KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

F Ø R V O L D E N E F A L D T

4 7 7

F. Meldahls plan til udnyttelse af fæstningsterrænet. Efter Illustreret Tidende 1865-66. Meldahl foreslog 1865 selve voldene udlagt som et ubrudt parkareal byen rundt. Forslaget øvede sin virkning paa de senere udarbejdede planer, omend det sluttelig udlagte parkareal ikke fik helt saa stort et omfang. lægge til; særlig kneb det for de mange »Finlapperskibe« med deres trælast og for dampskibene, der siden 1843 havde faaet lov at komme ind i selve havnen, selv om de havde ild under kedlerne. Desuden var havneafgifterne urimelig høje, havnen trængte meget til at uddybes, og Knippelsbro var med en gennemsejlings­ bredde paa ca. 10 meter ganske utidssvarende. I 1850erne begyndte der at ske noget; man fik anlagt Kvæsthusbroen i 1850, der blev oprettet et havneraad i 1858 - bestaaende af overpræsidenten, 2 med­ lemmer udnævnt af indenrigsministeriet og 6 af borgerrepræsentationen - og i 1859 fik man marinen bort fra Gammelholm, det gav dog altid noget kajplads. Men den store fremtidsplan for havnen saa man i grosserer A n d r . W. A n d e r ­ s e n s sydhavnsprojekt. Efter en plan af den engelske ingeniør Murray vilde A. W. Andersen rejse dansk og fremmed kapital til at bygge havn syd for Langebro og grave en sejlrende paa knap 7 meters dybde ud til Køge bugt, mens store arealer skulde inddæmmes og tørlægges. Lige i øjeblikket fik A . W. A n ­ dersen tilslutning, men han opnaaede først koncession i 1859, og da havde krisen gjort sit til at hindre, at der kunde skaffes kapital. 1861—62 prøvede