KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

44 holder den Sætning, at Bestemmelserne i Art. I om det halve Aars Løn, der altid skulde tilfalde hæredes, ogsaa gjælder om Præben- derne, saaledes at Arvingerne i Virkeligheden .nød halvanden Aars Ind­ tægt deraf. Dermed stemmer ogsaa ganske en Ytring af Bispen under Forhandlingen om Afskaffelsen af annus refusionis, lydende paa, at Efter­ manden ikke, saa længe det hestod, nød nogen Indtægt af Præbenderne i de første 2 V 2 Aar, Konstitutionen af 1597 forandredes ved en Række ny Konstitutioner i Aaret 1679, hvis Indhold formentlig kan antages gjengivet i Udkastet af 1691, at dømme efter de neden for anførte Citater af de oprindelige Vedtægters Artt. 2 og 10. Udkastets Bestemmelser herom, der udgjere Afsnit XII i samme, lyde saaledes: Annus gratiæ er et helt Aar i præbenda og et halvt Aar i procura- torio, non computato termino, in quo qvis discedit vel moritur, og Aaret regnes fra Paaske til Paaske. Dør eller bortkommer Professor imellem Paaske og Johannis Baptistæ Dag, da bekomme hæredes eller discedens ganske præbendam præsentis anni og unam quartvm sequentis. Men af procuratorio tres quartas præsentis anni. Dør eller bortkommer han imellem Johannis Baptistæ Dag og Michaelis, da bekomme hæredes eller discedens ganske præbendam præsentis anni og duas quartas sequentis, men ganske procuratorium præsentis anni. Dør eller bortkommer han imellem Michaelis og J u l, da bekomme hæredes eller discedens ganske præbendam præsentis anni og tres quartas sequentis, men ganske procura- toiium præsentis anni og unam sequentis. Dør eller bortkommer han imellem Jul og Paaske, da bekomme hæredes eller discedens ganske præbendam præsentis et sequentis anni; men ganske procuratorium præ­ sentis anni og duas quartas sequentis. In vicariatibus, som senioiibus philosophis ere tillagte, forholdes med anno gratiæ som in procuratoriis. Dog hvis nogen Professor indtræder strax a vocatione til stipendii virkelige Nydelse, og hans Formand eller hans hæredes ikke nyde anno gratiæ, da kan samme Professor, naar han aftræder, eller hans hæredes, naar han dør, ikke nyde anno gratiæ. Ellers paa hvad Maade en Professor kommer fra Akademiet, da nyder han eller hæredes anno gratiæ, dersom han har givet det til sin Formand eller hæredes; thi det er ikke gratia, men Vederlag for det, han har mistet og er hans fortjente Løn. Professor discedens eller hans Arvinger skulle et helt Aar a die obitus vel abitus nyde alle incertis og Herlighed af deres procuratorii Gods, saa som de selv vare i Bestillingen eller levede 1). Hvorfor med certis og incertis samt testamentariorum Direktion over begge Dele skal forholdes efter gamle constitutiones, nemlig at tvende testamentarii af consistorio sættes, hvoraf den ene maa være successor, hvilke skulle have Indseende med Godset, at baade den afgangnes Arvinger nyde deres Rettighed, og at Godset ingen Upligt vederfares. Professor discedens eller hæreaes nyde post abitum eller obitum én Gang alt, hvad af Rectore distribueres, og ikke tie re 2). Angaaende *) Om Grunden til denne Bestemmelse kan efterses Konstit. 10. Marts 1662 A t. 1 1 .; Engelstoft 18 10 II. S. 190. — 2) I Prof. Obelitz’s Memorial 2. Maj 1777 citeres denne Art. saaledes: Prof. discedens eller hæredes nyde post obitum eller abitum en Gang hans Tiende, Studepenge og Offerpenge, Oldensvin og anden Distributs, som af Rektor sker, og ikke tiere.