KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

110 Historie, hvormed forbandtes Statistik og nordiske Oldsager, 1 i Kame- ralvidenskaberne, 2 i Filosofi, 1 i Æstetik, 1 i Matematik, 1 i Astronomi, 1 i Fysik, 1 i Kemi, 1 i Mineralogi, 1 i Botanik, 1 i Zoologi. Af Fag, der tidligere vare bievne foredragne extraordinært ved Uni­ versitetet, savne vi i denne Liste Literaturhistorien, i hvilken, saa vidt vides, O. H. Møller var den første, der ved Kaldsbrev 29. Juli 1747 *) beskikkedes til Professor med 200 Rdlr. aarlig Løn. Den første Professor i Æstetik var Knud Lyne Rahbek, som ansattes efter Fundats 1788 i Stedet for den overordentlige Professor i Filologien2), og den første Pro­ fessor i nordiske Antikviteter var Arne Magnussen, som den 14. Ju li 1694 beskikkedes til prof. phil., men den 22. Oktbr. 1701 fik konfirmeret sin Bestalling som prof. phil. et antiquitatum Danicarum3). I Henseende til de levende Sprog erindres, at den første beskikkede Professor deri, som vi have truffet paa, var Carlo Rodriguez. Hans Kaldsbrev, der læstes i Konsistorium den 15. Maj 1667, lød paa, at han maatte være Hispanæ, Gallicæ et Italicæ linguæ Professor paa Akademiet og have Plads som nederste Professor. Under 16. Maj 1738 beskikkedes end videre Isaac Briand de Crevecoeur til Professor i Fransk og Geografi, og efter ham fulgte Hans von Aphelen, Fumars og Puerari4). Den første Lærer, som vides at være bleven beskikket i Engelsk, var L. F. Brun, der udnævntes den 10. Marts 1802, dog uden Lønning. En særlig Lærer i Tysk vides ikke at være beskikket, før Regi. 25. Novbr. 1836 udkom. Dette indførte 3 faste Docenter henholdsvis i Fransk, Engelsk og Tysk, men uden dog at indordne dem som Medlemmer af det filosofiske Fa­ kultet, hvilket de derimod bleve ved det efterfølgende Regi. 13. Novbr. 1844, der ligeledes indførte en ny Professor i de nordiske Sprog og for­ højede Antallet af Professorer i østerlandsk Filologi med 1 , hvorhos endnu i Mellemtiden det Rostgaardske Professorat i Historie var kom­ met til. Det filosofiske Fakultet indesluttede herefter den rige Fylde af 19 Professorer og 3 Docenter; men i Aaret 1848 begyndte Fagenes Udvan­ dring med, at økonomien gik over til det juridiske Fakultet. Det var dog kun en Indledning til den store Udvandring, der saa at sige havde ligget i Luften lige siden de ny, reale Videnskabers Fremtrængen ved Siden af de gamle, skolastiske Fag, og gjentagne Gange havde været projekteret om end i en noget forskjellig Skikkelse5). Om Grunden og Anledningen til dens endelige Iværksættelse kan efterlæses den udførlige Fremstilling i Lindes Meddelelser 1849—56 S. 19—49. Her nøjes vi med at fremhæve Resul­ tatet af Forhandlingerne, som er nedlagt i Kdgj. 18. Septbr. 1850 § 1, i Følge hvilken Lærerne i de matematiske Videnskaber og Naturvidenskaberne, nemlig efter Normalregi. af 1844 Professorerne i Matematik, Astronomi, Fysik, Kemi, Zoologi, Botanik, Mineralogi og nu i Følge Lov 25. Marts

x) Kopi B. — 2) Baden: Journal I. S. 146. — 3) Jfr. A. C. 29. Oktbr. s. A. — 4) Engelstoft: Annaler 1809 I. S. 38. — 6) Ovfr. I. S. 25 og 109.