KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

591765825

765825

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KJØBENHAVNS UNIVERSITETS RETSHI STOR I E

47 q i

87 q

i

EFTER KONSISTORIUMS OPFORDRING

U D ARBEID ET AF

H E N N I N G M A T Z E N ORD. PROFESSOR I RETSV ID EN SK A B^^V ED KJØBENHAVNS UNIVERSITET

ANDEN DEL

.«i*.

K jø b e n h a v n TRVKT HOS UNIVERSITETSBOGTRYKKER J. H . SCHULTZ 1879

T I L

KJØBENHAVNS UNIVERSITET

I ANLEDNING AF

D E T S F I R E H U N D R E D A A R S F E S T .

X n d li o 1 d.

Fjerde Afsnit. U n i v e r s i t e t e t som L æ r e a n s t a l t . I. Kapitel. Om de enkelte Lærere.

Side.

§ 1. Benævnelser og Inddeling.......................................................................... Magistre; Doktorer; Professorer; Lektorer; Docenter; Adjunkter; or­ dentlige og overordentlige Professorer; beskikkede Lærere, fast ansatte eller konstituerede; Privatdocenter; normerede og overtallige Lærere. § 2. 1) Normerede Lærere. Begreb; Inddeling; Antal.............................. De normerede Lærere ere uden videre Medlemmer af Fakulteterne, og deres Lønning er én Gang for alle anvist; til dem henhøre baade Professorer, Lektorer og. Docenter, om end der i visse Retninger er Forskjel paa deres Retsstilling; Antallet af normerede Lærere regu­ leredes sukcessivt ved Fundats 1539 med tilhørende Bestemmelser af 1619, 1630 og 1636; Fdts. 1732 og 1788; Regi. 1836 og 1844; Fr. Rost- gaards Professorat. § 3. Normerede Lærere. — F o rts. — Beskikkelse; Edsaflæggelse; Underskrift paa Statutterne; Forpligtelse paa den avgsburgske Konfession ........................................................................................................ Indtil Aar 1660 kaldte Universitetet formelt selv de normerede Lærere, om end Kansleren og Kongen gjorde deres Indflydelse gjældende ved Valget. Efter den Tid indføres en forandret Ordning, dog saaledes at Professorernes Kaldsbreve ikke før hen imod Midten af forrige Aarliun- drede regelmæssig udfærdiges i samme Form som andre Embedsudnæv­ nelser. Indtil 1664 aflagde Professorerne Ed til Universitetet, derefter til Kongen. Forpligtelsen paa den avgsburgske Konfession indføres i 1625, plejer i senere Tider kun at underskrives af consistoriales; Fdts. 1788 hjemler Adgang til Dispensation derfra, og den ophæves endelig for­ melt i 1872. § 4. Normerede Lærere. — F orts. — Disputationes pro cathedra; Konkurrencer; Designationer; Afskedigelser...................................... Disputationerne indførtes ved Novellernes Art. 7 og bevaredes i senere Forskrifter, endnu i Fdts. 1788; men fra gammel Tid er der dog gjort Undtagelser fra Paabudet, som navnlig øgedes efter 1660; i mange Tilfælde blev det derhos faktisk ikke efterkommet, og efter 1783 er det aldeles ikke sket; Konkurrencer kunne allerede føres tilbage til Kristian IV.s Tid; men den første særlig betydningsfulde var den juridiske ii. 1

1.

7.

10 .

II Konkurrence i 1740, som er bleven efterfulgt af en lang Række anclre; en Lovhjemmel for deres Afholdelse indførtes først i Fundatsen af 1788. Udstedelser afVentebreve bleve navnlig almindelige under Frederik III., og jævnlig designeredes derhos Professorerne til Ansættelse i en Flerhed af Fakulteter. Disse Designationer vare særlig fordærvelige for det filoso­ fiske Fakultet, inden for hvilket der derhos fandt en vedvarende Option af Fag Sted, i det Forbudet derimod i Novellerne og Fdts. 31. Marts 1732 § 6 ikke blev efterlevet; først Kab. Ordre 26. Marts 1777 paabød, at kun specielle Designationer maatte finde Sted, og Fdts. 1788 ophævede dem ganske. Afskedigelser af Professorer ere skete forholdsvis sjældent og regelmæssig i samme Form som Beskikkelserne. § 5. I. Normerede Lærere. — F o rts. — 1) Residenser og Husleje- portioner............................................................ ................................................ Residensernes Erhvervelse ved Fdts. 1539; de senere Erhvervelser og Afhændelser, navnlig af en Del af Kansler Friis’s Gaard ved Siden af Regensen; Kongens Overtagelse af de tilliggende Haver; Erhvervelse af Landet Sogns Kongetiende; Residensernes Brand i 1728; deres Gjenopførelse og senere Skæbne; Embedsboliger; Tilsynet med og Vedligeholdelse deraf; Huslejeportioner; deres oprindelige Størrelse og snkcessive Forøgelse; Vedtægterne angaaende Residensernes og Hns- lejeportionernes Nydelse. § 6. I. Normerede Lærere. — F o r ts. — 2) Lønning........................... 33. De ældste Bestemmelser desangaaende findes i Fdts. 1539: Gave­ brev 1555 og Fdts. 1571. I Tidsrummet indtil 1796 bestod Lønningen af: 1) Pengeløn, som i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede anvistes til egen Opkræven i visse Indtægter af Jordegods (Proknratorier), og i 1662 gjennemførtes denne Ordning yderligere, saaledes at de samlede Indtægter af en vis Del af Jordegodset gaves in solutum. 2) Distributsen; dens forskjellige Bestanddele. 3) Overskuddet af Konge- og Kirketiender. 4) Præbender. Særlige Regler om Filosofernes cor- pora og augmenta stipendiorum, som vare: Overløbs Pors samt Margare- tas og Jakobs Vikarier; Naadensaar; Konstitutionerne derom; For­ andringer ved Korporas Ophævelse i 1796; de senere Lønningsbestem­ melser; udtjente Professorers Efterlønning; Enkernes Forsyning. § 7. I. Normerede Lærere. — F o rts. — 3) Virksomhed ............................ 50. Særlige Forretninger for Professorerne i ældre Tid, saa som at præ­ dike for Kongen og affatte Skolebøger; deres akademiske Virksom­ hed; Indførelse af det akademiske Aar og Forandring deraf til et Ilalvaar; Ferier; Forelæsningskataloger; 1) lectiones et repetitiones; Dage, Timer og Honorarer; Avditorier; Sproget; Forelæsningsmaaden; Forelæsningernes Varighed; 2) disputationes; Kampen for og imod de derom givne Forskrifters Overholdelse; deres Forandring; 3) declama- tiones; Tilsynet med Professorernes Embedsvirksomhed; Vikarer. § 8. II. Overtallige Lærere .................................................................................. 63. Grundene til deres Beskikkelse i Almindelighed og hos os i Særdeleshed. Deres Lønning, forskjellige Arter; professoros: a) ordinarii, b) extra- ordinarii, c) designati; Adjunkter; Docenter. 25.

%• .

