KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

22 for de filosofiske Fag som Følge af, at Brevene ikke udstedtes paa Professorater i bestemte Videnskaber, men ordentligvis paa Professorater inden for et vist Fakultet. I de højere Fakulteter, som kun omfatte flere Bestanddele af en og samme Videnskab, kunde denne Fremgangs- maade endda passere, men anvendt paa det filosofiske, hvis Medlemmer havde at foredrage Læreemner af væsentlig forsk] elligartet N a tu r, blev den en fuldstændig Urimelighed. Det havde Kong Kristian IV. selv erkjendt i sine Noveller. Forinden deres Udstedelse havde nemlig Uni­ versitetet selv uddannet en Oprykningsorden, i Kraft af hvilken navnlig de pædagogiske Professorer ved Vakance rykkede op til at beklæde ordinære Lærestole i det filosofiske eller i de højere Faku lteter1), saa at kun undtagelsesvis nogen umiddelbart beskikkedes dertil2). I et Ind­ læg 26. Septbr. 1648 3) fra det filosofiske Fakultet i den Vikariatsstrid, som vil blive omtalt neden for, hedder det saaledes, at Th. Fincke var en af de sidste, som 1590 kaldtes til fuld Profession, medens de andre havde maattet begynde neden fra. Inden for de ordinære Filosoffers Kreds fandt der dernæst ogsaa fra gammel Tid en regelmæssig Bytten af Lære­ stole Sted, der vel hovedsagelig skyldtes de enkelte Professorers større T il­ bøjelighed til at docere et vist ledigt Fag fremfor det, der aktuelt var til­ faldet dem4), men dog for en Del ogsaa havde sin Grund i økonomiske Hensyn, som vi senere ville komme tilbage til. Samtlige disse Omskift­ ninger forbødes ved Novellernes Art. 115), som ved Siden af, at den vare­ tog Professorernes økonomiske Interesse paa en Maade, som senere vil blive omtalt, paabød, at enhver skulde betjene den Profession, som han havde disputeret for og var kjendt dygtig til. Men til denne Regel føjer dog allerede det samtidige Udkast til Læreordningen en Undtagelse for det Tilfælde, at ingen bedre maatte findes, og vedkommende var bedre forfaren i den vakante Profession end i den, hvortil han først var kaldet. I Overensstemmelse hermed fandt endnu senere jævnlig en Skiften af Fag Sted først med Kanslerens, men efter 1660 blot med Konsistoriums Samtykke, hvorfor Udkastet 1691 formulerede Reglen derhen, at enhver Professor skulde betjene den Profession, som han fandtes dygtig til efter Rektors og Konsistoriums Tykke. I Virkeligheden vilde dette imidlertid kun sige, at Fagene fremdeles opteredes efter senium. Selvfølgelig brugtes denne Optionsret ikke, naar en Professor, som f. Ex. Ole Rømer6), havde været saa heldig strax at blive beskikket til Professor i sit egentlige F a g ; men derimod benyttedes den hyppig i andre Tilfælde. I A. C. 6. Marts 1661 hedder det saaledes, at M. Vindingius opterede den ved P. Spormands Død ledig bievne hist.-geogr. Profession, da ingen af senioribus profes- soribus in philosophica facúltate vilde antage den, og den 11. Jan. 1730 opterede Assessor Holberg samme Profession, der nu var bleven ledig efter Assessor Magnussen7). Denne Option blev imidlertid atter forbudt ved O Rørdam III. S. 212, 252 m. fl. — 2) Rørdam III. S. 143. — 3) Kopi B. — 4) Rørdam I. S. 224, 272 m. fl. — 6) Nyernp: Annaler S. 57. — fi) Jfr. Reitzers Beretning. — 7) Nyerup: Annaler S. 245.