KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

111 1871 § 3 end videre Lektoren i Kemi, danne et eget Fakultet, som under Navn af det matematisk-naturvidenskabelige med sin egen Decanus er stillet i samme Forhold til Universitetet og nyder samme Rettigheder, som Universitetets andre Fakulteter. Det filosofiske Fakultets fremtidige Bestand er herefter de tilbageværende 15 Lærere i det tidligere samlede Fakultet, og Fagene, som det i Nutiden repræsenterer, ere Filosofi, ældre og nyere Sprog, Historie og Æstetik. Kdgj. 18. Septbr. 1850 § 1 bevarede dog en vis Forbindelse mellem begge Fakulteter, for saa vidt som den for det tidligere samlede Fakultet gjældende Gageskala fremdeles skulde bestaa uforandret. Denne Forbindelse er imidlertid ophævet i Følge de senere Lønningslove; men derimod bestaar fremdeles i Praxis en anden Forbin­ delse, begrundet i, at den akademiske Grad, som det ny Fakultet med­ deler, bærer samme Tittel som den af det ældre tildelte. Da der ikke er givet nogen særlig Forskrift om begge Fakulteters indbyrdes Følgeorden, maa uden Tvivl det filosofiske tillige med Navnet have bevaret den fac. phil. ved Rskr. 28. Septbr. 1695 hjemlede Rang næst efter det medicinske og følgelig gaa forud for det mathem.-naturvid. Fakultet. Hvad det filosofiske Fakultets Organisation angaar, erindres, at De- kanatet i samme fra gammel Tid var ambulatorisk og ikke saa sjældent Gjenstand for Strid. Saaledes var det i Aarene 1616—18 et længe og ivrig drøftet Stridsspørgsmaal, om O. Yorm kunde være Decanus uden at være Dr. ph il., hvilket dog langt om længe besvaredes bekræftende l). En Tvist angaaende Dekanatsomgangen rejstes i Aaret 1622 mellem Kr. Langberg og Peder Gelstrup. Tvistens Æmne var, om den Professor, der indtraadte i en afdøds Sted, som i sin Tur havde været Dekan, kunde fordre at blive det i samme Omgang eller først i næste. Peder Gelstrup paastod det første; men Langberg bestred hans Paastands Rigtighed og fik Medhold af Kansleren, der ved sit Dekret, hvorefter han vilde, at der ogsaa fremtidig skulde forholdes in decanatu, bestemte, at inferiores con- tinua serie skulde sukcedere superioribus, dog saa, at honores decanatus kom ad supremum in facultate philosophica sexto quoque anno. Efter en fornyet Tvist i Aaret 1648 vedtog man fremdeles at holde sig dette De­ kret efterrettelig2). Derefter høre vi intet til Tvistigheder, indtil der ved Grams og Holbergs Indtræden iblandt Fakultetets consistoriales rejstes en anden Kvæstion, nemlig: om en Professor, som sukcederede en For­ mand, som endnu ikke havde været Dekan, kunde blive det i hans Tur. Grams Indlæg, hvorved han godtgjør Retten dertil ved en Række fra den ældre Praxis hentede Exempler, findes paa Kongens Bibliotek3) og inde­ holder tillige en Fortegnelse over Dekanerne lige fra Aar 1592, som viser, at Dekanatet siden den Tid er gaaet fuldstændig regelmæssig paa Omgang mellem consistoriales, blot med en enkelt Undtagelse i Hen­ seende til Aarene 1654—57, i hvilke der ikke fandtes nogen Dekan, Aarene 1658—59, i hvilke begge Vinding fungerede som saadan, og Aaret

9 Rørdam III. S. 303. — 2) Jfr. ovfr. I. S. 143. — 3) GI. kgl. Saml. 1073 fol.