I ll § 9. III. Privatdocenter .............................................................................................. 70. Betingelser for at kunne optræde som Privatdocent i det ældste Uni­ versitets Tid og i Følge Fdts. 1539. Mels Svendsens Forseelse; for- sltjellige, livem Bevillinger til at docere, disputere og deklamere findes meddelte. Reglerne i Fdts. 1732 og 1788. Fremmede Doktorers Adgang til at docere; Anskaffelse af Lys og Brænde. II. Kapitel. Fakulteterne. § 10. OmFakulteterne i Almindelighed.......................................................... 74. Benævnelse; Begreb; Samfund af akademiske Lærere; hvilke blandt disse der ere regelmæssige Fakultetsmedlemmer; Grundlaget, paa hvilket Lærersamfundet er dannet; det filosofiske Fakultet; dets Deling; Fakul­ teternes Organisation; Dekaner; Bestillingsmænd; Sigiller; Apparat; Funktioner: politiske; akademiske, dels som administrativt Kollegium, dels som Lærerkollegium; Fakulteternes stegne Betydning og Grun­ dene dertil; deres Rangfølge. § 11. Det teologiske Fakultet.............................................................................. 79. Rang; Bestand; Sjællands Biskops Forhold til Fakultetet; Fag; Orga­ nisation; Dekan; Notar; Arkivar; Funktioner; raadgivende Virksomhed i statskirkelige Anliggender; Deltagelse i Kommunitetets Styrelse. § 12. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet .............................. 87. I. D en r e ts v id e n s k a h e lig e B e s ta n d d e l. Dens Forhold i det ældste Universitets Tid; Bestand og Fag fra 1537 indtil 1732; efter Fdts. 1732; J. II. Heineccius, A. Højer, K. L. Scheidt, Kofod-Ancher, II. Stampe, J. E. Kolbjørnsen; efter Fdts. 1788 og senere Bestemmelser; Dekanat; Notariat; responderende Virksomhed., II. D en s ta ts v id e n s k a b e lig e B e s ta n d d e l. Th. Bartholin; M. Hiibner; Fdts. 1788; H. D. v. Eggers; F. Thaarup; O. C. Olufsen; C. G. N. David; Rgl. 1836 og 1844; PI. 10. Avg. 1848, jfr. Bekj. 10. Juni 1851, hvorved det retsvidenskahelige Fakultet udvides til et rets- og statsvidenskab eligt. §13. Det lægevidenskabelige Fakultet ................................................................... 94 . Det medicinske Fakultets Bestand i Følge Fdts. 1539, 1732 og 1788 samt efter Overgangen til et lægevidenskabeligt ved Optagelsen af det kirurgiske Akademi i 1841; dets Fag; de naturvidenskabelige Fags Udson­ dring, Kirurgiens Optagelse; Videnskabens indre Udfoldelse; For­ bindelsen medHospitalerne; videnskabelige Medhjælpere; Organisation; Bestillingsmænd; Samlinger og Apparat; Budget; politiske Funktioner, især som Sundhedsraad, ogsaa efter Indførelsen af collegium medicum ved Fdg. 9. April 1740, indtil Resol. 22. April 1813; særlige Funktioner for enkelte Medlemmer. § 14. Det filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige Fakultet 104. Det filosofiske Fakultet i det ældste Universitets Tid; Bestand og Fag i Følge Fdts. 1539; Forøgelse af dets Bestand i 1619, 1630 og 1636; Forandring af Lærefag i Følge Novellerne; Indførelse af Etik, Geografi og Historie; Bestemmelserne i Udkastet 1691; Fdts. 1732 og 1788; den senere Reform ved /Optagelse af de realistiske Fag. Resol. 18. Juli 1817; 25. Novhr. 1836; 13. Novbr. 1844; det matematisk-naturviden­ skabelige Fakultets Udsondring fra det filosofiske ved Kdgj. 18. Sept. 1850, jfr. Lov 25. Marts 1871 § 3; Forbindelsen og Rangfølgen mellem begge Fakulteter; Organisation; Dekanat; dettes Omgang og Indtægter. Side.

IV

113. Side.

TTT. Kapitel. Studenterne.

§ 15. Om Adgangen til at blive Student........................................................... Som Kjendsgjerninger, der ere af Betydning i saa Henseende, mærkes: 1) Nationalitet. Om fremmedes Adgang til Universitetet, (jfr. Indled­ ningen) og om indfødtes tidligere Forpligtelse til at søge det. 2) Tros- bekjendelse; om Jøders Adgang til at immatrikuleres, til at underkaste sig examen artium, til at nyde Stipendier, beklæde Lærerposter og tage Sæde i Konsistorium samt erhverve Doktorgraden. 3) Alder; Indskrivning af Børn i ældre Tid; senere Aldersbestemmelser. 4) Kjøn; Adg. 25. Juni 1875. 5) Testimonium; Nødvendigheden deraf , indført ved Fundatsen 1569 for Kommunitetet; Undtagelser fra Reglen i Krigstid; Testimo­ niets Specialitet; dets Indhold som testimonium vitæ og testimonium eruditionis; Kompetence til at udstede det; den private Dimissionsfrihed. 6) Examen; a) examen styli; examen styli et artium; examen artium; Indførelse af examen styli i Følge Novellerne; dens Betydning og Afhol­ delse; examen styli et artium indføres ved Kgbrev 6. Decbr. 1630; Tiden for dens Afholdelse i Følge Kgbrev 20. Febr. 1651 og Kgbrev 12. Avg. 1665; Stedet; overordentlige examina; Reglerne om Tiden i Fdts. 1732; Fdg. 11. Maj 1775; Fdts. 7. Maj 1788; Fdg. 22. Marts 1805; Afholdelsesmaade; den skriftlige Del; den mundtlige Del; Fagene; Karaktergivning; Udmærkelser; Afskaffelse af examen artium, b) Præ- liminærexamen. c) Tillægsexamen. 7) Depositio; creatio; honores; Depositsens Indførelse ved Fdts. 1539; dens symbolske Betydning; den alvorlige Del; dens Afskaffelse ved Fdts. 1732 § 33; dens lystige Del; Optøjer i Artiumstiden; Pennalisme. 8) Immatrikulation; Iværk- sættelsesmaaden; Omkostninger; Indskrivning i Fakulteter. § 16. Private Præceptorer................ ...................................................................... Deres første Oprindelse; Paabud deraf i Fdts. 1539; Reglerne om Valget af dem; Forholdet mellem de private Præceptorer og deres Studenter; disses Forpligtelser og Ansvaret for deres Tilsidesættelse; Privatpræceptorernes Indtægter; Ophør. § 17. Studenternes Retsforhold............................................................................ Deres politiske Retsstilling; Krigstjeneste; Ret til at blive Degne. § 18. Studenternes Retsforhold. — F o r ts ............................................................. Deres retlige Ligestilling i akademisk Henseende; akademiske Rettig­ heder; akademiske Pligter; leges studiosorum; deres Oplæsning; For­ andring ved Fdts. 1788; Indhold; almindelige borgerlige Paalæg: 1) Gudsfrygt; 2) Troskab mod Kongen og Kongehuset; 3) ustraffeligt Forhold. Overtrædelser deraf. § 19. Studenternes Retsforhold. — F o rts. ........................................................ Egentlige akademiske Pligter: 1) Flid; 2) sædeligt og sømmeligt For­ hold; Lovenes Forbud mod Drukkenskab og Spil m. m .; Klædedragt; Vaabenbæring; Andragende om et særligt Udmærkelsestegn; 3) Spar­ sommelighed; den akademiske Kreditlovgivnings Historie; 4) Lydighed mod de akademiske Myndigheder; Overtrædelser af dette Paalæg. § 20. Studenternes Retsforhold. — F o r t s ..................................................... .. Den akademiske Disciplin. I. Tidsrummet før 1771. Gjenstanden for den akademiske Disciplin; Straffene, hvor iblandt især 1) Fængsel; denne Strafs Idømmelse; Udstaaelse; Bortfalden. 2) Relegation eller Exklusion; akcessoriske og særlige Straffe. II. Tidsrummet efter 1771.

