KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

181 stikken, og at han har tilbudt sig i lige Maade at læse ovei Politikken m. m. Om der for disse Videnskaber herefter skulde anordnes offentlig Examen, overlade vi til den kgl. Kommissions egen oplyste Bedømmelse. Hvad der i denne Henseende kan vedkomme os, er alene at forestille, at saadan Examen efter vore Tanker maatte blive særskilt fra den juridiske, da saa mange Videnskaber umulig til Nøjagtighed kunde examineres paa én Dag, ej heller af Kandidaten forlanges eller ventes den vedholdende Anstrængelse til Agtsomhed, som en saa vidt udstrakt Examen vilde ud­ fordre. Og dersom det maatte findes passeligt, at der ved Examen i de før omtalte Videnskaber foruden den Professor, der læser over dem, skulde være en Med-Examinator, tænke vi, at formedelst Politikkens og Statistikkens nøje Forbindelse med Historien og Geografien professor hi- storiarum bekvemmelig dertil kunde beskikkes.“ Udslaget af de den Gang førte Forhandlinger blev dog ikke andet, end at Juristerne i Følge Fdts. Kap. IV § 16 af prof. histor. skulde examineres in notitia statuum Europæ og i Særdeleshed i Kundskaben om de danske Staters naturlige og politiske Forfatning. Paa den Maade blev Statistikken et juridisk Examensfag, indtil det bortfaldt ved Adg. 30. Juni 1871. En egen statsvidenskabelig Examen indførtes først ved PI. 10. Avg. 1848, hvortil slutter sig Bkgj. 10. Juni 1851. Derefter bestaa Examensdisciplinerne af 5 Hovedfag og 5 Bifag, og Examen selv af en skriftlig Del, ved hvilken der besvares Opgaver i fire Hovedfag: National­ økonomi (Teori og Politik), Finansvidenskab, dansk Forfatnings- og Forvalt­ ningsret samt dansk Retseneyklopædi, indbefattende Grundtrækkene af den danske Civilret; dertil kommer den mundtlige Prøve, som afholdes i de nævnte fire samt i endnu et femte Hovedfag, nemlig: Fædrelandets Statistik, og i de fem Bifag: Statsvidenskabelig Encyklpædi, almindelig Statsret; politisk Historie, Folkeret, Statistikkens Teori og sammenlignende Statistik. Der tilsikres ikke dem, der have bestaaet den statsvidenskabelige Examen, nogen udelukkende Ret til visse Embeder; men denne Examen betragtes som indeholdende en særdeles Anbefaling til Ansættelse i alle saadanne Embeder i og under de forskjellige Ministerier, der anses at kræve Kundskab i Lov og Ret, uden at den fuldstændige juridiske Examen er gjort til Betingelse for deres Opnaaelse, dog Retsskriverembeder og Sag­ førerbestillinger undtagne*). Adgangen til at underkaste sig Examen have ikke blot Studenter, men ogsaa de, der have bestaaet den polytekniske Examen saa vel som den militære Examen, der nu maatte svare til den ved Plan 27. Febr. 1842 befalede Afgangsexamen ved den kgl. militære Høj­ skole. Angaaende Examensgebyrerne se Lindes Meddel. 1849—56 S. 139. § 26. D en l æ g e v i d e n s k a b e l i g e E x a me n . En selvstændig medicinsk Examen indførtes først ved Fdts. af 1788; thi vel tales der i Tiden før 1672 om. mediei approbati, der ikke vare ’) Goos: Aarbog 1873—75 S. 28—33,