KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

108 Angaaende Økonomiens Forening med og derpaa følgende Udsondring fra det filosofiske Fakultet henvises til det ovfr. II. S. 9 2 - 9 3 bemærkede; paa dette Sted maa vi derimod dvæle lidt ved Indføjningen af andre Læreæmner, navnlig Naturvidenskaberne og nyere Sprog, i Fakultetet. I Henseende til de første have vi alt foran fremhævet den Plads, der historisk var anvist dem som Hjælpevidenskaber for Medicinen. Den fandt sit typiske Udtryk i Kasp. Bartholins Forslag under Forhandlin­ gerne om Lærerordningen i 1621, hvorefter primus medicus, som læste over Praxis og gik herbatum, det halve Aar skulde læse de plantis et rebus metallicis et de mineralibus; secundus, som læste Teori og anatomerede, det halve Aar skulde læse over Anatomi og hist. anim., efterdi saadant af ingen anden Professor læstes, ej heller bekvemmelig kunde læses. Principielt vedblev denne Opfattelse at være den herskende indtil henimod Midten af forrige Aarhundrede; derefter begynder Naturvidenskabernes langvarige Emancipationskamp, hvis sejrrige Gjennemførelse yderligere sinkedes ved de praktiske Hensyn, der knyttede Professorerne i de nævnte Viden­ skaber til det medicinske Fakultet. Fuldbyrdet og gjennemført er dog Befrielsen i Aaret 1817, i det Resol. 18. Juli s. A. § 2 blandt Hoved- lærefagene i det filosofiske Fakultet opfører Fysik, Kemi og Natur­ historien i dens tre Hovedgrene: Mineralogi, Botanik og Zoologi. Om Opnaaelsen af dette Resultat kan for de enkelte Fags Vedkommende be­ mærkes følgende: Som et Mærketegn paa Fysikkens Emancipation staar den Kjends- gjerning, at daværende Adjunkt ved det medicinske Fakultet, Mag. H. C. Ørsted, den 5. Septbr. 1806 beskikkedes til overordentlig Professor i Fysikken, som dermed fra det medicinske vandrede over i det filosofiske Faku ltet1). En lignende Overgang foregik i 1817 med Prof. J. V. Horne- manns botaniske Forelæsninger, der indtil da vare bievne anmeldte under det medicinske Fakultet Over Mineralogi læste navnlig i sin Tid extra- ordinært Prof. Brunnich. Kratzenstein bemærker om ham , at han er konstitueret som prof. hist. natur, et oecon.; men da Erfaring har lært, at hans Kundskab ej udstrækker sig videre end til at kjende Mineralier, saa har han udi sit hele Professorat (siden 1769), saa meget jeg har kunnet udforske, ikkun læst tvende collegia for Studenter, ét over Natur­ historie, hvori han efter auditorum Klage ofte konfunderede et Subjekt med et andet, og ét over den farmacevtiske Kemi. Nu læser han over Mineralogien, som frekventeres af 2 Studenter, og gjor nogle Prøver udi auditorio, i det han dermed forbinder Metallurgien. Efter Brunnichs Af­ gang indtog Gregers Vad hans P lad s2) og beskjæftigede sig som Følge heraf ogsaa med Mineralogien3); men udtrykkelig og særlig beskikkedes dog ikke nogen Professor i Faget, før i 1822 Forchhammer udnævntes dertil4). Da endelig en særlig Professor i Zoologi (Rathke) alt var bleven J) Engelstoft: Annaler 1806 2. S. 118 og Lektionskatalog s. A. — 2) Baclen: Journal HL S. 189. — 3) Selmer: Akad. Tid. I. S. 133. — 4) Selmer: anf. St., Aarbog 1844 S. 30 og Lektionskatalogen.