KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

58

indrettes til akademisk Brug. Konsistorium modsatte sig vel dette For­ slag af Hensyn til Kollegiernes private Natur og Bestemmelse; men Patronen indstillede desuagtet Forslaget, som bifaldtes af Kongen. Der­ efter emanerede Bskr. 7. Maj 1802. Efter Universitetsbygningens Brand i 1807 maatte man hjælpe sig, som man kunde, indtil den ny Univer­ sitets-Bygnings Indvielse i 1836*). Derefter er den ældre Tids Fattig­ dom bleven afløst af en rigelig Forsyning med Avditorier, i det der nu i selve Universitetsbygningen findes 10, i Biblioteksbygningen 1, i Kommunitetsbygningen 2, et mineralogisk og et zoologisk, i det natur­ historiske Museum 1, i det kemiske Laboratorium l 3) og i botanisk Haves Museumsbygning 2 samt paa kirurgisk Akademi 2 og i den fysio­ logiske Læreanstalt 1. Om Forelæsningssproget have vi ikke andet at berette, end hvad der findes meddelt i N. M. Petersens Lit. Hist. IV. S. 67 - 7 0 og særlig om Gunnerus’s Forslag til Indførelse af danske Forelæsninger i Nyerups An­ naler S. 393, hvortil vi derfor nøjes med at henvise, i det vi blot tilføje den Bemærkning, at ligesom det latinske Sprog ikke er bleven indført ved noget Lovbud paa Forelæsningsomraadet, saaledes er det heller ikke bleven afskaffet ved noget saadant paa dette som paa andre Omraader, men det er Sædvanen, som har indført og efterhaanden atter fortrængt det gjennem en Udvikling, hvis første Begyndelse alt kan dateres tilbage til Midten af forrige Aarhundrede, i det Prof. H. P. Anchersen i Aaret 1754 indbød til den første danske Forelæsning ved Universitetet, der handlede om, hvad en Hofmester bør vide. I Henseende til Forelæsningsmaaden mærkes den ovfr. I. S. 86 anførte Bestemmelse i novellæ constitutiones, som strængt forbyder den unyttige Dikteren. Til Trods herfor vedblev dog Dikteren selv efter den Tid til en vis Grad at være i Brug. Den 15. Jan. 1650 foreholdt nemlig Rektor professoribus fac. philosoph., at hver af dem ligesom theologi skulde dik­ tere auditoribus lectiones, om de ikke vilde meget, saa dog noget korteligt, som auditores kunde have ligesom en textum at referere til, hvis vidt­ løftig blev expliceret. Udkastet 1691 foreskriver derfor ogsaa, at Profes­ sorerne ikke maatte forhale Tiden med vidtløftig Dikteren, men dog maatte de vel diktere noget, paa det auditores desto bedre kunde forstaa Forklaringen og have noget til at bevise deres Flittighed med. Fundats 7. Maj 1788 giver ingen udtrykkelig Regel herom, men indskærper derimod et andet gammelt Paalæg, nemlig at Forelæsningerne ikke maatte være for vidtløftige. Ogsaa herom henvises til Forskriften i novellæ consti­ tutiones og Fundats 1691, der paabød, at hver Professor skulde forelæse det, som var mest nyttigt for Ungdommen, og det med den Korthed, at han, saa vidt muligt, i et Aar eller to kunde fuldende den Materie, han havde begyndt, eftersom studiosi ikke forbleve saa længe paa Universi­ J) Jfr. Engelstoft og Verlauff S. 77—90. -— 2) Linde: Meddel. 1849 56 S. 684. — 3) Linde: Meddel. 1857—63 S. 549—57; jfr. Engelstoft og Verlauff S. 69 N. a. — 4) Selmer: Aarbog 1847 S. 57.