KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2
412
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
og adgangen besværlig, var en begyndelse til en stor, offentlig samling af ældre malerkunst dog skabt. Endvidere havde man den private Moltkeske Malerisam ling i det Thottske palæ paa Kongens Nytorv, der fra i 8 o 4 holdtes aaben et par timer om ugen. Foruden malerisamlingen indrettedes et »kunstmuseum« i Dronningens Tværgade nr. 7. Det indeholdt først og fremmest udenlandske og danske old sager, genstande fra middelalderen, de etnografiske samlinger samt Kunstkamme rets store samling af gemmer, kostbare stene samt sølv- og guldgenstande. Som et supplement til kunstmuseet fandtes paa Trinitatis kirkeloft en af Rasmus Nye- rup i 1807 grundlagt samling af nordiske oldsager, der ligeledes blev gjort til gængelig for offentligheden. T il denne samling knyttedes i 1816 Chr. Jiirgensen Thomsen, der foretog en fuldstændig omgruppering af sagerne, saaledes at de anbragtes som hørende til sten-, bronce- eller jernalderen. Under meget primi tive forhold havde den arkæologiske videnskab gjort et betydningsfuldt skridt fremad. Samlingen paa kirkeloftet overførtes i 1832 til bedre lokaler paa Ch ri stiansborg og forenedes efter i 84 g med Kunstmuseet til vort nuværende Natio nalmuseum. Blandt byens offentlig tilgængelige samlinger maa endvidere nævnes Rosen borg Slot, der kunde besøges ved henvendelse til slottets fuldmægtig. Dog hen stilledes det til eventuelle interesserede at bestille tid dagen i forvejen. Endelig bør det omtales, at man fra 1821 arrangerede en aarlig foraarsudstilling paa Charlottenborg, hvor den nye malerkunst blev fremstillet, og at den i 1828 stif tede Kunstforening fra tid til anden ligeledes arrangerede kunstudstillinger. Om sommeren øgedes mulighederne for de udendørs fornøjelser. Spadsere turen kunde forlænges ud af byens port, og i tætte stimer søgte byens befolkning til forstæderne eller broerne, som de ogsaa hed. Tættest gik strømmen gennem Vesterport til Vesterbro, der i løbet af Frede rik V F s regeringstid blev det jævne Københavns foretrukne forlystelseskvarter, hvor tjenestefolk, matroser, haandværkere og det lavere borgerskab med for kærlighed slog sig ned. I de smaa haver skød beværtningstelte op, og der ind rettedes offentlige danseetablissementer som »Peters Haab« og »Ægypten«. Luft- gvnger og karruseller fik fast stade, og der opstilledes vokskabinetter og fore vistes fremmede dyr. V ed Værnedamsvejen aabnedes i 1829 sommerrestauran ten Rosenlund med musik og fyrværkeri, om hvilket Th . Overskou lader opvart ningspigen Lene synge i Capriciosa:
Made with FlippingBook