KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

151 hvoraf' do led. Til Bevis herpaa behøver man blot at læse den mor­ somme Beretning om, hvorledes undertiden selve de akademiske 1 ædre og den ærbare Magistrat tede sig, naar de gik hjem fra et lystigt Bryllups­ gilde1). Denne ulykkelige Drikkesyge var igjen den hovedsagelige Aarsag til den Mængde uhyggelige Scener med Gadespektakler, Vold, Slagsmaal, ja endog Drab, hvoraf Akterne ere opfyldte, og hvoraf vi oven for have fremhævet enkelte Exempler. Jævnlig foranledigedes disse Optøjer derhos ved en anden Last, som Drukkenskaben havde i Følge med sig, og som ogsaa var forbudt i Lovene, nemlig Spil2). Først blev der drukket, og saa blev der spillet; derefter bleve Spillerne uenige3), og saa stak den ene den anden ih jel4). Drukkenskaben vedblev at florere, indtil Ulykkerne i 1658—1660 gjorde Folk ædru, og de undlode heller ikke i sædelig Henseende at øve deres gavnlige Indflydelse paa Studenterne. Retsprotokollerne efter den Tid vise klart, at en bedre Aand raader blandt dem; thi. de Drukken­ skabssager, der tidligere dannede Protokollernes regelmæssige Indhold, blive sjældnere og sjældnere, skjønt det endnu minder om Fortiden, naar der i 1696 udstedtes Forbud mod, at Regensianerne maatte søge Kro­ husene i Kannikestræde5). E t andet Forhold, hvormed Lovene fra gammel Tid beskjæftigede sig, var Studenternes Klædedragt. Allerede de ældste Statutters Art. 27 indeholdt et Paalæg baade til Doktorer, Magistre og Skolarer, at de skulde være iførte gejstlig Dragt, som var uden Indsnit og ikke hang ned i Frynser, ikke var uanstændig kort eller opskaaren ved Siderne; heller ikke maatte den være stribet, tærnet eller mønstret som et Tæppe og ikke udmærke sig ved brogede Farver. Lige saa lidt maatte Akademikerne bære Kjæder, Spænder eller andre Lægfolks Prydelser; heller ikke maatte de bære Vaaben, alene Prælater og Adelsmænd undtagne. De, som overtraadte dette Forbud ved at møde i en uanstændig Dragt, skulde i Følge Art. 41 undergives den akademiske Tugt. De senere S tatutter6) saa vel som leges studios. Artt. 17 og 13 dvæle ligeledes ved dette Æmne, som navnlig den almindelige Over- daadighedssyge, der grasserede i det 17. Aarhundrede, gjorde ualmindelig praktisk. En hel Række Paamindelser udgik derfor som oftest efter Kans­ lerens Paalæg angaaende Studenternes Ydre baade i 15957), 16278), 16299), *) Rørdam III. S. 315. — 2) Cragii Additam. III. p. 129; Kristian III.s Hist. Tillæg S. 46; Leges Artt. 9, 11 , (7); A. C. 11. Jan. 1645: En Bakkalavr, som 3 Gange liavde inviteret en stor Del unge Studenter til at kaste Tærninger først om et Sejerværk, saa om en Klædning og saa om en Hest, hvorved de havde ud­ drukket nogle Tønder tysk 01, sat in carcerem per octiduum. — 3) Rørdam III. S. 10; IV. S. 461—63. — 4) Ovfr. II. S. 147; Rørdam III. S. 98—99, 100. — 8) Reinhardt S. 155—56. — 6) Cragii Additam. III. p. 128—29; Rørdam I. S. 367. — 7) Progr. de modestia in victu et vestitu civibus commendata. (Fortegn, i Univ.s Bibi.). — b) A. C. 10. Marts 1627: Den Intimation de vestitu et decore studiosoriun skal revi­ deres og trykkes efter Cancellarii Befaling; Nyerup: Annaler S. 1 1 1 . — 9) Ovfr. I. S. 238; A. C. 20. Decbr. 1629: Det Edikt de studiosoriun vestitu et habitu skal renoveres, og Straffen, som er amissio mensæ regiæ, indiceres. Efterdi studiosi under Litanien løbe ud af Kirken, skal derom ogsaa noget tilsættes.