KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

3 9 4

sank rivende fra aar til aar. Storkøbmændene kastede sig ligeledes over spekula­ tionshandel med byejendomme, der omsattes til hastigt stigende priser. Først sent skred det offentlige ind. V ed en forordning af 9. juni 1812 søgte man at hindre jobberiet med ejendomme, og i det væsentlige fik man den utiltalende handel standset. En ubehagelig følge af denne handel var en betydelig opgang i huslejen. Medens krigen lamslog storhandelen, klarede detailhandelen sig bedre, selv om den ikke undgik at mærke følgerne af de ændrede konjunkturer. Det var detailhandlerstanden en torn i øjet, at regeringen nedsatte den saakaldte køben­ havnske Provideringskommission med det formaal at sikre Københavns borgere levnedsmidler til saa billige priser som muligt. Kommissionen lagde absolut en dæmper paa prisernes opadgaaende tendens. Derimod opnaaede detailhand­ lerne under krigen udvidet ret til en-gros handel med de varer, som de var berettiget til at sælge en-detail. For industri og haandværk fik krigen ingen større direkte betydning. Visse fabriker fik en højkonjunktur, f. eks. klædefabrikationen, da de udenlandske varer udeblev, men man evnede ikke at udnytte det vundne forspring. Sukker­ raffinaderierne og porcelænsfabriken maatte gaa paa indskrænket drift paa grund af mangel paa raavarer. Andre virksomheder klarede sig pænt og benyttede afspærringstiden til at konsolidere sig. Dette var tilfældet med den københavnske møbelfabrikation og de nye virksomheder, der oprettedes af de to fremadstræbende forretningsmænd Jacob Holm og Lauritz Holmblad. Jacob Holm (1 7 7 0 -18 4 5 ), der var søn af en sjællandsk skoleholder, var begyndt paa bar bund som urtekræmmer paa Christianshavn i 1794. Forretningen gik godt, navnlig paa provinsen, og i 1805 anlagde den driftige mand en oliemølle. I 1808 føjede han en limfabrik til, i 1809 en sejldugsfabrik, 1810 et sæbesyderi og 1811 en reberbane, og alle virk­ somheder gik udmærket. Lauritz Holmblad (17 70 -18 2 7 ) havde overtaget faderens farveri og udvidede virksomheden med en sæbefabrik. Han anskaffede sig endog under krigen en dampmaskine til at drive valkeværket. Under hele krigen var der en skrigende mangel paa bygningshaandværkere, og det kneb i høj grad at faa paabegyndt det mest nødvendige genopbygnings­ arbejde. Regeringen maatte derfor indsætte militær arbejdskraft, men dette gav anledning til mange stridigheder, bl. a. om lønningerne. Udskrivningen af indkomstskat i København i 1810 kaster et vist lys over indtægtsforholdene i København midt under krigen. Det fremgaar af det ind­ samlede materiale, at flere af de store handelshuse endnu i 1810 havde betyde