KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

5 3 8

centrale stilling i det indenlandske handelsliv. 1883 overtog Statsbanerne driften af Gedser-Warnemunde ruten og 1888 Helsingør-Halsingborg færgen. 1895 indviedes sejladsen til Malmø. Fra midten af halvfemserne forøgedes trafikken stærkt. I august 1897 aabnedes kystbanen København-Helsingør, 1897 ind­ viedes stationerne paa Østerbro og i Vanløse, 1895-1901 blev godsbanegaarden bygget, 1906 anlagdes Slangerupbanen og 1907 Amagerbanen. Jernbaneloven 1904 revolutionerede de københavnske jernbaneforhold. Der blev nu bygget en ny hovedbanegaard, som aabnedes 1911. Endvidere anlagdes en bane fra Vigerslev til hovedbanen, hvorfra den førtes videre i en tunnel under Vesterbrogade og boulevarderne til Østerbro. Endvidere gennemførtes en omlægning af Frederikssundsbanen, der byggedes en godsbane fra godsbane­ gaarden til Vigerslev, et nyt dobbeltspor Østerport-Hellerup, og endelig anlagdes en gods- og rangerstation »Ved Lygten« mellem Nørrebrogade og Lersøen. I 1917 indviedes Boulevardbanen med mellemstationer i Valby, Enghave og i tunnelen ved Frederiksborggade, hvor der byggedes en ny station, Nørreport. Den voldsomme udvikling af jernbanetrafikken fremkaldte vigtige æn­ dringer i postbefordringen. Indtil 1860 havde postvæsenet selv besørget trans­ porten ved hjælp af postvogne og postdampskibe, der ogsaa medførte passagerer. I de følgende aartier blev befordringen imidlertid overtaget af jernbanerne. I firserne fik postvæsenet en konkurrent i en lokal bypost, Kjøbenhavns By- og Hustelegraf, der var blevet oprettet i 1878 af to privatmænd, som fik tilladelse til at anbringe telegramkasser rundt om i byen, og publikum kunde heri ned­ lægge telegrammer til befordring. De erhvervede endvidere ret til at omdele breve og pakker, og da deres takster var lavere end postvæsenets, betød de en alvorlig konkurrence for dette. Loven om postvæsenet fra 1888 forbød imidlertid udvidelse af de bestaaende private lokalpostvæsener, og selskabet fraskrev sig derefter retten til brevpostvirksomhed mod en erstatning. 1872 blev de to selskaber Dansk-norsk-engelsk Telegrafselskab og Dansk-rus­ sisk Telegrafselskab, som Tietgen havde stiftet, slaaet sammen til Det store nor­ diske Telegrafselskab med en aktiekapital paa 27 millioner. Det ovenfor omtalte selskab, Københavns By- og Hustelegraf, lagde grunden til et københavnsk telefonvæsen. I 1881 blev dette foretagende overtaget af The International Bell Telephone Company, der aabnede den første telefoncentral i Lille Kongensgade med 22 abonnenter. Allerede aaret efter blev Bellselskabet overtaget af det danske Kjøbenhavns Telefonselskab, som 1894 tog navnet K jø ­ benhavns Telefonaktieselskab. 1896 samlede det flertallet af de sjællandske sel