KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i46 ug loges studiosorum indledes derfor ogsaa med dei hojiidelige Bud: D eum t im e n to , hvortil slutte sig Paalæggene om Kirkebesøg ogNad- verens Nydelse. At man i den ældre Tid tog det alvorligt med disse Paalægs Opfyldelse, vise A. C. 31. Marts 1647 og 7. Febr. 1652, da Stu­ denter domtes til Fængsel og til at staa aabenbait Skiiftc i Regenskirken for ikke behørig at have søgt til Guds Bord 4). II. T r o s k a b m o d K o n g e n og K o n g e h u s e t. Forpligtelsen dertil vides ikke at være særlig fremhævet i Lovene før 1660; men efter Enevældens Indførelse blev, som tidligere om talt2), den tredje Artikel affattet saaledes, at den kom til at indeholde et udtrykkeligt Paalæg derom. III. U s t r a f f e l i g t F o r h o ld . Allerede de ældste Statutter indeholdt et særligt Forbud mod visse Forbrydelser og Forseelserd), og hertil sluttede sig et endnu skrappere Paalæg i de senere S ta tu tte r4), der med Styrke fremhæve, at Meningen med det akademiske Samfunds egen Jurisdiktion ikke er at gjøre det til et Asyl for Forbrydere; leges studiosorum nedlægge derfor ogsaa i Artt. 8, 9, 12, 13, (9 11) Forbud mod et Indbegreb af Forseelser, af hvis særlige Fremhævelse man dog ikke maa slutte til, at de alle netop fortrinsvis ere gaaede i Svang. Saaledes indskærpes overalt, at Studenterne ikke maatte begaa Tyveri (furtum); men dog have vi indtil 1788 kun fundet nævnt ganske enkelte Exempler derpaa5). Paa den anden Side indeholde Lovene intet særligt For­ bud mod de jævnlige Forfalskninger af testimonia. Afset fra disse mindre hyggelige Forseelser kunne vi imidlertid ganske tiltræde Badens Bemærkning om, at Studenternes Udskejelser, selv i de allerværste Perioder, dog ikke have haft deres Udspring i ryggesløse og fordærvede Grundsætninger, men have været en Følge af Tidens almindelige Brøst. Dermed være det dog paa ingen Maade sagt, at deres Forhold til alle Fidei hai været ustraffeligt; tvært imod frembyde Akterne før Enevældens Tid gjennemgaaende et alt andet end hyggeligt Billede af T ilstanden, i det de indeholde en Fylde af Beviser paa Studenternes voldsomme og tøjles­ løse Optræden, der blev værre og værre, jo mere Trediveaarskrigen ogsaa hos os gjorde sin demoraliserende Indflydelse gjældende. Naar det saa­ ledes i Lovene forbydes at tilføje Personer Yold og Overlast samt ikke at opbryde Yinduer, Døre eller Huse6,?, da var der vist nok god Grund til dette Forbud; thi undertiden stormede Studenterne formelig Husene7) og overfaldt Personer8), ja ihjelsloge dem af lutter Kaadhed. Af et udførligt ') J f r. Baden: Journal Y. S. 149. Den ene Student havde ikke søgt det i et Aar, den anden kun én Gang i 3 1/-» Aar; Reinhardt S. 112 . — 2) Jfr. I. S. 157. — 3) Artt. 40 og 41. — 4) Cragii Additam. III. p. 129 ; Kristian III.s Hist. l illseg b. 4<). — 5) Ovfr. I. S. 335 og Kgbrev 19. Marts 1707 til Assessor lians Scavenius om at paatage sig en Sag mod en Student P. E. Lime, der liar stjaalet en Sølvtallerken i Kongens Sølvkammer. — fi) Leges Artt. 13 og 10. — ') A. C. 28. Maj lb4_: Sluttes, at 4 Studenter, som have ført an ved Stormen paa Hjulmandens IIus uden for Nørreport, publice skulle relegeres; den 1. Juni henaades de dog paa en Mulkt at 10 Rdlr. hver, jfr. ovfr. I. S. 281. — 8) Rørdam III. S. 102—3, 229—30; 4Y. S. 334, 437, 440, 445—47, 716.