136.

139. 142.

148.

157.

Y Den disciplinære Myndiglieds Omraade efter Fdts. 1788; dens Ind­ skrænkning ved Privatpræceptorernes Bortfalden og Grundlovens Be­ stemmelser om Borgernes politiske Rettigheder; Forhandlinger i An­ ledning af Studenterforeningens Dannelse; Henrik Krøjer; Forbudet mod Studentersamfundet; disciplinære Straffe; Irettesættelser, idømte H. Steffens og T. Algreen Ussing. Side. IY. Kapitel. Examina. § 21. I. Almindelig Forberedelsesexamen .............................................. . . . Dens første Fremkomst og almindeligere Indførelse; de derom givne Forskrifter. Dens retlige Betydning og Forhold til andre Prøver. § 22. II. Akademiske examina ........................................................................... 1) Adgangsexamina. 2) Den filosofiske Examen; dens Indførelse under Griffenfeldt. Øjemed. Tidspunkt for Afholdelsen; Betingelser for at stedes dertil. Karaktergivning; Prøvens Bestanddele; Examensstoffet; Retsvirkninger. § 23. III. Embedsexamina. Almindelige Bemærkninger...................... Deres Indførelse; almindelige Ordning ved Fdts. 1788; Regler, som den har opstillet angaaende samtlige Embedsexamina, med senere Til- føjninger og Forandringer. 179 § 24. Den teologiske Embedsexamen............................................................. x ' Dens Indførelse og ældste Historie; Examinatorer og Censorer; Betin­ gelser for at stedes dertil; Afholdelsens Tid og Maade; Examinations- stoffet; Karaktergivning; homiletisk og kateketisk Prøve; Retsvirkning. § 25. De rets- og statsvidenskabelige Examiner. I. De retsvidenska- belige e x am in a ................................................................................ ........ 1) Den fuldstændige juridiske Embedsexamen; indføres ved Fdg. 10. Febr. 1736; Adgangen dertil; Aflioldelsesmaade; Examinatorer pg Cen­ sorer; Fag; Sprog; Karaktergivningen; praktisk Prøve; Adgang til at tage Examen om igjen; Retsvirkning. 2) Den juridiske Examen for ustu­ derede; dens Indførelse; Adgang dertil; Aflioldelsesmaade; Examina- tionsstof; Examinatorer og Censorer; Karakterer; praktisk Prøve; Retsvirkning. II. Den statsvidenskabelige Examen; Forhandlinger derom i 1788 og i 1833; Indførelse i 1848; Adgang dertil; Examinationsfag; Rets­ virkning. § 26. Den lægevidenskabelige Examen............................................................. ±0 Ældre medicinske Prøver; deres Aflioldelsesmaade; Indførelse af en Reform i praktisk Retning ved Fdts. 1788. Forenet medicinsk-kiiur- gisk eller Lægeexamen; Adgangen dertil; dens f o r s k j ellige Bestanddele , Fag; Karakterer. Retsvirkning. Adgang til at underkaste sig Exa­ men paa ny. § 27. Den filologisk-historiske Skoleembedsexamen ........................ 185^ Den ved Fdts. 1775 indførte examen philologicum; dens Ophævelse øg den filol.-hist. Examens Indførelse ved Fdts. 1788; dens senere Lem-, pelser. Retsvirkninger. 163. 164. 169.

VI V. Kapitel. Testimonia publica. § 28. Indledende Bemærkninger............................................ Om Grunden til, at disse testimonia omhandles i et eget Kapitel. § 29. Fremkomsten af og Betingelserne for Erhvervelsen af testimonia p u b lic a .................................................................................... De indførtes ved Brugen og forudsættes i Fdts. 1569; de ældre Regler om deres Erhvervelse og disses Forandring i Følge Testimoniets for­ andrede Betydning. § 30. Testimoniets retlige Betydning. Forpligtelsen til at løse det; Indholdet og Udfærdigelsen d e r a f ...................................................... 190. Bestemmelserne om Testimoniets oprindelige Betydning som Betingelse for Embedsansættelse i Fdts. 1569; D. og N. L. 2—2—2 Udk. 1691; Fdts. 1732 og Fdts. 1788; derimod er Forpligtelsen til dets Løsning i Følge Sp. Regi. 1839 en med Embedsudnævnelsen følgende Byrde for Kandidater, som liavebestaaet Embedsexaminer; hvilke Kandidater denne Forpligtelse sukcessivt er paalagt; Gebyret for Erhvervelsen; Indholdet af Testimoniet; Formen for Udfærdigelsen. VI. Kapitel. Akademiske Præmier. § 31. Den ældste Periode .................................................................................... 193 . Præmiernes Indførelse; de ældste Prisspørgsmaal; Bortfalden. § 32. De akademiske Prisspørgsmaals Gjenindførelseog nuværende Ordning ............................................................................................................. 194 Gjenindførelsen ved Prom. 17. Maj 1791. Spørgsmaalenes oprin­ delige Antal og sukcessive Forøgelse; Udsættelsen; af hvem de foreslaas og i hvilket Sprog; Tidspunktet derfor; Fristen for Besva­ relsen; Adgangen dertil; Sproget, hvori den skal affattes; Belønnin­ gerne; Medaljernes Uddeling. VII. Kapitel. Akademiske Grader. § 33. Almindelige Bemærkninger .................................................................... 196 . De akademiske Graders Begreb; de forskjellige Artér deraf; doctoratus; magisterium; licentiatus; baccalaureatus. Trinfølge mellem Graderne i de forskjellige Fakulteter; Betingelserne for deres Erhvervelse; en vis Tids Studium; Examen; Disputats; Dissertats; Promotionen; af hvem den skete; forskjellige Bestemmelser i Pavebullen og det juridiske Fakultets Statutter; Nødvendigheden af Kanslerens og af Kongens Sam­ tykke; doctores bullati; Ceremonier; Højtideligheder; Omkostninger; Diplomer; Gradernes Retsvirkninger. § 34. De filosofiske Grader ................................................................................. 209. A. Bakkalavrgraden. Indbydelser til dens Erhvervelse i Følge Fdts. 1539; Promotionstiden; Betingelserne for Erhvervelsen; Disputatser; Promotioner; Omkostninger; Retsvirkninger. B. Magister- og Doktor­ graden. Forskjellige Perioder i dens Historie 1) indtil 1824. Indby­ delser til Gradens Erhvervelse; Betingelser derfor; Examen; magi­ sterium philol.; Magister-Konferens; Disputats; Promotion; Omkost­ ninger; Retsvirkninger. 2) 1824—54. Adskillelse mellem Magister- og Side.

187.

, . 187 .

