KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

119 lige studerende ikke ved Indskrivningen Adgang til Nydelse af de inden 25. Juni 1875 stiftede akademiske Beneficier og Stipendier, men have til Gjengjæld Adgang til Understøttelse af Bevillingerne paa Finanslovene under Kommunitetets Post 2. V. T e s t im o n i u m . Fundatsen for Kommunitetet gav første Gang den Bestemmelse, at efter den Dag ingen maatte indskrives i ma- triculam universitatis, med mindre han havde sin Præceptors testimonium at vise, fra hvilken Skole han kom1). En ganske enkelt Gang hændtes det desuagtet, at Konsistoriums Hjærte rørtes, naar en Person, der ikke havde testimonium, per literas supplices begjærede Indskrivning2); men det skete dog kun i Krigstid, i hvilken Fordringerne overhovedet ned­ stemtes, saa at man nøjedes med et simpelt testimonium vitæ3), der endog kunde være udstedt af condiscipuli4). Testimoniet skulde være et testimonium speciale, der særlig anbe­ falede den paagjældende til Universitetet, hvorimod et saakaldt testimonium generale i Reglen ikke var tilstrækkeligt; vel gjorde man, som tidligere paavist, i Aarene omkring 1660 en Undtagelse til Fordel for Skaanin- gerne; men i 1664 blev Reglen atter fastslaaet i sin fulde Strænghed5). I Følge sit Indhold var Testimoniet dels et testimonium vitæ, dels et testimonium eruditionis. I førstnævnte Henseende var det nødvendigt, at Testimoniet konstaterede vedkommendes sædelige Forhold6), og denne Nød­ vendighed afgiver Beviset for, at det fra ældgammel Tid har været en aner- kjendt Sætning, at kun uberygtede Personer kunne indskrives som Studenter, hvorfor ogsaa Berygtethed er en Relegationsgrund7). Hvad der udkræves til at anses som uberygtet i den her omhandlede Henseende, maa af- gjøres i Henhold til Lovgivningens almindelige Grundsætninger. Særlig er kun at mærke, at i Følge Rskr. 13. Avg. 1835 ingen fra et andet Universitet relegeret Student maa immatrikuleres ved vort. End videre var Testimoniet et testimonium eruditionis eller Yidnes- J) Jfr. Rørdam III. S. 417 Note 1. — 2) Ovfr. I. S. 57 N. 3. A. C. 18. Juni 1628: Blev samtykt, at Christianus Severini, som uden testimonium er kommen fra Aalboi’g Skole, maa dog annammes af decanus til Deposition, eftersom kan per literas supplices er det begjærende. — 3) A. C. 28. Juni 1628: Fire Personer fra Aars Skole, som ere undvigte hemmelig for Fjenden og derfor ikke have faaet noget testimonium, kunne examineres af decano, om de have fornøden profectus, og siden, om de kunne producere nogen, som kan testere deres vitæ enten af Studenter eller Borgere, som lejende dem, kan man hoc statu ikke forskyde dem; 30. Marts 1660: Efter É. Brochmands decani Begjæring blev talt om to deposituri, som paa Grund af Krigen ej have kunnet faa testimonia af deres præceptoribus; blev bevilget, at dersom de kunne faa nogle fornemme gode Folk, som ville kavere for /lem, kunne de admitteres,_ jfr. 30. Apr. s. A. — 4) A. C.23. Marts 1630: Christianio Andreæ kan ikke tilstedes til at deponere,medmindre han nu fore­ skaffer rectoris scholæ Aarhusiensis testimonia, eftersom condiscipulorum testimonia ikke mere gjælde recuperata pace. — 5) A. C. 30. Juli 1664: Eftersom befindes, at undertiden nogle angive sig til Depositsen med testimoniisgeneralibus, som ikke ere til Universitetet, blev sluttet, at herefter skal forholdes aldeles efter cou- stitutiones, saa at ingen maa annammes til Deposits af decano, med mindre han har testimonium speciale til Universitetet, dirigeret til rector et professores. — 6) Jfr. endnu Bkgj. 13. Maj 1850 § 12. — 7) Dir. Skr. 16. Jan. 1819. Selmer Akad. Tid. II. S. 395. Progr. sing. occas. paa Univ. Bibi.