KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

5 Gjenstanden for de ordinære Forelæsninger var forskjellig i de for- skjellige Fakulteter, i det der i hvert af dem fandtes bestemte Bøger, hvorover de holdtes. For Pariser Universitetets Vedkommende findes Fortegnelserne angivne i Thurots Fremstilling1); ved Bolognas Univer­ s ite t2) henhørte til de ordentlige Bøger i Romer-Retten digestum vetus og codex, i den kanoniske Ret Dekretet og decretales Gregorii IX ; men i Henseende til denne sidste er hos os sket den Forandring, at Dekretet er blevet en extraordinær Bog, som læses Kl. 1—2, medens de ordinære Bøger bestaa af jura antiqua3) sive decretales og nova jura eller liber sextus decretalium og Clementinæ4), af hvilke antiqua jura læses Kl. 6—7 og nova jura Kl. 2 - 3 , medens Dekretet læses extraordinært Kl. 1—2. I Romer-Retten er dernæst hele Forskjellen mellem ordentlige og over­ ordentlige Bøger for saa vidt bortfalden, som Statutterne forudsætte, at der er en Flerhed af ordinære Lærere, som læse over dem alle; men i Realiteten er dog den ældgamle Forskj el bevaret, i det den ordinarius prin­ cipalis, der læser om Morgenen, det ene Aar skal læse over codex, det andet Aar over digestum vetus5). Ved en ordinarie legens forstodes endelig fra først af en saadan Universitets-Lærer, som var berettiget til at holde en af de foranførte ordentlige Forelæsninger, hvilken Berettigelse i Reglen kun tilkom Dok­ torer og Magistre, ja i Bologna endog indskrænkedes til de indfødte doctores; men da senere den foranførte tekniske Forskj el mellem ordentlige og overordentlige Forelæsninger udviskedes, og Universiteterne derhos havde begyndt at kalde og lønne Lærere, blev ordinarii Navnet paa de Dok­ torer og Magistre, som Universitetet havde kaldet til at besørge de regel­ mæssige Forelæsninger over en vis Videnskab, i Modsætning til dem, der enten frivillig eller imod et Honorar paatoge sig at læse over enkelte særlige Æmner. 1 denne Bemærkelse forekommer Ordet ordinarius hos os alt i Aaret 1505; da blev nemlig Faxe Kirkes Indtægt overdraget til „ordinarius in jure canónico“, og Sæby Kirkes til „ordinarius in theologia“ 6); men Ind­ tægten af disse Kirker skulde netop i Følge Kong Hans’s Gavebreve tilfalde dem, der af Universitetet beskikkedes til henholdsvis at læse over Kirkeret og Teologi. Fundatsen af 1539 kjender, som foran bemærket, ordentlige Dage og Timer samt ordentlige Forelæsninger og taler derhos om professores extraordinarie legere volentes; professores ordinarii nævner den derimod ikke, men de forekomme dog snart efter i Gavebrevet 1555 7), ligesom Niels Hemmingsen kalder sig selv ordinarius theologiæ professor, og Kgbrev 24. Avg. 15848) taler om en functio seu vocatio ordinaria i. Modsætning til den, der læser og profiterer extraordinarie. *) Forr. Side Note 5. — 2) Savigny HI. S. 265. — 3) Ser. R. D. VIII. p. 350: in domo principalis ordinarii de mane in antiquis in jure canónico legentis, jfr. p. 349. Verlauff S. 62 og 63: ordinarius in antiquis juribus. 4) K. Rosenvinge: Kirkeret S. 18—19. — 5) Ser. R. D. VIII. p. 350, jfr. 349. — 6) Vinding p. 20, jfr. Gavebrev 1555: Hver Doktor, som ordinarie læser in theologia, jura et medicina. — 7) Kristian III.s Hist. Tillæg S. 155: hver ordinarius professor in artibus. — 8) Rørdam IV. S. 324—25.