VII Doktorgraden. 3) efter 1854. Magistergradens Bortfalden. Doktor­ graden; Betingelserne for dens Erhvervelse; Magisterkonferenser. § 35. De lægevidenskabelige Grader ....................................................................... 219. Bakkalavreat; Licentiatur; Doktorat; Disputatser; Dissertationer. Pro- motioner. Retsvirkninger. § 36. De rets- og statsvidenskabelige Grader................................. 221. I. I det ældste Universitets Tid. Betingelserne for Erhvervelsen af Bakkalavreatet og Licentiaturen; Doktoratet; Promotionsakten; Om­ kostninger. II. Tiden efter 1537; Bakkalavreatet; Licentiaturen; Doktoratet; Be­ tingelserne for denne Grads Erhvervelse; Dissertationer; Disputatser; Promotionsakten; Retsvirkninger. § 37. De teologiske Grader— ................................................ 226. Den særlige Betingelse for deres Erhvervelse; Bakkalavrgraden; dens forskjellige Arter, ophævede ved Fdts. 1539; Licentiatgraden; den forudgaaende Examen og Disputats; Omkostninger; Doktorgraden; Be­ tingelserne for dens Erhvervelse; Examen; Disputats; Promotions­ akten. Retsvirkninger. VIII. Kapitel. Akademiske Fester. §38. Indledende Bemærkninger ................................................................................ 230. Festerne i det ældste Universitets Tid; Reglerne derom efter Fornyel­ sen; Reglement 1837; Lokalet; Ceremoniellet; Festhandlingerne; for­ skjellige Arter af Fester; akademiske; kirkelige; politiske; ordentlige og overordentlige. § 39. Om de enkelte F ester ........................................................................................ 233. I. De akademiske; Festen ved Rektorskiftet; Sekularfesten i 1779; Ind­ vielsesfester; akademiske Sørgefester; II. de kirkelige; Reformationsfesten; dens Indførelse; Afholdelsesmaade; Sekularfesten for Reformationens Be­ gyndelse; for dens Indførelse i Danmark. Kristendommens Tusendaarsfest; kirkelige Sørgefester. III. Politiske Fester: paa Kongens Fødselsdag; Sekularfester for det oldenborgske Dynasti; for Enevældens Indførelse; i Anledning af Kongers Salving og Formæling samt Formælinger i Kongehuset; Sørgefester for Kongen og Medlemmer af Kongehuset samt politiske Stormænd. IX . Kapitel. Det akademiske Apparat. § 40. Biblioteket ............................................................................................................... 238. Dets Grundlæggelse; Lokale; Personel og Forsyning. I. indtil 1732; Bibliotekarer og Underbibliotekarer; deres Indtægter og Funktioner; Indkjøb afBøger; Gaver; Theodor Fiurens Legat;'dets Anvendelse; Gjen- drivelse af et i Nyerups Annaler optaget Smædeskrift. Reglerne om Adgang,til og Benyttelse af Biblioteket. II. efter 1732; Bibliotekarer; famulus bibliothecæ; Underbibliotekarer; Assistenter; Gaver af Bøger; private Pengegaver; offentlige Tilskud; Biblioteket som særlig Fond; Ophør af dets Egenskab som saadan i 1836; Normering med et aar- ligtBudget. Forskjellige Bibliotekers Indlemmelse deri; Forening med det Klassenske Bibliotek; Boggaver og Legater fra den nyeste Tid; Adgang til Biblioteket. Side.

VIII

Side.

254. 9^0 §41. Observatoriet............................................................................................ . Indretning af Rundetaarn til Observatorium; dettes Flytning; om Ob­ servatoriets Forsyning før 1728; Branden; Trangen i den efteifølgende Tid. Planer til Ophjælpning deraf efter 1760. Almanakindtægtens særlige Anvendelse til bedste for det astronomiske Studium. Forandring heri og Inddragelse af Taarnets Fond ved Resol. 1836; den senere Norme­ ring af dets Budget; dets Personel. § 42. Den botaniske H a v e............................................................. * ........................ Universitetets ældste botaniske Have; Erhvervelse af en Have paa Amalienborg; Ombytning deraf med Haven ved Charlottenborg. Dennes Indretning; Retsforhold til Universitetet; Indtægter og Udgifter; David Amsel Meyers og General Bulows Legater. Havens Budget efter 1836. Dens Flytning; Omkostningerne ved den ny Haves Anlæg; dens Budget og Personel samt Adgangen dertil. § 43. Domus anatomica et museum academicum............................ .. Disse Anstalters Tilblivelse og Ophør. Deres Underhold og Forsyning ved Hjælp af Henrik og Didrik Fiurens Legater. §44. Nyere Sam linger......................................................................................... ' I. Lægevidenskabelige. Theatrum anatomicum inddrages som særlig Fond ved Resol. 1836; det antropologiske Museum stiftes ved Hjælp af David Amsel Meyers Legat; det normal-anatomiske og patologisk­ anatomiske Museum. Museet for Fysiologi og sammenlignende Ana­ tomi; den kirurgiske og obstetriciske Instrumentsamling; den farmako­ logiske Samling. §45. Nyere Samlinger. — F o r t s ..................................................................... ........ II. Naturvidenskabelige. Naturaliekabinettet; Grev Moltkes Universitetet tilhørende mineralogiske Museum; det forenede grevelig Moltke’ske Universitetet tilhørende zoologiske Museuum og det kgl. natur­ historiske Museums zoologiske Afdeling. III. Fysiske; den fysisk­ kemiske Instrumentsamling. §46. Akademiske Værksteder .................................................................... 263. 1) Anatomikammeret. 2) Laboratorierne; det kemiske og det fysiologiske. §47. Bygninger.................................................................... ...................................... Deres sukcessive Udvidelse; Beskatning; Tilsynet dermed; Underhold; kunstnerisk Udsmykning. 259. 261. 263.

Femte Afsnit» Universitetet som Institut med særlige Fonds.

§ 48. Indledende Bemærkninger................................................................ ......... Universiteternes oprindelige Forsyning ad privatVej; de senere stiftede Universiteters Forsyning med egne Fonds. Vort Universitets Forsy­ ning gjennem en Række Fundatser, der have tillagt det en egen h or­ mne, om end efter Omstændighederne med Tilføjelse af særlige For­ skrifter om Indtægternes Anvendelse. Universitetets Betegnelse som Stiftelse, men korrektere som Institut med særlige Fonds.

