KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

1 39 porterede sig skikkelig efter leges académicas. O. Iversøn blev i den Anled­ ning tilfunden at deprecere hos sin privatum præceptorem og indgaa in carce- rem pro arbitrio rectoris, hvorhos han lovede at leve skikkelig for Frem tiden*). Da vedkommende Privatpræceptor som Følge af den Kontrol, han efter det foranførte skulde føre, maatte forudsættes at være bedst inde i sin Elevs hele Forhold, havde han endelig ogsaa det Hverv at med­ give ham viatica og attestata2), hvilke attestata eller saakaldte testi­ monia privata i visse Forhold vare en ligefrem Nødvendighed3) og navnlig i ældre Tid afgave det væsentlige Grundlag for Indholdet af testimonia publica'1); ja Fdg. 2. Novbr. 1736 paabød endog, at den pri­ vate Præceptor skulde nævnes i Testimoniet, for at man eventuelt kunde vide, hvem Ansvaret paahvilede, naar det befandtes for godt. Deraf forklares naturlig den Andel i Gebyrerne for testimonia publica, som tilfaldt Privatpræceptorerne, hvilken var den eneste Indtægt, som de legalt nød , og den gav atter Anledning til, at den hele Institution, da den havde overlevet sig selv, ophævedes i Anledning af de ny Gebyrers Fastsættelse ved Sp. Regi. 11. Jan. 1839 5). § 17 . Om S t u d e n t e r n e s R e t s f o r h o ld . Ved Fremstillingen deraf maa skjelnes mellem deres Stilling i poli­ tisk og i akademisk Henseende. Angaaende Studenternes politiske Retsstilling kunne vi i det hele taget henvise t i l , hvad der tidligere er bemærket angaaende det akademiske Samfunds Medlemmer i Almindelighed, i det de der fremsatte Bemærk­ ninger ogsaa finde Anvendelse paa Studenterne. Indtil 1771 stode de saa- ledes under Konsistorium som deres særlige politiske Øvrighed, men bleve derefter i almindelige borgerlige Anliggender undergivne de almindelige borgerlige Myndigheder, medens Konsistoriums Myndighed for Fremtiden indskrænkedes til rent akademiske Forhold. I materiel Henseende nød Studenterne godt af de samme Fri­ heder som andre akademiske Borgere, og i Tiden før 1658 vides der ikke at være paalagt dem andre Byrder end den ene Mark pr. Mand, som de i 1645 maatte erlægge i Hovedskat. Derimod undlod Kongen ikke at kalde paa dem, da Farens Time nærmede sig, og de toge hæderlig Del i Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav. Deres tapre Færd ved denne Lejlighed har imidlertid alt fundet sin Historieskriver i Dr. H, Rørdam, til hvis Fremstilling af de danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar 1658 —60 vi nøjes med at henvise. Deraf fremgaar vel, at Vagttjenesten ju st ikke morede dem; men naar *) Konsists Retsprotokol. — 2) Statutt. Artt. 17, 26: Rørdam IY. S. 530, 538. ) A. O 3. Decbr. 1642: Professores have sluttet, at der skal anslaas, at enhver studiosus, der vil admitieres til Kosten, skal have Bevis fra sin private præceptor om diligentia og bene acta vita, naar Examen til Kosten holdes, ifr. ovfr. I. S 147 4 r t J 8 Qg V c i 1)tl11’ 1021 1 Kirkch- Saml- IV - s - 659, jfr. 8.' 620; Fdts. 1732 Art. 9. — •>) Selmer: Aarbog S, 56.