KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

124 hid til Universitetet, befindes saa grov, at den ikke lier kan antages, da bede Vi Eder og ville, at I ingen saadanne, som ikke tilbørlige fundamenta fra Skolerne medføre, admittere. Og eftersom angives, at der skal findes t em, som foi deies Grovhed ere forskudte og lier ikke kunde antages, men derefter liave begivet sig paa andre Akademier og der ladet sig deponere og siden strax begivet sig ind til Universitetet og ellers aldeles intet videre sig udi deres Bog forbedret, da ville Yi, at dersom nogen bliver for sin Grovhed her rejiceret og befindes intet at have sig forfremmet, da s kål han ikke her maa admitteres, før end paa ny om hans Forfremmelse i Bogen forfares. Og ville Yi naadigst, at naar decanus har overhort nogle, som ville deponeres og være Studenter, at han da skal tilstille rec- 011 deres exercitia, og skal Rektor videre andrage det for samtlføe Pro­ fessorer i consistorio, paa det dermed den Opsigt maa haves, som Sagen udkræver, og som professores anordne og siden vide for Os at forsvare. en * e indleveiede derefter decanus exercitia trium deponen- dorum; men de bleve foreløbig liggende, indtil Rektor fik gjort en Ordinans om, hvorledes alting ved examen deponendorum kunde holdes, og oist den 2. April fandt den første Censur ved examen styli og den første mundtlige examen artium Sted; thi det hedder samme Dag i acta: Bleve deres exercitia gjennemlæste,' som offererede sig til Depositionen, af hvilke 12 bleve rejicerede ob extremam ruditatem in lingua Latina; 11 bleve derimod admitterede ad ulterius examen, som strax skete a profes- sonbus facultatis philosophicæ. Næste Gang fød Kanslerens strænge Ordre, at de, hvis testimonia ikke rotunde anbefalede dem til Universitetet strax skulde hjemsendes uden at stedes til Examen*). Senere finde vi denne jævnlig omtalt til forskj ellige T ider2), i det en bestemt Tid fordens Afholdelse først fastsattes ved conclusum 20. Maj 1643, lydende paa at deposituri herefter om Paasken skulde indstille sig til Examen Mancføgen efter Quasimodogemti og om Michaelis til Calendas Octobris, paa hvilke tvende Dage argumenta styli skulde gives. Den Regel er imidlertid næppe bleven fulgt bestemt; thi først den 18. Novbr. s. A. hedder det: Paa Ons- i o f / T n glVe^ de nykomne deP°situris exercitium styli, og den 16. Novbr. ®xamen sty]i skal ll0ldes med det første, og decanus derom advares ; 23. Novbr. s. A .: Examen deponendorum skal staa paa Mandag. At den lellei ikke om Sommeren altid er bleven holdt til den fastsatte Tid, kan sluttes af at lA aret 1647 P. Spormand ferst den 5. Juni s. A. tilkjende- gav Kanslerens Yilje angaaende, hvorledes Examen skulde holdes. Den Morgentog \ Overinorffpo ■ 20 ^niti Juh 1.632: Exan?en deponendorum kan holdes svnes- 2 Marf« n Oktbr. s. A.: Deposits kan holdes, naar Dekanen S ere^ ?xem tia> som ere deponerede i Rostock, hleve læste erel; fire n S S p o S C r o Z Y t kuTnde ^ rad itatei ^ Idmit- 7 Novbr 1040 Tip111611 pfin' skal holdes næstkommende Mandag og Tirsdag- Ite S fr tW 12 §e r snI e p S m S T Sk0' T e tH Del,osits' s M * foretages 8. Deeln- 1 (U 1 - rn . •+ ’ , 1 irsdag kunne deposituri examineres in artihus ■ • epositun maa faa argumenta i Eftermiddag og examineres i Morgen!