IX Side. I. Kapitel. Universitets-Formuens historiske Bestanddele. .§ 49. Oversigt ..................................................................................................................... 273. Opregning af de forskjellige enkelte Formuebestanddele og Indtægts­ kilder. § 50. I. Jordegodset. Erhvervelse .......................................................................... 274. Oversigt over Fundatser og Retshandler, hvorved det er erhvervet; dets Størrelse. §51. I. Jordegodset. — F orts. — Fortabelse ................................................. 278. Forskriften i Fdts 1571; Mageskifter med Konger og private. Landbo­ reformerne true Universitetets rolige Besiddelse; Faren afværges; Guld- bergs Forslag til Mageskifte i 1776; Afhændelser; Fdg. 18. Maj 1769 § 7. Nedsættelse af en Kommission til Forbedring af Universitetets Jordegods; Kommissionens Plan; dens Gjennemførelse; Lov 3. Marts 1852. § 52. I. Jordegodset. — F o rts. — Ejendomsretten over Godset; dettes Egenskab som Strøgods; Brugen og Nytten samt Forvaltningen d e r a f .................................................................................... 287. Universitetet Ejer, men ikke „Proprietær“, da dets Jordegods var Strøgods; Indretning af Prokuratorier i 1616; Reformen i 1662; dens retlige Betydning; KorporasOphævelsei 1796; Forvaltningen ved Hjælp af Fogder; deres Antal, Lønning og Funktioner henholdsvis før og efter 1660. §53. I. Jordegodset. — F o rts. — Vornede; Omraadet og Grænsen for Universitetets privatretligeRaadighedover Godset ............................... 295. Raadigheden over de vornede; deres Hold; Overdragelse; Frikjøb; Fri­ givelse og Mageskifte af stavnsbundne. Raadigheden over Ager og Eng; Bortfæstning deraf; Landgildens Uforanderlighed; Bøndernes Ægter; Husmændenes Ydelser. Tilsynet med Skovene. Oldensvin; Udvisning af Træ; Strid om Retten dertil. § 54. I. Jordegodset. — F o rts.— Herligheden ................................................ 300. Hjemlen derfor; Indholdet deraf. 1)Jagtret; 2) Forstrandsret; 3) Sigt- og Sagefaldsret samt Hals- og Haandsret; Strid om Retten til at oppebære Bøder for ulovlig Skovhugst. 4) Kaldsret til Skolelærer- Embeder; 5) Ret til Skiftehold; 6) Overformynderistyrelsen; 7) Skatte­ ligningen og Skatteoppebørslen; Bøndernes fundatsmæssige Ret til at nyde samme Frihed som Adelens Bønder; Brud paa denne Ret. Uni­ versitetets Ret til Skatternes Ligning og Oppebørsel, erhvervetved Kgbrev 10. Apr. 1651. Supplikker om Skattelempelser; Resol. 22. Jan. 1687; Foranstaltninger til at bringe Godset paa Fode ved Hjælp af Skatternes Overskud. Bøndernes fundatsmæssige Frihed for Ægt og Arbejde; Tilsidesættelse af dette Privilegium; Pantninger; Univer­ sitetets Besværinger derover; Kgbrev 14. Juli 1658, som hjemlede Uni­ versitetet Ret til selv at tilsige Bønderne til Ægter. 8) Styrelsen af Lægdsvæsenet; dets oprindelige Ordning; Kgbrev 14. Juli 1658, hvor­ efter Universitetet selv lagde Bønderne i Lægd indtil Fdg, 20. Juni 1788; den senere Ordning; Lov 28. Apr. 1850. §55. II. Kjøbstadejendomme.............................................................................. Deres Erhvervelse i og uden for Kjøbenhavn; Afhændelse af de uden

X bys Ejendomme. Den sukcessive Forandring af Retsforholdet til de kjøbenhavnske Jordskyldshuse. Udstedelse af Reverser for Jordskylden ved Ejendommes Salg; Ophøret deraf; Afgiftens Anvendelse; dens Op- krævelse; Afløsning; Lejevaaninger; deres Bortsalg. §56. III. T ienderne.......................................................................................................... De oprindelige 25 Tiender; deres Option; senere erhvervede Tiender; de norske Tiender. §57. IV. U n iversitetets K irker.................................................................................. Deres Antal; Erhvervelse; Retsforhold. 1) Kaldsret til Præste- og Degne- samt Skolelærerkald. Striden om Kaldsretten til Taarnby Degnekald. 2) Retten til Pens af Præstekaldene. Denne Pens ydes ogsaa af adskillige andre Kald; Erhvervelsen deraf. 3) Anvendelse af Kirkernes Indtægter i Følge Fundatsen og den senere Praxis; Option af Kirkerne; Overskuddets Henlæggelse til Bygningskassen. 4) Om­ sorgen for Kirkerne; 5) Bestyrelsen af Kirkernes Formue; deres Regnskabsvæsen. §58. V. K irkelige A fgifter................................................. ......................................... Afgiften af Sigfrids Præbende; af St. Lorens Kapel; af Lunde Kapitel; Halvdelen af Naadensaaret efter afdøde Kannikker; Strid med Aarhus Kapitel om Naadensaaret efter Kristen Stub; Afgifter af ordinerede; Studiiskatten. A. Den ældre Studiiskat af Sjælland og Skaane, Lol­ land, Falster, Jylland, Fyn og Norge; dens Beløb; Opkrævelsesmaade. B. Den ny Studiiskat cathedraticum; Præsternes Pensioner; disse Af­ gifters Ligning, Indkrævelse og Regulering. § 59. VI. Gebyrer............................................................................................................... Deres Fastsættelse og almindelige Anvendelse. Inskriptionsgebyr; Examensgebyrer; Gebyrer for testimonia publica; Promotionsgebyrer. § 60. VII. Sjette- og Tiende-Penge samt B ø d e r ................................................ Retten til Tiendepenge, Forlovspenge og Bøder paa Godset; Tiende­ penge af akademiske Borgere; Retten til at oppebære Sjette-Penge og Bevill. 18. Novbr. 1690 til at beholde dem; Retten til Bøder i Følge samme Bevilling. § 61. VIII. Em bedsafgifter........................................................................................... Afgifter af Byfogedembedet paa St. Croix og af Kirkebetjentene ved Frue og Trinitatis Kirke. § 62. IX. A lm anakprivilegiet....................................................................................... De medicinske Professorers oprindelige Forpligtelse til at forfatte Al­ manakker; dennes senere Overgang til andre. Universitetets Privile­ gium begrundes ved Fdg. 16. Apr. 1636; dets Overdragelse til Prof. Ramus; til Bogtrykker J. og N. C. Hopfner; til Selskabet for den nor­ diske Historie og Sprogets Forbedring. Gjenerhvervelse for Universi­ tetet ; senere Historie. §63. X. U n iversitetets Kapitaler................................ ............................................. De forskjellige Slags Kapitaler, som Universitetet havde og har under sin Forvaltning; Forvaltningssættet; først Særforvaltning, men efter 1732 Masseforvaltning; efter 1836 igjen Særforvaltning af Legaterne, men efter 1852 igjen Masseforvaltning af dem; Afgift til Kvæsturen for deres

Side.

315.

316.

323.

328.

329.

331.

331.

332.

