KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

64 mentlig særlig kvalificeret Person som Lærer i et normeret Fag, i hvilket imidlertid for Øjeblikket ingen Plads er vakant. Exempel paa en Ansættelse af den Grand frembyder Kaldsbrev af 7. Juli 1575 for Jørgen Dybvad1) og Kaldsbrev 24. Avg. 1584, hvorved Di\ Hans Slan­ gerup beskikkedes til extraordinært at profitere i Teologi og Filosofi2). Dernæst maa fremhæves Hensynet til det ønskelige i en ufortovet Ind­ dragelse af ny Videnskaber i Lærefagenes Kreds. Exempel paa extra- ordinær Ansættelse af denne Grund frembyder Kgbrev 14. Maj 1639, hvorved Simon Pauli bestemtes til Prof. i Anatomi, Kirurgi og Botanik. Det ligger i Forholdets Natur, at extraordinære Ansættelser af denne Grund kun bor være midlertidige; men den meget konservative Hold­ ning, som samtlige vore tre Fundatser have indtaget over for Videnskaber­ nes Fremskridt, har medfort, at extraordinære Ansættelser af den nævnte Grund have strakt sig gjennem meget lange Tidsrum. Som en tredje Grand kan nævnes de beskikkede Læreres Forfald eller Optagelse af andre Forretninger. I Folge Forholdets Natur kan dette vel kun foran­ ledige en midlertidig Konstitution; men i vor ældre Ret har det tillige i et vidt Omfang fort til Beskikkelse af overtallige Lærere, navnlig saa- ledes, at disse tillige designeredes som de beskikkede Læreres Efter­ følgere. En Forhandling om Ansættelse af en extraordinær Docent i denne Anledning fandt allerede Sted i Aaret 1599, da den gamle Hans Guldsmed ikke mere kunde gjore Fyldest i Embedet; men det blev dog den Gang ved Forhandlingen8). Derimod kan som Exempel fra en senere Tid nævnes Prof. Ziegenbalgs Ansættelse som prof. designatus og ad- junctus for Prof. Ramus ved Kaldsbrev 13. Jan. 17474). Endelig og i Særdeleshed forogedes endnu i tidligere Tid de over­ tallige Læreres Mængde hos os i en sjælden Grad derved, at man selv uden for de nævnte Tilfælde ansatte ikke blot aktuelle, men ogsaa eventuelle Lærere. Vi have oven for paavist, hvor stærkt den Praxis bredte sig efter 1660, indtil den endelig ophævedes ved Fundats 1788, og af Statskalenderne efter 1733 vil det ses, hvorledes de anførte Grunde have samvirket til, at efter Universitetets Gjenoprejsning Antallet af overtallige Lærere tog til i et stedse stærkere stigende Forhold. Vel var der en betydelig Del blandt disse Professorer, som ikke stode i nogen aktuel Forbindelse med Universitetet; men Fortegnelserne over Universi­ tetets skattepligtige Personer fra Aarene 1768 og 1770, som maa formodes kun at omfatte de Professorer, med hvilke det var Tilfældet, vise dog omtrent et lige saa stort Antal af overtallige som af normerede Lærere. I Fortegnelsen fra Aar 17705) er saaledes de normerede Læreres Antal 14, de andres 12. En fælles Betegnelse, omfattende de ikke normerede Lærere fra alle Aarhundreder, findes ikke; tvært imod vil det snart vise sig, at de have

') D. M. IV. 2. S. 107. — 2) Rørdam IV. S. 324—25. — 3) Rørdam III. S. 1 1 5 —16. — 4) Kopi B. — 5) Kopi B. Nr. 33.