KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

117 Kongen, og under 11. Novbr. tilskrev Kancelliet Konsistorium med Op­ fordring til at erklære sig over, hvorledes der forholdtes med Jødernes Promotion ved andre Universiteter. Konsistorium svarede herpaa under 20. Febr. 1776, at de i Leiden og Utrecht behandledes ligesom de kristne, men i Halle proklameredes de ved et offentlig anslaaet Diplom, og paa nogle Steder gjordes Graden dem stridig, hvilket stemte med et Edikt af 1734, som stod i Gundlings Geschichte der Gelahrtheit II. p. 2308. For Kjø­ benhavns Universitets Vedkommende var det betænkeligt og stridende imod Fundatsen at forunde dem Adgang ad honores académicos; i alt Fald burde det ikke tilstedes dem at praktisere mellem kristne. Efter Modtagelsen af denne Erklæring forespurgte Kancelliet paa ny under 18. Maj 1776, om der dog ikke i foreliggende Fald kunde statueres en Undtagelse som Følge af, at collegium medicum anbefalede Kandidaten, og om Vanskeligheden i Henseende til Promotionsformelen ikke overens­ stemmende med Fakultetets Betænkning lod sig afhjælpe ved en passende Forandring, ligesom ogsaa jus docendi et disputandi ex superiori cathedra kunde lades uomtalt. Konsistorium nøjedes imidlertid med under 6. Juli 1776 at henstille Sagen til Kancelliets eget behagelige Forgodtbefindende, og derefter udkom kgl. Rskr. 21. Avg. 1776x) , der hjemlede Justus Zadich de Meza Ret til Erhvervelse af Doktorgraden, dog med de foran fremhævede Indskrænkninger, hvortil senere kom et andet Rskr. 17. Apr. 1782 2), indeholdende samme Bevilling for Salomón Theophilus de Meza. Blandt de af Kancelliet til Fordel for Bevillingens Meddelelse frem­ hævede Grunde maa særlig mærkes Hensynet til det ønskelige i hellere at lade Jøder promovere her hjemme end nøde dem til at erhverve Graden i Udlandet og derefter, som Tilfældet var, tolerere, at de prakti­ serede i Henhold til den saaledes erhvervede Grad. Da Fdts. 7. Maj 1788 ikke gjentog den i Fdts. 1732 § 51 indeholdte Forskrift, bleve de nævnte Bevillinger derved overflødiggjorte. III. A ld e r . Til Bevis paa, at Folk i ældre Tid have været langt tidligere udviklede end nu om Stunder, tjener navnlig den Kjendsgjerning, at det ved Pariser Universitetets Reform i Aaret 1215 blev forbudt, at nogen, der ikke var 12 Aar gammel, maatte optræde som Lærer i Filosofi3), og vor akademiske Historie frembyder Exempler paa ikke mindre fremmelige Personer. Den 23. Juli 1695 deponerede saaledes Morten Kaspar Wolfsburg 9 Aar og 2 Maaneder gammel, som Aaret efter den 22. Juli forsvarede en Afhandling de anguriis Romanorum paa Borchs Kollegium og senere afstedkom de foran omtalte gruelige Kjætterier. To Dage i Forvejen havde Peder Simonsen fra Aarhus, der var indskreven som Student i en Alder af 10 Aar og havde Færdighed i 7 Sprog, især i det hebraiske, responderet ved en Disputats om de gamle Hebræeres Skoler og Akademier4). At dog ikke alle i Fortiden vare saa fremmelige, godtgjøres

') Kopi B. — 2) Kopi B. — 3) Bulæus III. p. 81. — 4) Bircherods Dagbøger S. 306 og 321.