KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

35 assigneredes dem til Oppebørsel af et vist bestemt Antal Gaarde og Tiender1). Efter 1571 har ingen almindelig Lønningsforhøjelse fundet Sted, saa længe corpora existerede. Konstitutionen 10. Marts 1662, som strax skal omtales, forudsætter navnlig ogsaa de i 1571 give Lønningssatser2), skjont Udtrykkene i Art. 2 og 3 ere skikkede til at vildlede; men Tallene 300 si. Dir. - f 100 D ir., 225 og 150 si. Dir. passe, naar de si. Dir. å 4 Mk. reduceres til Dir. å 6 Mk. Til Betaling af den nævnte Lønning anvistes der i Tidens Løb den en­ kelte Professor et Indbegreb af visse Indtægter, navnlig fra Landejendomme og Kjøbstadgaarde, som han havde at opkræve og gjøre Universitetet Regn­ skab for, i alt Fald per compensationem, hvorfor de kaldtes hans procura- torium3). Denne Ordning synes at være begyndt med den foran nævnte Vedtægt af 1598 og gjennemført ved en senere Vedtægt af Aar 16174). At Prokuratoriernes Indretning daterer sig fra den Tid, godtgjøres noksom ved, at vi første Gang finde dem nævnte i Th. Finckes Regnskab for Aaret 1615 til 1 6 5) og derefter optagne som bestaaende Institution i Foged-Regnskabet 1618/ig. Det nærmere om disse Prokuratorier gjemme vi i øvrigt til Fremstillingen af Godshistorien. Her skal kun for Over­ sigtens Skyld fremhæves, at om end den enkelte Professor fra først af oppebar Landgilden af de til hans procuratorium hørende Gaarde, admini­ streredes disse dog af Rektor paa hele Universitetets Vegne, og de uvisse Indtægter deraf gik ogsaa ind i Fælleskassen, med hvilken vedkommende derfor havde en aarlig Opgjørelse, saaledes at han maatte indbetale, hvad han havde oppebaaret for meget, og omvendt fik godtgjort det Beløb, han ikke havde kunnet erholde ved Hjælp af Anvisningerne. Heri skete imidlertid Forandring ved Konstitutionen 10. Marts 16626). Derefter overtog den enkelte Professor selv Administrationen af sit Pro­ curatorium, saaledes at han oppebar samtlige Afgifter deraf og ordent­ ligvis tog dem i fuld Betaling for den Sum, hvortil de vare anslaaede. Kun de Professorer, hvis Løn ikke fuldt ud dækkedes af Anslaget, fik fremdeles Assignation for Resten med eventuel Regres til Fælleskassen7). En Selvfølge er det, at den fjerdingaarlige Udbetaling af Lønnen, som Fundatsen foreskriver, bortfaldt, efter at de nævnte Anvisninger vare komne i Brug. O Rørdam anf. St. — 2) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 179—80 og 198. — 3) Jfr. kirkeli. Saml. VII. S. 118 : Procuratio Scanica og Udtrykket: procuratorium rectoris i Engelstofts Annaler anf. St. S. 190. Som en Følge af denne Ordets Be­ tydning er det vist nok tvivlsomt, om Rektor selv skulde beholde det Korn, han oppebar efter Vedtægten 1598, jfr. Rørdam anf. St. Men i øvrigt er Forholdet med Hensyn til dette Korn lige saa uklart som med Hensyn til Professorernes. Vist er det kun, at ogsaa Rektor foruden den oven for omtalte Lønning fik et vist Deputat af Naturalier, f. Ex. i Følge Regnskab 1630—31: 1 Pd. Byg og 1 Pd. Rug, 4 Skjæpper Ærter, lk Td. Smør, 2 Lam, 1 Gaas og for 1 Gaas og 2 Par Høns 1 Ort 12 Sk., 4 01 Æg, 1 Læst Ku l; men dette Tillæg forsvinder senere lige saa sporløst som Professorernes. — 4) Ovfr. S. 243. — 5) Efter Sædvane og approbatos articulos procuratorii toges til Distributs etc. — 6) Engelstoft 1. c. — 7) Jfr. Konstit. og nedenf. i femte Afsnit.