KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 andre promotis theol. doctoribus hidindtil udi Universitetet og ellers har været forholdt“. Længst holdt den ældre Ordning sig i det medicinske Fakultet, i hvilket kun Licentiat Hans Mule danner en Undtagelse fra Reglen om, at alle professores var doctqjes, hvilken Regels vedvarende Gyldighed var en naturlig Følge af Fdg. 4. Decbr. 1672 §§ 1, 2, hvor­ efter de, der vilde praktisere Medicinen, skulde have erhvervet Doktor­ graden. Den derved fremkaldte Tradition øver endnu den Dag i Dag sin Eftervirkning. Lærerne i det filosofiske Fakultet forudsættes i Fundatsens Statutter at være Magistre, og for de ordinære Læreres Vedkommende vedblev dette ogsaa at være Reglen, saaledes at de forpligtedes til at erhverve Graden efter Ansættelsen, for saa vidt det ikke alt var sket forinden. Trak det for længe ud med Erhvervelsen, undlod Konsistorium ikke at paaminde dem. Den 11. Maj 1639 forhandlede det saaledes med Peder Spormand, om han ikke snart vilde promovere, hvilket han dog nødig vilde, blandt andet propter rem familiarem angustiorem, hvorfor der endnu indrømmedes ham en peremptorisk Frist af 2 Aar. Selve Fundatsens Hovedbenævnelse paa de filosofiske Professorer er dog ikke magistri, men artium professores, medens de hver for sig kaldes lectores, hvilket, over­ sat paa Dansk, er det samme som Læsemestre, og den samlede Benævnelse paa Universitetslærerne i den nærmeste Tid efter Fornyelsen blev da doctores og Læsemestre eller doctores og menige Læsemestre1)* Som enstydig med doctores bruges derhos i den første Tid hos os ligesom anden S teds2) undertiden Udtrykket professores, hvorfor vi paa enkelte Steder møde Betegnelserne professores og Læsemestre3) eller professores og menige Læsemestre4) ; men efter 1555 ombyttes regelmæssig Ordet Læsemester med Professor; og Betegnelsen bliver da doctores et professores5), hvorefter den særlige Fremhævelse af doctores ligeledes ophører, saa at kun „menige professores“ blive tilbage6). Hermed vare imidlertid de virkelig graduerede Lærere uden Tvivl ikke fornøjede, og i Kgbrev 7. Decbr. 1559, som følger efter det foran citerede af 18. Juni s. A., lyder derfor T itlen : Rector, doctoribus, magistris og menige professoribus7). Her staar Udtrykket doctores og magistri ikke længere som Betegnelse for Lærerne, men for deres akademiske Værdighed, medens Lærerne som saadanne hedde Professorer, og dette vedblev siden at være deres regel­ mæssige Benævnelse, indtil Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 1 først talte om en lector chymiæ, der ved Lønningslov 25. Marts 1871 § 3 er bleven til en Virkelighed, og Normalreglement 25. Novbr. 1836 § 5 yderligere indførte 3 Lektorer henholdsvis i Fransk, Engelsk og Tysk, som imid­ lertid ved Normalreglement 13 Novbr. 1844 forvandledes til 3 faste U Verlauff S. 90, 9 1; Rørdam IV. S. 9, 21, 32, 37, 60, 61 m. fl. — 2) Bianco: Die alte Stadt Koln Anlagen S. 35, 49; Kosegarten I. S. 100; Kinck II. S. 92—95. — 3) Rørdam IV. S. 12 (1539). — 4) Rørdam IV. S. 77 (1557). — 6) Gavebrev 1555: Hver doctor — hver ordinarius professor in artibus; Rørdam IV. S. 70, 103 (Kgbrev 1560). — 6) Rørdam IV. S. 158 (Kgbrev 18. Juni 1559). — 7) Rørdam IV. S. 172.