KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

80 at det havde en ordinarius, hvem Kong Hans tillagde Indtægten af Sæby Kirke, foruden flere eller færre overordentlige Lærere1). I Følge Fun­ datsen af 1539 bestod det af 3 Medlemmer, og Antallet forhøjedes ved Fundatsen af 1630 med endnu 1. Men skjønt der saaledes var normeret 4 Teologer, var dog det virkelige Antal i 1731 reduceret til en eneste2). Fundatsen af 1732 lod det tidligere normerede Antal bestaa, men Fun­ datsen af 1788 tilføjede en Professor extraordinarius; Resol. 25. Novbr. 1836 bestemte Antallet til 4, men Normalreglement af 1844 foidiøjede det til 5 ordinære Professorer, hvorved det senere har haft sit forblivende. Overtallige professores theol. findes udnævnte i Tidsrummet mellem 1660 og 1788, baade ordinarii3) og extraordinarii. De første vare utvivlsomt aktuelle Medlemmer, for saa vidt som de efter Fdg. 1. Avg. 1707 §§ 1 og 3 maatte tage Del i Examen og Udstedelse af Examensattester, men deres Retsstilling var i øvrigt saa lidet anerkjendt, at endnu i 1774 en kgl. Kab. Ordre maatte bane Prof. ord. Janson Vej til Fakultetet saa vel som til Konsistorium4). Om de extraordinære Professorers Stilling henvises til det tidligere bemærkede5), hvormed det stemmer, at Hofpræst Masius, da han under 1. Decbr. 1683 beskikkedes til prof. theol. extiaoid., ikke fik Adgang til Fakultetet, forinden Kgbrev 6. Juli 16866) paalagde de højlærde snarest mulig at give ham Adgang til Konsistorium og andre facultatis jura, hvilke han paa Grund af en og anden Diffikultet endnu ej havde kunnet nyde. Alt før 1788 var Praxis bleven den, at de extraordinære Professorer regelmæssig deltoge i Examinationen7), og i Overensstemmelse dermed kaldte Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 4 de ved den indførte extraordinære Professorer til Deltagelse i samme Hverv; men dog gjaldt denne Regel kun om Professorer, ikke om Lek­ to re r8), Docenter eller Adjunkter, der efter som før Fundatsen ikke kunne betragtes som aktuelle Medlemmer af Fakultetet, med mindre det sæilig er bestemt ved Udnævnelsen. Og det samme gjælder om overtallige Professorer. Foruden de virkelige talte dernæst Fakultetet i ældre Tid ogsaa blot titulære Medlemmer. Exempelvis kan saaledes nævnes, at Kgbiev 23. Febr. 16869) benaadede Justus Valentin Steemann for lang og tro Tjeneste med Karakter, Gang og Sæde lig med assessores i Konsistorial- Kollegiet og Beskikkelse til „virkelig“ assessor in facúltate theologica. Om den fundatsmæssige Nødvendighed af, at de teologiske Profes­ sorer vare graduerede, og denne Nødvendigheds senere Bortfalden henvises til det ovfr. I. S. 2 bemærkede. Blandt de 3 theologi, som Fundatsen af 1539 normerede, var Sjæl­ lands Bisp den første, og han nævnes fremdeles først i Novellerne, hvoi i) Yerlauff S. 60. — 2) Kgbrev 25. Maj 17 3 1 til Prof. Hans Steenbuch, at ban som eneste for Tiden værende prof. tbeol. examinerer Kandidaterne, indtil Yakanceine blive besatte. Jfr. Rslir. 1. Juli 1740 af samme Indhold til Mark. Wøldike som Følge af Steenbucks Død og Reus’s Fraværelse paa en Rejse i Tysk and. — •) Ovir. II. S. 20. - 0 Ovfr. I. S 170. - 5) Ovfr. H. S. 67. - b) Sj. T. - 7) Ovfr. I. S. 115 . — 8) Divekt. Skr. 26. Maj 1821. - 9) Sj. Tegn.