KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

432

met eller som tilskud i form af penge- og brødhjælp. Alle, der kunde arbejde, skulde skaffes arbejde, og det blev strengt forbudt at ernære sig ved tiggeri. Et mindretal af byens fattige - navnlig saadanne som paa grund af alderdom eller svaghed ikke kunde klare sig selv - blev anbragt i de forskellige stiftelser, der stod til fattigvæsenets raadighed. Den vigtigste var Almindeligt Hospital, beliggende i Amaliegade. Denne stiftelse udvidedes paa forskellig maade i begyndelsen af det 19. aarh. Nye grundstykker blev lagt til det tidligere areal, og sygeafdelingen deltes i 1808 i en medicinsk og en kirurgisk afdeling. I 1811 indrettedes en sær­ lig søbadeanstalt, og i 1832 oprettedes en ny lemmeafdeling. T il de mere vær­ dige ældre trængende anvendte man Abel Cathrines Hospital og Vartov. I 1816 indrettedes et særligt sindssygehospital paa Bistrupgaard ved Roskilde. Tidligere havde kommunens sindssyge været anbragt paa Set. Hans Hospital paa Ladegaarden uden for byen, men dette blev stærkt beskadiget under bombarde­ mentet, da englænderne besatte det. I 1816 flyttede man ud paa Bistrupgaard, hvor der indrettedes en særlig lemmeafdeling for syge fattige og et hospital for de uhelbredeligt sindssyge. Bistrupgaard led fra begyndelsen af pladsmangel, og behandlingen af de syge havde mange mangler, bl. a. anvendtes ud fra da­ tidens mangelfulde forstaaelse af sindsygdommenes egentlige karakter legemlig revselse over for svære tilfælde af sindssyge. I 1830 nedsattes en kommission til nærmere at undersøge forholdene og gøre udkast til en nyordning. Paa den fraflyttede Ladegaard indrettedes i 1822 en ny arbejdsanstalt for saakaldte uværdige trængende. En saadan havde man oprindelig haft i Puster­ vig, men den nedbrændte under bombardementet. Arbejdsanstalten paa Lade­ gaarden anvendtes dels til arbejdsføre fattige fra København, der ikke vilde be­ stille noget, dels til betlere og fattige, der førte et uordentlig liv. Paa anstalten optoges personer af begge køn, og de lokale forhold var saadanne, at de to køn ikke kunde ordentlig adskilles. Dette gav anledning til adskillig uorden, og for at gennemføre en ordentlig adskillelse opførtes i 1839 et højt plankeværk mellem de to afdelinger. Beboerne satte derefter ild paa anstalten, hvilket medførte, at der opførtes helt nye bygninger derude. Ladegaardens mandlige beboere an­ vendtes blandt andet til gadefejning i København. Foruden Ladegaarden, der var en tvangsarbejdsanstalt, fandtes der inde i byen forskellige arbejdsanstalter, hvor de fattige, der ønskede det, kunde faa anvist arbejde. Flere af disse anstalter nedlagdes efterhaanden. Et vigtigt formaal med ordningen af 1799 var at skaffe fattige børn en pas­ sende skolegang, saaledes at de senere kunde blive nyttige borgere i samfundet. Alle forældre, der ikke havde raad til at holde deres børn til skolegang, kunde