KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

481

Lauritz Nicolai Hvidt (1777- 1856). Maleri af C. W. Eckers- berg (1842) paa Frederiksborg. Hvidt, der var københavnsk hørkræmmersøn, var oprin­ delig uddannet som theolog før han overtog faderens forretning. Fra i82o’erne var han Københavns førende handelsmand og største skibs­ reder (foregangsmand ved indførelsen af dampskibe), men blev tillige en af hoved­ stadens mest indflydelsesrige politiske ledere. Som borger­ repræsentationens formand var han dens ordfører i marts 1848 overfor kongen og ganske naturligt blev han derefter medlem af Marts­ ministeriet.

høre borgerrepræsentationen, den udøvende magistraten; men magistraten holdt bestemt paa den medbeslutningsret, forfatningen gav den, og den stillede sig ikke meget imødekommende over for borgerrepræsentanterne. Større fremskridt i kommunalstyret kom ikke i i 84 oerne. K ierulff var vistnok en dygtig embeds­ mand, men der var ingen af borgmestrene, der var administrative begavelser, der var bitre indbyrdes modsætninger, og deres styre var i høj grad bureaukratisk og sendrægtigt. Dertil kom, at alle magistratsbeslutninger, selv ganske ubetyde­ lige sager, skulde afgøres af den samlede magistrat, og det sinkede og fordyrede administrationen. Desuden var det kommunale selvstyre yderst begrænset - danske kancelli kontrollerede selv de mindste enkeltheder - og en række kommu­ nalsager administreredes gennem særlige kommissioner, saa at borgerrepræsenta­ tionen ikke havde ret til at beslutte om dem. De liberale borgere syntes, de ustandseligt løb panden mod en mur, hvor det gjaldt kommunalpolitik. Vejen frem maatte være en omordning af magistraten. 1843 døde den gamle