KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

56 medicus primus; 8 jureconsultus et physicus; 9 theologus; 12 mathem. etHebræus; 1 mathem. etrheto r.; 2 theologus; 3 medicus II. *) etG ræcus; 4 theologus2). Denne Fordeling maa imidlertid ikke forstaas, som om de anførte Timer i Almindelighed vare henlagte til de anførte Fag; tvæ it imod opteredes de regelmæssig efter senium, og den yngste Professor fik da den, som blev tilovers3). _ Udkastet 1691 bestemmer angaaende Timerne: Lectiones skulle begynde Klokken sex om Morgenen, indtil Klokken er ti om Formiddagen, og fra Kl tolv til Kl. fem om Aftenen. Timerne skulle deles blandt professores saaledes, at de ikke komme hverandre til Forhindring, og skal enhver af facultatibus beholde de Timer, som de hidindtil have haft, og maa professores optere de Timer efter senium in facúltate, saa som hid indtil har været brugeligt, til at læse enten udi superiori eller infenon eller udi tertio auditorio, som ligger ved vor Frue Kirke. Medicus og physicus kunne og læse udi musæo anatómico, naar de det behøve. ^ og maa de skifte Timerne med hinanden, hvilket skal sættes in designatione lectionum, hvad Time enhver vil have. Fundats 31. Marts 1732 § 12 gav i det væsentlige samme Regel, i det den paalagde Professorerne at enes om Timerne, hvorefter Reglen indtil 1786 fremdeles var den, at Professorerne opførtes paa Forelæsnings­ listen péle-méle efter Timerne, i hvilke de læste; først Instr. 9. Juni 1876 § 5 indførte en Sondring efter Fakulteterne og inden for samme mellem ordinarii og extraordinarii; inden for denne Ramme opteres i Piaxis fremdeles efter senium. De til Forelæsningernes Holdelse bestemte Steder ere Lektoneine eller Avditorierne, hvilket sidste Udtryk er traadt i Stedet for det oprinde­ lige scholæ4). Om Avditorierne henvises i det hele taget til Bygnings­ historien5). Her skal kun mindes om, at Universitetet først ^ laante Kapitlets Skole og derefter ved Kongens Mellemkomst midlertidig fik overladt Kommunens Raadhus, hvilket Borgerne imidlertid nødig vilde undvære, hvorfor de benyttede en Lejlighed, da Kong Hans var fia- værende, til med Magt at sættesig i Besiddelse deraf. Kongen inter­ venerede imidlertid til Fordel for de højlærde, saaledes at de fik Lov til at beholde Raadhuset, som endelig i Aaret 1512 indrettedes til Univer­ sitetets - Lokale og vedblev at være det i det ældste Universitets Tid, medens det senere blev til Bispegaard, da Universitetet i 1537 flyttedes til sin nuværende Plads. Antallet af Avditorier var selv efter den lid alt andet end stort, da det hovedsagelig kun bestod af to, supenus et inferius, foruden det saakaldte auditorium vetus eller Finchianum ved Frue K irke6), af hvilke dog auditorium inferius senere synes at være i) A. C. 17. Oktbr. 1657: Eftersom der er forordnet aJ v B ^ r hJ Tb. Bartbolin tilbudt saa længe at tage en anden Time. — ) A. C. 10. Juli 1652 Han Svane hævder, at Timen 4 - 5 altid har været theologi prima - ) A. C. 6. Jim 16B5- Mae Svanning maa tage horam sextam matutmam, efteidi der vaceier mge 1 - l S EU.*- •) Veriaufl og Engelstoft: Udsigt^over Kjøbenhavns Universitetets Bygnings-Historie, Yerlauff S. 19 Rørdam I. S IH b -17 III. b. 13 b, 753; IY. S. 129; Kbhavns K. og K , Tillæg S. 73. - 6) Jfr. Rørdam III. S. 13 6 - 3 8 ,