KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

426

K O B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

Senere sank procenten yderligere. Trods alt var der dog skudt en breche i den mur, der hidtil havde beskyttet en forsamling, der alene blev sammensat ved personlig forbindelse, slægtskabsforhold o. lign. Selv om haandværkerne havde faaet adgang til borgerraadet, repræsen­ terede dette paa ingen maade den københavnske befolkning. Ikke alene var underklassen aldeles uden indflydelse paa byens styrelse, men det samme var tilfældet med den intellektuelle overklasse og hele den talrige embedsmandsklasse. Det var derfor ikke mærkeligt, at borgerraadet kun havde ringe indflydelse. Dets vigtigste opgave var at føre opsyn med og regulere næringslivet, herunder varepriserne, og desuden at være medbestemmende over stadens økonomiske forhold. Desuden reviderede man byens talrige regnskaber. I lange tider var det dog kun en simpel talrevision, det drejede sig om. Fra 1790ernes begyndelse tilkæmpede man sig retten til at føre en virkelig kritisk revision. A lle forsøg paa at erhverve den endelige decision og herved virkelig indflydelse paa den finan­ sielle administration strandede paa kancelliets modstand. Ogsaa med hensyn til budgetlægning og skatteudskrivning forbeholdt kancelliet sig det sidste ord. Dog skulde de 32 mænd spørges, naar der skulde optages laan eller bortforpagtes jord. Borgerraadet havde desuden en vis indflydelse paa valget af de kommissioner og direktioner, der administrerede særlige kommunale opgaver. Saaledes valgte man to medlemmer af den 24 mands direktion, der siden 1799 bestyrede fattig­ væsenet. Endvidere fik man et par medlemmer optaget i skoledirektionen fra 18 14. Desuden havde man repræsentanter i overbrand- og vandkommissionen 1714 -1805 , i brandkommissionen 1805-70 og brolægningskommissionen 1 7 7 7 - 1819. Derimod kneb det at overbevise rette vedkommende om, at man burde være repræsenteret i havnebestyrelsen. Først i 1812 tilkæmpede man sig en enkelt plads i denne vigtige bestyrelse. Det kan dog i almindelighed siges, at raadet - selv om det var repræsenteret - havde ringe indflydelse. Raadet holdt som regel møde hved 4 . torsdag under ledelse af den ud­ pegede formand eller ældste. En af periodens mest kendte formænd var agent Johs. Hammerich. Forhandlingerne var hemmelige. A f og til tillod man dog en offentlig meddelelse om en eller anden af raadet behandlet vigtig sag. Raadet havde en særlig sekretær - notarius- der besørgede det skriftlige arbejde. Haste­ sager afgjordes ved, at sagerne cirkulerede. Raadet havde sin særlige mødesal i Raadhuset paa Nytorv paa 2. sal ud mod Gammeltorv. V ed branden blev kommunalbestyrelsen husvild, og man rykkede ind i generalpostdirektionens gaard paa Købmagergade nr. 55. Det virker pudsigt, at man i den officielle mødeprotokol ikke finder saa meget som en antydning