KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

43 ved Fdts. 1571 var tillagt hvert Professorat et Præbende, strakte samme Regel ikke længere til, hvorfor der affattedes en ny Vedtægt af 1. Decbr. 1576 *), som afløstes af en Række ny Bestemmelser den 19. Jan. 15972). Til Oplysning om deres Indhold findes foruden enkelte spredte Bestem­ melser i Kilderne3) hovedsagelig kun Konsistoriums Beslutning4) angaaende Naadensaaret efter Ærkebiskop Svane, der lyder saaledes: „Anlangende Tvistigheden om anno gratiæ efter salig Ærkebispen, da efterdi han døde secundo termino, nyde hæredes det Aars hele Indkomst fra Paaske 1668 til Paaske 1669, Halvdelen som fortjent Løn non computato termino, in quo moriebatur, den anden halve Del som anno gratiæ og det in procuratorio; men in præbenda falder først annus refusionis a die obitus 25. Juli 1668 til Aarsdagen 1669 med alting, quasi viveret. Fra 26. Juli 1669 begynder annus gratiæ, udi hvilket hæredibus tilkommer det hele Aars Indkomst til Michaelis 1670, den halve Del som fortjent Løn, den anden halve Del som anno gratiæ; nok den anden halve Del af anno sequenti fra Michaelis 1670, eftersom annus gratiæ giver et helt Aars Indkomst til hæredes“. Hvad der strax trænger til en nærmere Forklaring i denne Fremstilling, er den fremhævede Forskjel mellem annus refusionis og annus gratiæ, hvilke Ord vi ere vante til at anse som enstydige. Da denne Forskjel kun fremhæves for Præbendernes Vedkommende, er det klart, at ved det førstnævnte Udtryk forstaas Vederlaget for det Aars Indtægt, somKgbrev 16. Septbr. 1650 havde paalagt Nyderne at svare i Skat mod Regres til Eftermændene5). Dette annus lefusionis bevaredes i de ny Vedtægter angaaende Naadensaaret, som affattedes i Aaret 1679; thi den 9. Juli s. A. konkluderes, at den approberede Forklaring angaaende annus gratiæ et refusionis skulde indskrives i den Bog, i hvilken de secretæ consti- tutiones om annus gratiæ m. m. findes; men det afskaffedes ved et concl. consist. den 22. Novbr. 1693. Den 4. s. M. proponerede nemlig Rektor, om ej af Universitetets Kapitaler kunde betales enhver af professoribus hans annus refusionis, for at herefter med professorum stipendia og deres Deling redeligere kunde tilgaa. Forslaget vandt Bifald, og den 22. Novbr. s. A. bestemtes Summerne, som skulde gives i Erstatning til Indehaverne af hvert enkelt Præbende6). Den i Beslutningen indeholdte Regel om selve Naadensaaret stemmer med Vedtægten af 1. Decbr. 1570 7), naar man blot fast') Rømer IY. S. 274—75; Kirkeli. Saml. III. S. 54—55. — 2) Rørclam III. S. 34—40, 91—92, 465. — 3) Ovfr. II. S. 36. Skr. 18. Juli 1625 (Kopi B .): Efter constit. acad. følger i Naadensaaret alt uvist (f. Ex. Indtægten af Tiender) successori; 9. Oktbr. 1652: Enken skal nyde lucro og Smørret in procuratorio og Halvdelen in præbenda. — 4) A. C. 7. Oktbr. 1670. — 5) A. C. 16. Apr. 1653: Rektor pro­ ponerede om anno retributionis for de udlagte Penge af Præbenderne; om ikke i det hele Præbende baade vist og uvist skal følge Arvingerne. Sluttet, at efter kgl. Maj.s Bevillingsbrev skulle alle accidentia følge Arvingerne uden alene Bonde­ sønner at sælge, og skulle testimentarii have særligt Opsyn med Godset. — 6) Bispen fik 192 Rdlr.; theol. II. 216; tlieol. II. 192; tbeol. IY. 209; J. C. 144; medie. I. 165; medie. II. 98; Kraghave 78; Glim 76; Tommestrup 76; Yindinge 76; Reersløf 82; Hadstrup 77; novi philosophi 70; pædag. I. 45; II. 42; metapliys. 49. Summa 1885 Rdlr. = 1885 Tdr. Hartkorn. „Og skal saaledes annus refusionis være ganske afskaffet“ . — 7) Rørdam IY. S. 274—75.