KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

67

1) P r o f e s s o r e r . Denne Benævnelse paa overtallige Lærere fore­ kommer hovedsagelig kun i Tiden for 1788, og da kunde der skjelnes imellem : a) P r o f e s s o r e s o r d i n a r i i , jfr. ovfr. I. S. 199, 201; II. S. 20 og Kaldsbrev 27. Oktbr. 1674 for Kaspar Bartholin Thomæsen som Prof. ana- tomiæ ordinarius. Da disse ordinarii vare ansatte i ikke funderede Pladser, nod de ikke normerede Professorers Lønning, og med Undtagelse af secundus prof. juris havde de heller ikke Adgang til Konsistorium, med mindre det modsatte særlig var bestemt. Deres Forhold til Fakulteterne var et Tvistens Æmne lige indtil 1788 *)• b) P r o f e s s o r e s e x t r a o r d i n a r i i . For saa vidt de vare løn­ nede, som Dybvad, Slangerup, Pauli, Masius, Dons, Riisbrigb m. fl., vare de utvivlsomt forpligtede til at læse og disputere, men ordentligvis ikke berettigede til at examinere eller til i øvrigt at deltage i Fakul­ tetets Arbejder, med mindre en særlig Bestemmelse eller Praxis i enkelte Retninger hjemlede det modsatte •> Selv om vedkommende var ulønnet, kunde han dernæst have paataget sig særlige Forpligtelser i Folge sin egen gode Vilje. Saaledes beskikkedes under 9. Jan. 1756 Prof. Sevel til Prof. extraord. med Paalæg om efter eget Tilbud at gaa det juridiske Fakultet til Haande, hvorefter han under 22. Jan 1757 med Patronens Samtykke antoges til Vikar for Kofod Ancher og under 2. Septbr. 1767 beskikkedes til som membrum facult. jurid. at tage Del i alle Fakultetet vedkommende Forretninger. En almindelig Regel var det dernæst, at proff. extraord. i mødende Tilfælde maatte komme de ordinære til Hjælp, f. Ex. ved Udførelsen af Censorhvervet eller Examiners Afhol­ delse3); men i øvrigt var Betegnelsen prof. extraordinarius ligesom prof. honorarius4) kun en Tittel, der navnlig begyndte at blive søgt, da den i Følge Fdg. 14. Oktbr. 1746 medførte en vis politisk Rang, der ikke tidligere havde tilkommet extraordinære Professorer, med mindre Kaldsbrevet særlig skjænkede den5). I Særdeleshed indeholder Kopibogen talrige Ansøgninger fra gejstlige om Udnævnelse til proff. theol.6); men Konsistoriums Erklæringer vise, at det ikke holdt af den Slags Ansøgninger. Da saaledes en Tysker, C. A. Thielo, den 26. Jan. 1757 T- f f ' 201. 2) Bevill. 21. Decbr. 1716 for prof. ord. eloqu. Søren intrup til herefter tillige som prof. theol. extraord. og assessor in facult. theol. at læse, disputere og examinere til Attestats samt udføre alle andre fac. theol. vedkommende Ar­ bejder lige med proff. theol. ordin. (Sj. Reg.). — 3> Jfr. Kaldsbreve 14. Juli 1738 for tredje ilotprædikant E. Pontoppulan og 25. Juli s. A. for første Stiftspræst ved Yallø og tredje , ° T ræ(41kant J°h- Avg. Sejdlitz som proff. theol. extraord. Kgbrev 31. Marts 1/35, hvorved Regensprovst P. Holm beskikkes til prof. theol. et phil. extraord., dog uden i sin lid at ascendere til ord. og uden videre Løn end den, han nyder som Rispens Vikar efter eget Tilbud; Kgbreve 19. Septbr. 1738 til alle de tre nævnte om at hjælpe proff. theol med Censureringen; Kghrev 23. Juli 1742, at prof. theol. iroi9,0! B ° lm skal deltage i at examinere til Attestats. — 4) Kgbrev 21. Pebr. Fx! ® r‘ J ° sva Svartz beskikkes til tysk Hofprædikant med Tittel af pror. theol. honorarius; 22. Apr. 1702, hvorved samme Tittel gives Dr. B. Botsach med Ret til at bivaane det teol. Fak.s Møder og have Sæde i Konsistorium. — , i, Kaldsbrev 12. Decbr. 1682 for Mag. Hans Vandal som prof. theol. extraord. med Ret til at ascendere og Rang med assessores in collegio consistoriali fra Bre­ vets Datum. Kgbrev 4. Decbr. 1706, hvorved Henrik Diirkop udnævnes til prof. cateclieseos med Rang som assessor in consist. — 6) Se f. Ex. Ansøgninger fra i rovst Steenbucli og Sognepræst P. Hansen i Kopi B. 1775—8 Nr. 767 og 800