KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

4 5 °

Sjælland. Det begyndte i i 84 o, da S ø r e n H j o r t og G u s t a v S k r a m udsendte en lille piece med et meget optimistisk forslag om en jernbane fra K ø ­ benhavn til Roskilde. De fleste i samtiden stillede sig dog afvisende; man mente ikke, at trafikbehovet var saa stort, at anlægskapitalen kunde forrente sig. Imidlertid lykkedes det Skram og Hjorth at vinde tilslutning i den nystiftede I n d u s t r i f o r e n i n g (fra 1838), og den fik da i 844 koncession fra rege­ ringen. Der stiftedes et særligt aktieselskab, »Det sjællandske Jernbaneselskab«, i juli 1 844 . Ganske vist blev der kun tegnet for 250.000 rdl. aktier i København, men i Hamburg, hvor man var ivrigt optaget af jernbanespekulation, blev der solgt for over 1 million. Saa gik man i gang med at anlægge banen, støttet til engelske sagkyndige. Københavnerne fulgte anlægget med stor interesse. De fleste var kede af, at bane- gaarden ikke kom til at ligge inde i byen; men voldsystemet var i vejen. Bane- gaarden blev lagt uden for Vesterport, omtrent hvor hovedbanegaarden nu ligger. Banen gik syd om Vesterbrogade, der hvor nu Sønder Boulevard løber; Valby Bakke blev gennemgravet. Det lykkedes lige akkurat at faa banen færdig til det fastsatte tidspunkt. 16. juni 1847 foregik den højtidelige indvielse. K ø ­ benhavnerne var begejstrede, skønt banegaarden langtfra var færdig — der var kun et vareskur, og det var vanskeligt at faa billetter. Vognene blev overfyldte, og der kom livlige spektakler. Finansielt var banen derimod en skuffelse. Aktionærerne havde haabet paa 6,5 % i udbytte, de fik 2 det første aar og senere endnu mindre. Det var klart, at banen ikke fik virkelig erhvervsmæssig betydning, før den blev ført videre til Korsør. Maalet maatte være banen tværs over øerne og Jylland, den vestgaaende linie, der skabte direkte forbindelse med England. 1845-49 naaede Københavns handelsflaade lavpunktet; men samtidig var handelen i almindelighed i fremgang. Toldbesværlighederne var lettet ved en række reformlove 1838-47, og nu da seddelpengene var naaet i pari, kunde Nationalbanken yde erhvervslivet noget mere kredit. Afgørende turde dog være den almindelige prisstigning og øgede købekraft; den fremgang, landbruget og provinsbyerne havde haft efter 1830, viste sig omsider i København. Et firma som Puggaard — det vil sige H a n s P u g g a a r d og navnlig hans svoger A l f r e d H a g e - trak korn til sig fra Danmark og Østersøen og sendte det til England, hvor man havde forbindelse med en række store bryggerier. Det Handelsopsving og højkonjunktur.