KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

71 ning det besluttedes at tale med prof. astron og derefter give liam Besked. Den 7. Novbr. 1633 besluttes med Hensyn til F. Müller, Brochmands Discipel, som begj ærede at holde et privatum collegium linguarum orien- talium, at det maatte holdes i Ferien, medens Lektionerne vare suspen­ derede, dog skulde han tale med Professor Hebræus. Den 1. Juli 1634 begjærede Petrus Avenarius Norvegus at holde et collegium Hebrai- cum; men da han havde været i Italien og andre suspekte Steder, blev det besluttet, at han skulde examineres af Bispen, inden Tilladelsen meddeltes ham. Den 10. Juli s. A. bevilgedes det E. Mylius at holde collegia arithmetica, geometrica et astronomica udi Hofmesters Boder, dog paa Betingelse af, at han først immatrikuleredes. Den 20. Maj 1643 be­ vilgedes det baccal. N. Matthiæ privatim at maatte læse linguam Græcam og exercere studiosos deri. Om Julius Cæsar Balderoni hen­ vises til det ovfr. T. S. 146 berettede1). Den 14. Apr. 1647 samtyktes, at M. J. Tychovius maatte holde collegia privata philosophica her paa Aka­ demiet, og den 27. Juli s. A berettes, at en Magister Holsatus vilde holde collegia logica et metaphysica, hvormed Professorerne vare tilfredse, dog at han først skulde tale med professor metaphysicus. Den 28. Juli 1649 bevilgedes det Joak. Kæstner2) at maatte holde collegia in orienta- libus; og den 15. Oktbr. 1653 bevilgedes det efter Fundatsen Schølbergio (?) at holde collegia privata philosophica; den 16. Jan. 1656 begjærede Dr. Kr. Ostenfeldt at holde collegium medicum, hvilket professores gjærne samtykte, og den 17. Juli 1661 tillodes det J. Gregersen privatim at holde collegium hist. chronolog., naar han tilforn kavde konfereret med prof. hist. Den 5. Septbr. 1690 hedder det, at Charles Gordon schedula affixa maa invitere til collegium Gallicum, eftersom han er Lutheranus, naar han først er immatrikuleret. Foruden Bevillingerne til at holde collegia meddeltes dernæst i det 17. —18. Aarhundrede jævnlig Tilladelse til at disputere og deklamere. Exempelvis kan nævnes, at det den 7. Novbr. 1649 bevilgedes Jens Bircherod at docere philosophiam in collegio Valchendorphiano og den 31. Oktbr. 1650 at disputere in auditorio infimo diebus extraord. uden for de Timer, daproff. ordd. eller extraordd. selv vilde læse og disputere; den 1. Septbr. 1693 bevilgedes det efter Konf. R. Krist. Vorms Begjæring, at hans Søn Kristian for hans meget gode og berømmelige Lærdom og spe- cimens Skyld maatte disputere extraordinarie in auditorio inferiori; den 12. Decbr. 1696 bevilgedes det Mag. Rasch og den 17. Apr. 1697 Mag. Sixtus Aspay at disputere in auditorio inferiori. Ja den 2. Juli 1717 fik endog Andreas Højer, som den Gang ambierede den vakante professionem medicam efter afd. Hochstetter, kgl Bevilling til at maatte disputere in auditorio superi- ori; den 20. Decbr. 1634 berettes, at Thomas Bartholin havde meldt sig til at deklamere pa Græsk, og Mads Povelsens Søn til at deklamere paa Hebraisk.

a ’ ) Jfr. Matriklen 30. Juni 164G C. Annerstedt: Upsala Univ.s Hist. I. S. 333. ) Jfr. Matriklen, Avg. 1649.