KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

121 grundig erfares; den 29. Juli bevilgedes imidlertid, at de paagjældende tvende studiosi, nemlig Michael Petri Hafniensis og Joh. Pauli Halmsta- diensis, maatte inskriberes in matriculam. Senere ere efter Matriklens Vidnesbyrd mangfoldige indskrevne e privata institutione, og det kan ikke komme i Betragtning herimod, at undtagelsesvis et Kongebrev ud­ trykkelig hjemlede at tage et af enPræst udstedt testimonium for fulde1). En vis Indskrænkning i den private Dimissionsfrihed gjaldt dog i Henseende til Disciple, der tidligere havde gaaet i en offentlig Skole. For at forhindre den Uskik, at de, der vare bortviste fra en Skole, optoges i en anden, forbød nemlig Kristian IV. ved Kgbrev 13. Apr. 1649, at nogen Rektor maatte optage nogen Discipel, som tidligere havde gaaet i en anden Skole, naar han ikke medbragte behørigt Vidnesbyrd Ira sin forrige Skoles Rektor, og alt inden dette Bud emanerede, havde Universitetet den 12. Jan. s A. sluttet, at der publico programmate skulde erindres om, at ingen maatte admitteres efter den Dag, som ikke havde rectoris sui testimonium, og at heller ingen maatte tilstedes, som havde modtaget privat Undervisning enten før examen eller efter,' dersom de bleve rejicerede, af hvem de end vare instituerede; dog dermed ikke ment dem, som fra Ungdommen af altid havde haft private Præceptorer. Ikke desto mindre var Konsistorium fra først af aabenbart tilbøjeligt til i alle 1 ilfælde at antage de Disciple, der behørig vare kommenderede Uni­ versitetet og stode sig vel i Examen, medens det overlodes den paagjæl­ dende Rektor selv at forfølge den, der havde berøvet ham hans Disciple2). Senere blev Forholdet ordnet ved en hel Række Bestemmelser3), med Hensyn til hvis Indhold i Almindelighed kan mærkes, at i Følge samme enhver Discipel udtrykkelig erklæredes berettiget til, naar han vilde, at forlade en Skole og faa testimonium meddelt af Rektor. Derved blev laadet Bod paa den Misbrug, hvori Rektorer tidligere havde gjort sig skyldige, i det de ikke havde villet lade én Gang indkomne Disciple atter slippe ud af Skolen. Paa den anden Side anerkjendtes Rektorernes Ret til at bortvise Elever fra Skolen, og saadanne relegati maatte da ikke antages til Dimission hverken af private eller af andre offentlige Skoler, saa lidt som de maatte immatrikuleres ved- Universitetet, til hvilket ... ) Kgbrev 16. Septbr. 1684, at Klaus Bertramsen maa annammes til examen stili et artium efter testimonium af Fred. Plum, Sognepræst tii Gjentofte og Lyngby. ] A. L. 7. Pebr. 1649: Forhandlinger om to Disciple, kommenderede fra Malmø Skole, der formentes ikke lovlig at være skilte fra Bosldlde Skole, hvorfor sammes Lektor havde nedlagt Indsigelse mod Depositionen; Kektor voterer, at naar en 1 erson bliver kommenderet academiæ og er dygtig, kan han ej se andet, end at han ej bør at hindres, og alle Professorer konsentere, at de skulle deponeres. a . u 11 . Maj lbo7: Den rector scholæ, fra hvilken samme Discipel ipso invito har begivet sig til en anden Skole, skal selv anklage den, der har annammet ham uuen testimonio, apncl episcopum istius dioeceseos, in qua scliola est, og Bekost­ ningen at gaa paa den anklagede, som skyldig befindes. — :t) Fdg. 7. Anr 1694 rq%7 Jr i Apr'oo73r §§ 4(5, 47 ’ Fdg- 23- Juli 1756 § n - MaJ 1775 SS 68 \ ?År ™m - 22A Ja n - 178(); F d ts- 7- MaJ ™ Kap. II § 2; Fdg. 7. Novbr 1850 | 21 r' 23. Decbr. 1820; Dir. Skr. 2Q. Oktbr. 1835; Bkgj. 13. Maj IL 16