KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

6 Udtrykket ordinarii professores omfattede herefter hver den, der var ansat i et normeret Professorat eller „Profess“ x), hverken flere eller færre; men, som vi allerede tidligere have set, blev denne oprindelige Betyd­ ning dog senere ikke fastholdt strængt, i det tvært imod Professorer uden for de normerede Pladser beskikkedes som ordinarii2), og dette Ord paa den anden Side indskrænkedes til kun at betegne consistoriales3). Da der dernæst i Felge Fundats 7. Maj 1788 fremkom en Forskjel mellem de normerede og funderede Professorater, som tidligere ikke havde existeret, i det tvært imod vocatio og fundatio vare faldne sammen, bevarede Fundatsen kun Betegnelsen ordinarii om de i funderede Pladser ansatte Professorer, hvortil dog senere sluttede sig andre i Følge speciel Udnævnelse til samme Tittel berettigede4). Efter at Forskjellen mellem de funderede og ikke funderede Professorater var bortfalden i Henhold til kgl. Resol. 25. Novbr. 1796, blev Benævnelsen en Tid lang indskrænket til consistoriales5) ; men Bekgj. 18. Septbr. 1850 § 4 a. har restitueret Ordets naturlige Betydning ved atter at anvende det paa samtlige i normerede Pladser ansatte Professorer. III. Fra først af vare samtlige Universitetslærere private Docenter, der lønnedes ved Honorarer (collectæ) af Tilhørerne. Først efter at der ved de private Universiteter var bleven anvist en bestemt Løn for bestemte Forelæsninger, og i Særdeleshed efter at de offentlige Universiteter vare bievne funderede til at lønne et vist Antal Lærere, saaledes at disse kom til at indtage faste og varige Stillinger, fremkom Hovedadskillelsen mellem de kaldede eller beskikkede Lærere og andre, paa hvilke sidste vel Fundatsen af 1539 i Følge den ældre Tids sædvanlige Misbrug af Ordet andre ogsaa anvender Betegnelsen Professorer6), men for hvilke der i øvrigt ikke findes anden fælles Benævnelse end den sædvansmæssige: Privat­ docenter. Om disse vil imidlertid blive talt i en følgende §; foreløbig be- skjæftige vi os udelukkende med de beskikkede Lærere. Disse, der adskille sig fra Privatdocenterne ved selve den dem meddelte Beskikkelse, kunne atter inddeles i de fast ansatte og de konstituerede eller midlertidig be­ skikkede samt, i tidligere Tid, de avtoriserede Lærerfuldmægtige. Om disse sidste vil det fornødne blive bemærket neden for ved Fremstillingen af de normerede Læreres Lønning og Virksomhed. Om dé konstituerede Lærere er intet videre at mærke, end at Konstitutionen nu meddeles af Ministeriet7), og at kun de, som ere konstituerede i normerede Læreres Sted, ere Med­ lemmer af den akademiske Lærerforsamling, hvorimod samtlige fast an­ satte Lærere ere Medlemmer af denne; men i øvrigt er disses Retsforhold væsentlig forskjelligt, eftersom de ere ansatte i normerede Pladser eller *) Rørdam IY. S. 95. — 2) Ovfr. S. 197—99 og 201. Kgbrev 27. Oktbr. 1674, hvorved Kaspar Bartholin Thomesen kaldes til prof, anatomiæ ord. Rskr. 21. Marts 1759 (om Udnævnelsen af Hübner og Obelitz til Proff. jur. ord.); ovfr. S. 241. — 3) S. 2 0 2 -3 . — 4) Rskr. 18. Juli 18 17 § 10. Selmer: Akad. Tid. I. S. 149, 15 1, 155, 168 m. fl. — 5) S. 203. — 6) Cragii Additam. III. S. 10 1 :■magistri, qui non sunt designati lectores . . . alios professores extraordinarie legere volentes. — 7) Goos : Aarbog 1873—75 S. 1 7 1 ; m. fl.