KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

i 14

1615x) samt D. L. 6—1—2 ikke betros noget Kald i Skole eller Kirke her til Lands. En ny Studietvang indlededes ved Fundats 30. Novbr. 1623 § 2 med Hensyn til adelige Børn og Fdg. 7. April 1694 § 3 , som forbød Skoledisciple at undvige Kongens Riger for at deponere andet Steds under Straf af ikke at befordres i 10 Aar og desuden at maatte begynde for fra ved Universitetet. Exempel paa Anvendelsen af denne Forskrift, som fornyedes ved Fdg. 11. Maj 1775 § 70, foreligger endnu fra Aaret 17432). Derimod maatte i Følge denne Fdg. enhver frit kunne rejse ud, naar han blot havde deponeret her. Men dette forandredes, i det en videre gaaende Studietvang indførtes ved Fdg. 15. Marts 1743, Fdg. 23. Juli 1756 § 16 og Fdg. 11. Maj 1775 § 18, jfr. Fdts. 7. Ju li 1747 § 12 og Fdts. 29. Jan. 1782 § 29. Derefter maatte ingen søge noget fremmed Akademi, førend han i en vis Tid havde studeret ved Kjøbenhavns og senere Kiels Universitet eller Sørø Akademi, under Straf af ikke at an­ sættes ved Hoffet eller i Civiletaten. Aarsagerne til Forbuddet ere udførlig angivne i Præmisserne til Fdg. 15. Marts 1743; mærkeligst iblandt dem er Hensynet til Nationens gode Reputation i Udlandet, som udførlig ud­ vikles i § 3. Der berettes nemlig, at unge Mennesker, der ere rejste udenlands, undertiden have været saa slet præparerede, at det har været til Skam for Nationen. Derfor skulle de for Fremtiden ikke have Lov til at rejse ud, med mindre de forinden flittig have hørt Forelæs­ ninger i Retsvidenskaben og Historien, saa vel Fædrelands- som Verdens­ historien. Ved Rskr. 28. Oktbr. 1746 §§ 4 og 10 skærpedes denne For­ dring endog derhen, at det først ved en afholdt Prøve skulde være godt­ gjort, at man kunde være bekjendt at lade ham rejse udenlands, og i Følge Fdts. 29. Jan. 1782 § 29 skulde den paagjældende først gjøre Ansøgning i vedkommende Kancelli, bilagt med fornøjelige testimonia enten fra Universiteterne eller Sorø Akademi, forinden det tillodes ham at besøge fremmede Hoffer eller Universiteter. Som hele Rækken af Be­ stemmelser og i Særdeleshed Rskr. 28 Oktbr. 1746 viser, vare de dog navnlig givne med Hensyn til unge Adelsmænd og andre Stands­ personer, der agtede at studere Jura og Politik for derefter at indtræde i Statstjenesten. Fdts. 7. Maj 1788 har den Fortjeneste, at den ikke har optaget de ældre Bestemmelser om Studietvangen; men lige fuldt blev den bestaaende som hjemlet ved Fdts. 29 Jan. 1782 § 29, indtil denne Fundats ophævedes ved Sorø Akademis Statutter 28. Jan. 1827, Efterskriften. II. T r o sb ek j e n de 1s e. Spørgsmaalet herom findes mærkelig nok ikke rejst før i Slutningen af forrige Aarhundrede og kun i Henseende 3) Rørdam III. S. 177 Note. — 2) Jfr. Ansøgning 22. Novbr. 1743 fra Student Andreas Matthias Salling om at maatte fris fra Straffen, fordi han havde deponeret i Kiel. I Ansøgningen omtales, at han havde gratuleret Kongen med sin Sang ved Hjemkomsten fra Norge, da han „præsenterede en Engelsperson'• i Helsingør Bys Æresport.