XI Forvaltning; Retsforholdet med Hensyn til Frue Kirkes Kapitaler; Uni­ versitetets egen Kapital indtil 1796 og efter den Tid. § 64. XI. 1) Bidrag fra Kommunitetet ................................................................ 335. Omsorgen for fattige Studenter i Bologna og i Paris samti Følge Fdts 1539; Kommunitetets Grundlæggelse som selvstændig Stiftelse, men dog som afhængig af Universitetet; dets Overskud hør derfor kunne anven­ des til Dækning af dettes almindelige Fornødenheder og er historisk ogsaa blevet anvendt dertil, navnlig siden Korporas Ophævelse i 1796; Ordningen af Retsforholdet mellem Universitetet og Kommunitetet i Følge Regi. 1836 og 1844; den senere Udvikling deraf. § 65. XI. 2) Bidrag fra S ta tsk a ssen ........................................... 340. Genanten af Øresundstolden; dens Historie; senere Bidrag fra Stats­ kassen; deres Opsummering i 1841 og Ophør i 1857; nyere Bidrag. II. Kapitel. Formuens Styrelse. § 66. Indledende Bemærkninger .............................................................................. 341. Oversigt over Styrelsens Perioder. §67. Forvaltningens første Periode 15 3 7—183 7 .......................................... 341. Styrelsessættet var Selvstyre med et lidet indgribende Statstilsyn. Forvaltningens Organ var først i Følge Fdts. 1539 Rentemester eller Kvæstor; efter hans Bortfalden Rektor indtil 1732; derefter ind­ førtes igjen en Kvæstor. Kvæstorerne Th. Bartholin, L. Holberg; For­ handlingen ved dennes Afgang; H. Stampe; Indførelse af en Fuldmæg­ tig ved Kvæsturen og inspectores quæsturæ ved Reskr. 3. Dechr. 1784; Reform af Konsistoriums Kasse- og Regnskabsvæsen ved Resol. 26. Sept. 1806. Forvaltningens Funktioner. 1) Oppebørsel af Ind­ tægter og Afholdelse af Udgifter; Konsistoriums Bevillingsmyndighed; Forvaltning af de enkelte Formuebestanddele. Regnskabsvæsenet. §- 68. Forvaltningens anden Periode. 1837—1 8 7 9 .................................... • 349. Styrelsessættet er Statsstyre under raadgivende og kontrolerende Medvirkning fra Universitetets Side; Stødet til denne Ordnings Indfø­ relse gives vedResol. 2. Decbr. 1836; Forhandlingerne om den ny Kvæ­ stors Instrux; aabenbare Uoverensstemmelser i Anskuelser mellem Kon­ sistorium og Direktionen; Skrifter, som udgives, og Forhandlinger, som føres i den Anledning; Udfaldet; Resol. 21. Decbr. 1837. § 69. Forvaltningens anden Periode. — F o rts................................................. 356. Styrelsens Organer; Ministeriet; Kvæsturen; inspectores quæstuiæ; Konsistorium. Styrelsens Funktioner; Raadigheden over Joide- godset; Kapitaler; Tiendeafgifter; Udgifters Afholdelse i Henhold til Normalregl. 1836, 1844 og efter 1849; Regnskabsvæsen.

III. Kapitel. Formuens Anvendelse.

§ 70. De særlige Kasser og Fonds............................... •• Disses historiske Oprindelse og videre Udvikling inden for Universitetet selv; corpora; Bygningskassen; forskjellige særlige Fonds; disses Op­ hævelse og et forandret Systems Indførelse ved Resol. 25. Novbi, 1836, 3 5 9 .

I h

Side. 361.

§ 71 Fælleskassen......................................................................................... ......... Dens Indtægter og Udgifter; de sidstes sukcessive Formindskelse; Be­ nævnelsen akademisk Fond; dens Opkomst og vexlende historiske Bemærkelse; Adskillelse mellem akademisk Fond og Reservefond; denne Adskillelses Bortfalden. IY. Kapitel. Raadigheden over Universitetsformuen. § 72. Indledende Bemærkninger........................................................................... Spørgsmaalet er her omMuligheden af Universitetsformuens Anvendelse i ikke akademiske Øjemed, hvilket maa besvares i Henhold til en Granskning af, hvem der er det egentlige Subjekt for Universitetsfor­ muen, enten Statssamfundet eller et derfra forskjelligt Samfund; Be­ svarelsen af dette Spørgsmaal stiller sig væsentlig forskjellig, naar henses til Tiden før og efter 1537. § 73. Tiden før ......................................................................................... Retsforholdet med Hensyn til de Indtægter, som overdroges de ældste private Universiteter. Det derfra forskjellige Retsforhold med Hensyn til vort ældste Universitets Formue, hvorover Raadigheden maatte til­ komme Kirke og Stat i Forening. § 74. Tiden efter 1537 .. ....................................................... .................. ........ Efter Fornyelsen blev Universitetsformuen til en Bestanddel af Stats­ formuen i videre Forstand, om end forskjellig fra den almindelige Statsformue i Hensende til dens særlige Anvendelse, der afføder Virk­ ninger baade formelt i Hensende til Styrelsesmaaden, som først var Selv­ styrelse, derefter Særstyrelse, og materielt i Henseende til Anvendelsen, i det den finanslovgivende Myndighed ikke har samme fri Raadighed over Universitetsformuen som over den almindelige Formue, men hele Indtægten deraf maa komme Universitetet til gode, saa længe ikke den almindelige Lovgivningsmagt maatte have ophævet de særlige Bestem­ melser om dens specielle Anvendelsesmaade.

363.

366.

367.

371. 374.

Tilføjelser og Rettelser .. . Personliste til begge Bind Tillæg.

Fjerde Afsnit. Un i v e r s i t e t e t som L æ r e a n s t a l t I. K a p i t e l Om de e n k e l t e Lær e r e . § 1 . B e n æ v n e ls e r og I n d d e l i n g ,

lim fælles Benævnelse for Universitetslærerne, som navnlig fra forst af var den gængse ved Pariser Universitetet1), var magistri; men da dette Udtryk i videre Forstand ogsaa omfattede dem, der vare optagne som Medlemmer af Lærerkollegierne nden virkelig at holde Forelæsninger, beteg­ nedes til Adskillelse fra dem de virkelige Lærere ved Benævnelsen magistri regentes, actu regentes eller legentes2). I Modsætning til Indbegrebet af magistri betegnedes Studenterne ved Udtrykket scholares, og Benævnelsen paa samtlige Universitetets Medlemmer, der udgjor en staaende Formel i Pavebullerne til Pariser Universitetet, blev da: Universitas magistrorum et scholarium3). Denne Sammenstilling af Magistre og Skolarer fore­ kommer ogsaa i vore ældste S tatu tter4); men i evrigt bruge de Ordet magister i en snævrere Bemærkelse, stemmende med en senere Tids Sprog­ brug , der skyldtes Bolognas Universitets Indvirkning, i det dér det gængse Navn paa de læreberettigede var doctores5). Som Følge af denne Tradition ere heller ikke de juridiske Lærere ved noget Universitet nogen Sinde bievne kaldte magistri, men altid doctores6). I andre Fakulteter har Benævnelsen derimod varieret. Oprindelig synes nemlig ved de senere stiftede Universiteter Paris og Bologna at have delt Herredømmet imellem sig, saaledes at den parisiske Benævnelse vedblev at anvendes paa Lærerne i de Videnskaber, i hvilke Pariser Universitetet angav Tonen, nemlig 0 Meiners III. S. 200. — 2) Statutt. Artt. 17 , 18 , 28 m. fl., jfr. Rørdam: Kbhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 126: Mester og regentes in facultate artium. Savigny III. S. 347. — 3) Thurot p. 33. Savigny III. S. 347—48. — 4) Artt. 5, 40, 4 1: magister vel scolaris. — 5) Meiners anf. St.; Savigny III. S. 206 7. 6) Kosegarten I. S. 100.

