KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

51 om Onsdagen, skulle herefter ogsaa der samme Steds, og indtil Vi ander­ ledes tilsigende vorder, forrette det samme hver Fredag, Højtidsdage undtagne, som paa Fredagen indfalde kunde, og det paa den ordinære Prædikens Tid, Klokken otte slet; og ville Vi, at adjuncti iblandt forno theologos og philosophos, som nu ere eller herefter kommende vorde og in loco ere, lige med professores i benævnte Fakulteter skulle forrette samme latinske Prædikener, enhver efter den Orden, det ham tilkommer udi“. Denne Forpligtelse har dog næppe strakt sig ud over Frederik III.s Regeringstid. I alt Fald finde vi ikke slige Prædikener omtalte hverken under Kristian V. eller under Frederik IV. Som et andet Udenomshverv, der til sine Tider paalagdes flere eller færre blandt Professorerne, kan mærkes Affattelsen af Skolebøger1); men dette maa dog nærmest betragtes som en Undtagelse; thi ordentligvis henvistes deslige Arbejder til samtlige Professorer2) eller til Fakulteterne, efter Omstændighederne i Forbindelse medMænd, tiltagne uden fra3). Hvad dernæst Professorernes akademiske Virksomhed angaar, om­ handle vi her kun den, de udøve hver for sig, hvilken vi indbefatte under den almindelige Betegnelse: Lærervirksomheden. Oprindelig faldt dens Udøvelse ikke inden for nogen bestemt afsluttet Tidsgrænse, i det der hverken existerede noget akademisk Aar eller Halvaar; men hver Professor begyndte og sluttede sine Forelæsninger, som det kunde falde4). Først fra Aaret 1603 datere sig de aarlige Forelæsningsprogrammer, som Kansler Kristen Friis til Borreby fik indført5), og Arbejds- saa vel som Løn- ningsaaret regnedes da fra Paaske til Paaske; men det var en uheldig Ordning, i Følge hvilken Hovedferien faldt ind i Læseaaret, og derfor finde vi den ogsaa forandret i Aaret 1621, saaledes at det akademiske Aar regnedes fra 1. Septbr. til 31. J u li6). Denne Ordning forudsættes ogsaa i Udkastet 1691, som bestemmer: Hvad enhver maa læse eller det Aar 0 Kgbrev 25. Febr. 1737 til A. Høyer, H. Gram og Thestrup om at forfatte ny præcepta og Bøger til Latinskolerne: Højer præcepta pbil. moral, med dertil børende Sciencer saa og polit. univ. et particul., Gram præcepta geogr. et hist. univ., eccles. et patr.; Thestrup præcepta ontolog. et logicæ; s. D. til Prof. J. Reus om Affattelse af præcepta theol. natur.; s. D. til H. Gram om selv eller ved Rektor at lade forfærdige en dansk-græsk Grammatik; s. D. til J. F. Ramus og P. Horrebow om at forfatte præcepta aritkmet., geom. og andre math. præcepta til Skolebrug; s. D. til J. Rosenkrantz, Biskop Yorm, Tli. Bartkolin og H. Gram: Meddelelse af Befalingerne om ny præcepta og Bøger til Skolebrug. A. C. 23. Jan. 1754: Læst Rskr. 24. Septbr. 1753 om at meddele, hvorvidt de Skolepræcepta, hvis Affattelse befaledes den 25. Febr. 1737, ere avancerede. — 2) Gjellerup: Jens Dinesen Jersin S. 98—99. — 3) Kgbrev 25. Febr. 1737 til fac. jurid. om at forfatte compendium jurisprudentiæ Danicæ og indsende det til Resolution; s. D. til fac. theol., prof. extraord. L. Leth og Hofprædikanterne, at de til Skolevæsenets Forbedring forfatte et compendium theol. theoreticæ et practicæ nec non cliaracteristicæ, som forklarer Evangeliets Lærdomme, Salighedsvejen og Orden paa Guds Ord. 4) Rørdam II. S. 418. — 5) Ovfr. I. S. 145. — 6) Ovfr. I. S. 135. A. C. 30. Avg. 1623: 100 exemplana skulle trykkes af den designatione prælectionum; 8. Juli 1629: ovfr. I. S. 146 og 272. A. C. 24. Avg. 1636: Design, leet. kan blive, indtil Ericus (O. Torm) og Spormannus have læst sig ind, at deres leetiones ogsaa kunne medindføres; 11. Avg. 1657: Blev talt de designatione leetionum, finitis feriis autumnalibus; 10. Oktbr. 1660: Designatio lec- tionem skal nu trykkes og opslaas; 26. Febr. 1670: Per plura vota bevilget Mag. Tormio, at hans Navn maa trykkes in catalogo leetionum; dog skal tales med