KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

137 Rektor det som oftest, og paa den Maade blev det Skik, at Studenterne selv valgte, dog kun inden for det filosofiske Fakultet. Denne Ordning ved­ varede, indtil de studerende rejste Opposition og gjorde Krav paa ogsaa at kunne vælge en Præceptor i de højere Fakulteter. Den 21. Apr. 1619 besluttede da Konsistorium, at Rektor efter Depositsen skulde distribuere Studenterne ligelig blandt samtlige de Professorer, der vilde have private Disciple, hvilken Fordeling skete per sortilegium. Men saaledes at voldgives Tilfældet, syntes Studenterne paa ingen Maade om, og Kansleren gjorde sig til Talsmand for deres øn sker; thi den 30. Marts 1622 blev ex serio cancellarii mandato berettet, at ingen studiosus skulde have privatos præceptores sorte sed ex libero eligendi arbitrio. Hermed vare imidlertid Professorerne ikke fornøjede, og efter gjentagne Overvejelser besluttede de derfor den 26. Oktbr. at indgaa med Andragende til Kansleren om, at det maatte have sit forblivende ved den ældre Ordning, dog saaledes, at de studiosi, som vare commenderede nogen ex professoribus, bleve henviste til dem, hvorimod igjen et tilsvarende Antal af de vedkommende Professor ved Lodtrækningen tilfaldne Studenter anvistes andre, for at det kunde gaa ligeligt til. Denne Ordning sanktioneredes af Kansleren den 29. Oktbr. s. A. I samtlige de foranførte Steder tales intet om, at de teologiske Profes­ sorer ikke skulde kunne fungere som private Præceptorer, og endnu i A. C. 20. Juli 1682 fremhæves ingen anden Grænse end den, at Studenterne, naar undtages det sidste Aar, da ogsaa Jørgen Hansen havde faaet, kun vare bievne fordelte blandt de Professorer, der havde corpus in academia; først Ud­ kastet af 1691 forudsætter udtrykkelig, at de teologiske Professorer ikke kunne være Privatpræceptorer, da det bestemmer, at de indskrevne hver for sig skulle henvises til en af de tretten Professorer, som ere alle de, der ere uden facultate theologica, hvilke kunne raadgive dem i deres Studeringer, og for hvem de have at lade se deres Flittighed udi deres Studeringer og Skik­ kelighed udi Liv og Levned, paa det de siden kunne rekommendere dem med en god Certifikats til de efterfølgende examina. Fdts. 1732 § 34 be­ stemte fremdeles, at Studenterne paa den hidtil sædvanlige Maade skulde udvælge en af Professoribus extra facultatem theologicam, og her er altsaa Studenternes Valgret inden for den tidligere vedtagne Grænse udtrykkelig anerkjendt. Fdts. af 1788 Kap. II § 3, jfr. 5, 6, stadfæstede atter den ved Fdts. af 1732 indførte Ordning, blot med den Begrænsning, at en Professor ikke maatte faa alt for mange Privatdisciple, men at Tallet skulde deles lige mellem dom, paa dét enhver desto bedre kunde lejende sine og agte paa deres Flid og Forhold, da dette var den eneste rette Hensigt, i hvilken saadan Privatpræceptor antoges. Forholdet mellem en Privatpræceptor og hans Studenter (domestici) var som mellem en Mentor og hans Elever, saaledes at han havde at føre et almin­ deligt Tilsyn ikke blot med deres aandelige Fremskridt, men. ogsaa med deres økonomiske, sædelige og religiøse Forhold. „Studia privata commit- ...timus judicio ac fidei præceptorum domesticorum“, hedder det derfor i Fdts. 1539, og hermed stemme ganske Udtalelserne i Fdts. 1732 og