2 Teologi og Filosofi, medens det italienske Navn bevaredes i Jura og Medicin1). Imidlertid maa den almindelige Opfattelse have fundet, at Ordet doctor havde en vis fornemmere Klang end magister; thi ikke blot vilde Juristerne i Bologna hævde den Tittel som en Forret for sig2), men Lærerne i det fornemste Fakultet, nemlig det teologiske, gik efterhaanden ogsaa mere og mere over til overalt at lade sig kalde doctores3), hvilket paa denne Maade blev Fællesnavnet for samtlige Lærere i de højere Fakul­ teter, saa at kun Lærerne i det filosofiske Fakultet vedbleve at benævnes magistri. Denne Sprogbrug er ogsaa den almindelige i Statutterne, hvor helt igjennem doctores og magistri nævnes ved Siden af hinanden4), saa vel som i Diplomerne fra det ældste Universitets T id 5), og selv Fundatsen af 1539, skjønt den paa forskjellige Steder bruger ny Benæv­ nelser, omfattende samtlige Universitetslærere6), fastholder dog tillige den ældre Adskillelse. Om Teologerne og Medicinerne siges saaledes udtrykkelig, at de skulde være doctores7)- Til jureeonsultus var derimod den samme Fordring ikke stillet i selve Fundatsen, som derfor heller ikke indbefatter ham under doctores, men tvært imod taler om doctores et jureeonsultus8); men de i Fundatsen indføjede Statutter krævede des­ uagtet ubetinget, at samtlige Lærere i de højere Fakulteter skulde være Licentiater og erhverve Doktorgraden9). Saa længe dette ikke var sket, tilbageholdtes af deres Løn, hvad den udgjorde mere end 100 Rdlr., hvilket Overskud skulde anvendes til Dækning af Omkostningerne ved Promotionerne eller eventuelt, naar de døde uden at have promoveret, tilfalde fiscus. Aktuelt vare ogsaa de juridiske Professorer til ind i det 18. Aarhundrede doctores10), og denne Betegnelse blev derfor den fælles Tittel for samtlige Lærere i de højere Fakulteter. Spørger man, hvor længe det vedblev at være Regel, at disse vare graduerede, have vi alt besvaret dette Spørgsmaal i Henseende til Ju ri­ sterne. For Teologernes Vedkommende henvises til Kgbrev 26. Juni 1666 n ), hvori det hedder, at „eftersom Vi erfare, at professores theol., som ikke til doctores ere promoverede, derover forhindres fra Disputatser og andet deslige deres officium vedkommende, som de gamle Fundationer tilholde doctores theol. at forrette, da er Vor naadige Vilje og Befaling, at proff. theol., som ikke ere doctores, saa vel som adjunctus theol. Mauritius Kønig lige fuldt herefter skulle gjøre deres Embede paa Universitetet udi alt, saa som de gradum doctoratus bekommet havde, samt anlangende deres Gang i andre Maader forholdes stedse med dem, saa som med *) Meiners III. S. 202—3 ; Kinck IL S. 90; Bianco: Anlagen S. 46. — 2) Savigny S. 207. — 3) Meiners anf. St; Kinck II. S. 92, 95. — 4) Statutt. Artt. 9, 17, 23, 24, 25, 26, 27 m. fl. — 5) Kristian I.s Brev; Verlauff S. 87—89; Rørdam: Kbhavns Kirker og Klostre Tillæg S. 73, 104—5 ni. fl. — 8) Cragii Additam. III. p. 110 : doctores et magistri leetores; p. 12 3: omnes professores, sive doctores sive magistri, jfr. p. 114 , 116 m. fl. — 7) I Følge Fundatsens Statutter kunde Bispen dog nøjes med at være Licentiat; Cragii Additam. III. p. 13 1. — 8) Cragii Additam. III. p. 115 . — 9) Cragii Additam. III. p. 13 1. — 10) Sj. Tegn. — n ) Jfr. Hundrup: Doctores juris, kreerede ved Kjøbenhavns Universitet p. 109—11 . Den første Pro­ fessor, der ikke blev det, var Kristian Reitzer.

3 andre promotis theol. doctoribus hidindtil udi Universitetet og ellers har været forholdt“. Længst holdt den ældre Ordning sig i det medicinske Fakultet, i hvilket kun Licentiat Hans Mule danner en Undtagelse fra Reglen om, at alle professores var doctqjes, hvilken Regels vedvarende Gyldighed var en naturlig Følge af Fdg. 4. Decbr. 1672 §§ 1, 2, hvor­ efter de, der vilde praktisere Medicinen, skulde have erhvervet Doktor­ graden. Den derved fremkaldte Tradition øver endnu den Dag i Dag sin Eftervirkning. Lærerne i det filosofiske Fakultet forudsættes i Fundatsens Statutter at være Magistre, og for de ordinære Læreres Vedkommende vedblev dette ogsaa at være Reglen, saaledes at de forpligtedes til at erhverve Graden efter Ansættelsen, for saa vidt det ikke alt var sket forinden. Trak det for længe ud med Erhvervelsen, undlod Konsistorium ikke at paaminde dem. Den 11. Maj 1639 forhandlede det saaledes med Peder Spormand, om han ikke snart vilde promovere, hvilket han dog nødig vilde, blandt andet propter rem familiarem angustiorem, hvorfor der endnu indrømmedes ham en peremptorisk Frist af 2 Aar. Selve Fundatsens Hovedbenævnelse paa de filosofiske Professorer er dog ikke magistri, men artium professores, medens de hver for sig kaldes lectores, hvilket, over­ sat paa Dansk, er det samme som Læsemestre, og den samlede Benævnelse paa Universitetslærerne i den nærmeste Tid efter Fornyelsen blev da doctores og Læsemestre eller doctores og menige Læsemestre1)* Som enstydig med doctores bruges derhos i den første Tid hos os ligesom anden S teds2) undertiden Udtrykket professores, hvorfor vi paa enkelte Steder møde Betegnelserne professores og Læsemestre3) eller professores og menige Læsemestre4) ; men efter 1555 ombyttes regelmæssig Ordet Læsemester med Professor; og Betegnelsen bliver da doctores et professores5), hvorefter den særlige Fremhævelse af doctores ligeledes ophører, saa at kun „menige professores“ blive tilbage6). Hermed vare imidlertid de virkelig graduerede Lærere uden Tvivl ikke fornøjede, og i Kgbrev 7. Decbr. 1559, som følger efter det foran citerede af 18. Juni s. A., lyder derfor T itlen : Rector, doctoribus, magistris og menige professoribus7). Her staar Udtrykket doctores og magistri ikke længere som Betegnelse for Lærerne, men for deres akademiske Værdighed, medens Lærerne som saadanne hedde Professorer, og dette vedblev siden at være deres regel­ mæssige Benævnelse, indtil Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 1 først talte om en lector chymiæ, der ved Lønningslov 25. Marts 1871 § 3 er bleven til en Virkelighed, og Normalreglement 25. Novbr. 1836 § 5 yderligere indførte 3 Lektorer henholdsvis i Fransk, Engelsk og Tysk, som imid­ lertid ved Normalreglement 13 Novbr. 1844 forvandledes til 3 faste U Verlauff S. 90, 9 1; Rørdam IV. S. 9, 21, 32, 37, 60, 61 m. fl. — 2) Bianco: Die alte Stadt Koln Anlagen S. 35, 49; Kosegarten I. S. 100; Kinck II. S. 92—95. — 3) Rørdam IV. S. 12 (1539). — 4) Rørdam IV. S. 77 (1557). — 6) Gavebrev 1555: Hver doctor — hver ordinarius professor in artibus; Rørdam IV. S. 70, 103 (Kgbrev 1560). — 6) Rørdam IV. S. 158 (Kgbrev 18. Juni 1559). — 7) Rørdam IV. S. 172.

