KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

384

gik i 18 16 en hovedreparation, og ved den lejlighed opstilledes de 4 legemsstore træfigurer, to mænd og to kvinder, forestillende de 4 vinde. De var udført af billedhuggeren F. C . Willerup. Selv om havnens ydre ikke havde ændret sig, var livet i havnen en sørgelig afglans af tidligere tiders storhed. Borte var de stoute kinafarere og forsvundet de store og smaa orlogsskibe, hvis imponerende masteskov havde prydet flaadens leje. Stilheden havde sænket sig over de kajer, der kun faa aar tidligere havde givet genlyd af det travle pulserende hverdagsliv. I I . H O V E D S T A D E N S B E F O L K N I N G Befolkningens sociale sammenscetning. V ed overgangen til det 19. aarhundrede passerede Københavns befolknings­ tal det første 100.000, idet det ved folketællingen 1. febr. 1801 opgjordes til 100.975. København var rigets største by og laa i indbyggertal langt over sin nærmeste konkurrent, den holstenske by Altona med ca. 23.000 indbyggere. Hertugdømmernes næststørste by Flensborg havde ca. 13.000 beboere. Ogsaa i forholdet til Norge havde hovedstaden et betydeligt forspring. Norges største by Bergen havde kun 18.000 indbyggere og Christiania kun 9000. Størst var afstanden dog mellem rigernes hovedstad og de danske købstæder, idet Odense, Aalborg og Helsingør ikke naaede op over 6000 beboere. Dette forspring bevaredes ogsaa i den følgende tid. Tabet af Norge og de vanskelige økonomiske tider efter 18 14 hemmede hovedstadens udvikling, men indbyggertallet steg dog fra aar til aar. Ved folketællingen 1. febr. i 84 o op­ gjordes hovedstadens befolkning til 120.819. Procentvis var denne befolknings­ forøgelse mindre end købstædernes og det øvrige lands (nemlig 19,65 % over for 38,60 % ) , men der var stadig et langt spring mellem København og konge­ rigets største købstad Odense med 9198 indbyggere. En nærmere analyse af hovedstadsbefolkningens sammensætning fortæller lidt om aarsagen til denne talmæssige overlegenhed. I 1801 udgjorde personer med immaterielt erhverv inclusive deres husstande ikke mindre end 34 % af hele byens befolkning. Heraf faldt 10 % paa embedsstanden og den la'rde repu­ blik, 20 % paa militæret og 4 % paa pensionistklassen. I disse tal har man det tydeligste bevis paa, hvilken betydning det havde for København, at den var hovedstad og derfor gav husly for et talrigt hof, for de højeste civile og militære myndigheder, for en betydelig garnison og for Danmark-Norges eneste universi­ tet. Naar der desuden i København i 1801 var flere mandlige beboere end kvindelige, skyldtes det de samme forhold.