Landbrugets indtægter gik ned under prisfaldet, købekraften var svækket, og i de følgende aar sank importtallene dybt ned. Krisen havde gjort stærkt indtryk, ogsaa uden for forretningskredsene. Det var først et stykke ind i 1860erne, man følte sig over krisens eftervirkninger. Den fremgang, der derpaa satte ind, havde adskilligt roligere karakter. Der blev grundlagt et par nye pengeinstitutter - Industri­ banken 1862; en kreditforening for haandværkere og industridrivende, den senere Haandværkerbank - men ingen af dem havde Privatbankens format, og Privatbankens virksomhed udvidede sig ikke særlig hurtigt i begyndelsen af 1860erne. Øjensynligt var det københavnske erhvervsliv i langt alvorligere grad end før blevet afhængigt af den internationale konjunkturudvikling, selv om ogsaa indenlandske forudsætninger var til stede ved krisen 1857. Men som helhed