KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

40 nu var ophørt1), skjønt Traditionen om deres oprindelige Bestemmelse endnu levede i senere Tider2). Oprindelig synes Filosofferne endog at have opteret Gaardene inden for de enkelte procuratoria, men den 13. Febr. 1639 sluttedes, at ingen slig Bytning mere skulde finde Sted. Derimod vedbleve henholdsvis procuratoria og præbendæ at opteres sær­ sk ilt3), og Retten til denne særskilte Option bekræftedes endnu den 19. Juli 1685, da der konkluderedes, at naar nogen ascenderede in eadem classe, maatte han enten beholde eller optere, hvilket procuratorium eller præbenda han vilde; men Forandring heri skete ved concl. consist. 27. Marts 1686, som bestemte, at in optione stipendiorum hvert corporis procuratorium og præbenda skulde blive tilsammen uadskilte. Options­ retten i Henseende til stipendia bekræftedes ved Fdts. 31. Marts 1732 § 6, som derhos ved § 96 berigede de 6 ordinære Filosoffer med Ind­ tægterne af d e t , som havde ligget til de to Pædagogers og novi philo- sophi (1630) Embeder, hvilke ved Fundatsen ophævedes, medens derimod corpus metaphysicum (1619) fremdeles bevaredes. Delingen al spolia foregik paa den Maade, at der af de ophævede Professoraters Jordegods dannedes 6 Præben der, af hvilke de 6 filosofiske Professorer erholdt hver ét, som benævnedes præbenda Christiani VI., medens et overskydende Be­ løb forvaltedes til alles Fordel af Kvæstor, og Distributsen for de ophæ­ vede Lærestole ligesom tidligere fordeltes mellem de sex tilbageværende Professorer. Fundats 7. Maj 1788 Kap. VII § 8 lod Optionsretten bestaa uforandret, og selv Rskr. 12. Septbr. s. A. respekterede den alt erhvervede Ret dertil, hvorfor den først bortfaldt ved de Optionsberettigedes Uddøen4). Foruden de ordinære stipendia fandtes der dernæst forskj el­ lige augmenta stipendiorum inden for det filosofiske fa k u lte t, som have Krav paa en særlig Undersøgelse. Som et saadant augmentum kan nævnes Overskuddet af præbendæ sex eller „Overløbs Pors“ , som det kaldtes, der i Følge Fundatsen af 1571 skulde tilkomme professor dialec- ’) A. C. 3. Maj 1632: Blev besluttet, at procuratoria og præbendæ in facúltate pliilosopkica skulle herefter altid være tilsammen annekterede og kaldes som efter­ følger: Bona olim logici skulle kaldes præbenda Kragkave; procuratorium I. skal kaldes procuratorium Torkilstrup. Bona olim matkematici skulle kaldes prækenda Tkomestrup, procuratorium II. skal kaldes procuratorium Udstrup. Bona olim rketorici skulle kaldes præbenda Yindinge, procuratorium III. skal kaldes procura­ torium Svansbjerg. Bona olim Hebræi skulle kaldes præbenda Helsted, procuratorium 1Y. skal kaldes procuratorium Barup. Bona olim pkysici skulle kaldes præbenda Keersløff- procuratorium Y. skal kaldes procuratorium Yejleby. Bona olim Græci skulle kaldes præbenda Glim, procuratorium YI. skal kaldes procuratorium Averup. Bona olim pædagogik skulle kaldes præbenda Skrefflinge; procuratoriumYII. skal kaldes pro­ curatorium Svendstrup. Bona olim pædagogi II. skal kaldes præbenda Kjøblinge; procuratorinm IIX. skal kaldes procuratorium Smørum Pors. Bona olim meta- physici skulle kaldes præbenda altaris Petri, procuratorium IX. bonorum Lucij. — i, a .. C. 8. Decbr. 16 4 1: Kansler tyktes gavnligt at være, at M. Fromius extra- ordinariis diebus læste arithmeticam og geometriam for Studenterne, efterdi han havde det peculiare stipendium, som er til samme prof. assigneret. Da J. From først i 1648 søgte at opnaa vicariatus Jacobi, kan der ker ikke være Tale om dette, men kun om det pædagogiske Stipendium. — 3) A. C. 8. Juni 1633: Præbendam, som J. Erasmi hidindtil kaver haft, fik Jakob Mattkiæ; men det Vikane, dertil lagt opterede Finckius, og blev kam professorum consensu kevilget. ) Engels toft: Efterretn. 1823 S. 40.