4 „Docenter“, hvorimod samme Reglement indførte de 2 Lektorer i det medicinske Fakultet, som endnu findes. Yed Siden af de anførte Benævnelser paa de normerede Lærere kan som historisk Betegnelse for de ikke normerede foruden Professorer og Docenter endnu nævnes adjuncti eller professores adjuncti1). II. Hvad Inddelingen af Lærerne angaar, kan først mærkes, at vi alt i det juridiske Fakultets Statutter finde nævnte doctores ordinarii, ordinarii in jure civili og doctor sive licentiatus ordinarie de mane legens i Modsætning til baccalaurei extraordin arie legentes2). I Overensstemmelse hermed tale ogsaa de almindelige Statutter om lectiones ordinariæ samt libri ordinarie legi consveti2), hvorhos i det juridiske Fakultets Statutter yderligere nævnes dies ordinarii og horæ ordinariæ3). Fundatsen af 1539 fastholder samme Udtryksmaade, for saa vidt som den omtaler baade lectiones, dies og horæ ordinariæ4). Spørgsmaalet bliver da, hvad der egentlig menes med disse Betegnelser. Begynde vi med at undersøge Modsætningen mellem ordentlige og overordentlige Forelæsninger, vil det findes, at der ved en ordentlig Fore­ læsning fra først af forstodes en saadan, hvis regelmæssige og behørige Holdelse Universitetet ansaa for nødvendig i Studiets Interesse, og med Hensyn til hvilken der derfor var gjort et Forbehold dels i Henseende til Tiden, dels i Henseende til Gjenstanden, dels endelig i Henseende til Berettigelsen til at holde den. De andre Forelæsninger, med Hensyn til hvilke intet sligt Forbehold var gjort, benævnedes derimod overordentlige. Adskillelsen mellem begge forekom ved alle Universiteter og, om end ikke ganske paa samme Maade, i alle Fakulteter5). I Henseende til Tiden nød de ordinære Forelæsninger fra først af den Begunstigelse, at der var forbeholdt dem visse Timer om Dagen, nemlig Morgentimerne, i hvilke Arbejdskraften maatte forudsættes at være størst. Dette var Reglen i Bologna som i Paris. Mindet derom er endnu bevaret i de juridiske Statutter, i hvilke der tales om en ordinarius de mane legens, og skjønt de paa den anden Side vise, at en Forandring i det oprindelige Begreb om ordinære Timer er foregaaet, for saa vidt som der i Følge dem ogsaa kan læses ordinarie fra Kl. 2—3, er dog ordinarius de mane legens fremdeles ordinarius principalis6). Medens horæ ordinariæ efter det anførte ere et ældgammelt Be­ greb, gjælder det modsatte om dies ordinarii, i det de ordentlige Forelæsninger fra først af ikke vare indskrænkede til bestemte Dage7); men det er en senere Udvikling, som er antydet i de juridiske Statutter og foreligger afsluttet i Fundatsen af 1539, i Følge hvilken de ordinære Forelæsningsdage ere begrænsede til 4 om Ugen, nemlig Mandag, Tirs­ dag, Torsdag og Fredag. Paa disse Dage maatte der kun læses extra- ordinært uden for de ordentlige Forelæsningstimer8). a) Jfr. nærmere i det flg. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 349. -— 3) Statutt. Art. 34. —• 4) Cragii Additam. HL p. 100—1. — 5) Thurot p. 7 1—76, 110 , 173, 196. — 6) Ser. R. D. VIII. p. 350. — 7) Thurot p. 197 nævner kun ordinære Forelæsningsdage i det medicinske Fakultet. — 8) Thurot p. 77; Cragii Additam. III. S. 101.

5 Gjenstanden for de ordinære Forelæsninger var forskjellig i de for- skjellige Fakulteter, i det der i hvert af dem fandtes bestemte Bøger, hvorover de holdtes. For Pariser Universitetets Vedkommende findes Fortegnelserne angivne i Thurots Fremstilling1); ved Bolognas Univer­ s ite t2) henhørte til de ordentlige Bøger i Romer-Retten digestum vetus og codex, i den kanoniske Ret Dekretet og decretales Gregorii IX ; men i Henseende til denne sidste er hos os sket den Forandring, at Dekretet er blevet en extraordinær Bog, som læses Kl. 1—2, medens de ordinære Bøger bestaa af jura antiqua3) sive decretales og nova jura eller liber sextus decretalium og Clementinæ4), af hvilke antiqua jura læses Kl. 6—7 og nova jura Kl. 2 - 3 , medens Dekretet læses extraordinært Kl. 1—2. I Romer-Retten er dernæst hele Forskjellen mellem ordentlige og over­ ordentlige Bøger for saa vidt bortfalden, som Statutterne forudsætte, at der er en Flerhed af ordinære Lærere, som læse over dem alle; men i Realiteten er dog den ældgamle Forskj el bevaret, i det den ordinarius prin­ cipalis, der læser om Morgenen, det ene Aar skal læse over codex, det andet Aar over digestum vetus5). Ved en ordinarie legens forstodes endelig fra først af en saadan Universitets-Lærer, som var berettiget til at holde en af de foranførte ordentlige Forelæsninger, hvilken Berettigelse i Reglen kun tilkom Dok­ torer og Magistre, ja i Bologna endog indskrænkedes til de indfødte doctores; men da senere den foranførte tekniske Forskj el mellem ordentlige og overordentlige Forelæsninger udviskedes, og Universiteterne derhos havde begyndt at kalde og lønne Lærere, blev ordinarii Navnet paa de Dok­ torer og Magistre, som Universitetet havde kaldet til at besørge de regel­ mæssige Forelæsninger over en vis Videnskab, i Modsætning til dem, der enten frivillig eller imod et Honorar paatoge sig at læse over enkelte særlige Æmner. 1 denne Bemærkelse forekommer Ordet ordinarius hos os alt i Aaret 1505; da blev nemlig Faxe Kirkes Indtægt overdraget til „ordinarius in jure canónico“, og Sæby Kirkes til „ordinarius in theologia“ 6); men Ind­ tægten af disse Kirker skulde netop i Følge Kong Hans’s Gavebreve tilfalde dem, der af Universitetet beskikkedes til henholdsvis at læse over Kirkeret og Teologi. Fundatsen af 1539 kjender, som foran bemærket, ordentlige Dage og Timer samt ordentlige Forelæsninger og taler derhos om professores extraordinarie legere volentes; professores ordinarii nævner den derimod ikke, men de forekomme dog snart efter i Gavebrevet 1555 7), ligesom Niels Hemmingsen kalder sig selv ordinarius theologiæ professor, og Kgbrev 24. Avg. 15848) taler om en functio seu vocatio ordinaria i. Modsætning til den, der læser og profiterer extraordinarie. *) Forr. Side Note 5. — 2) Savigny HI. S. 265. — 3) Ser. R. D. VIII. p. 350: in domo principalis ordinarii de mane in antiquis in jure canónico legentis, jfr. p. 349. Verlauff S. 62 og 63: ordinarius in antiquis juribus. 4) K. Rosenvinge: Kirkeret S. 18—19. — 5) Ser. R. D. VIII. p. 350, jfr. 349. — 6) Vinding p. 20, jfr. Gavebrev 1555: Hver Doktor, som ordinarie læser in theologia, jura et medicina. — 7) Kristian III.s Hist. Tillæg S. 155: hver ordinarius professor in artibus. — 8) Rørdam IV. S. 324—25.