KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

77 Fakulteterne have dernæst forskjellige særlige Bestillingsmænd, men dog ikke alle de samme. Nogle have saaledes en særlig Notar, andre ikke; et har sin egen Pedel, de andre ikke. En nærmere Omtale heraf maa derfor gjemmes til de enkelte Fakulteter. Om Fakulteternes Sigiller, som navnlig benyttes til de af Fakul­ teterne udfærdigede Vidnesbyrd og Diplomer, samt om deres Forvaring henvises til det ovfr. I. S. 255 —56 bemærkede. Som organiseret Samfund udgjør hvert Fakultet en juridisk Person, der som saadan kan indtræde i private Retsforhold. Allerede under 10. Avg. 1498 kjøbte saaledes det artistiske Fakultet to Gaarde for den Sum, som Dronningens Livlæge havde skjænket d e t1). Over den Slags private Erhvervelser disponere Fakulteterne selvfølgelig saa frit, som andre private Personer. Anderledes stiller Forholdet sig i Henseende til det videnskabelige Apparat, som maatte være stillet til Fakultetets Disposi­ tion2) Derover øver det en offentligretlig Raadighed, begrænset ved Øjemedet, i hvilket Overdragelsen er sket, under Tilsyn af Konsistorium og Statsmyndighederne. I Henseende til Fakulteternes Funktioner maa fra et historisk Syns­ punkt skj eines mellem de politiske og de akademiske. Til de første henhørte Fakulteternes Virksomhed som konsultative Statsorganer, hvorunder foruden Censuien, hvorom tidligere er talt, navnlig indbefattedes en responderende Virksomhed. Den øvedes gjennem Aarhundreder af det teologiske og medi­ cinske Fakultet, hvilket sidste endog til en vis Grad fungerede som admini­ strativ Myndighed ; mindre betydelig var Juristens Virksomhed i denne Ret­ ning, og Filosofferne vides aldrig særlig at være bievne bebyrdede dermed. I akademisk Henseende virke Fakulteterne dels i Egenskab af almindelige Forvaltningsorganer, dels særlig i Egenskab af Lærerkollegier, I førstnævnte Henseende spillede de en stor Rolle i det ældste Fakultets Tid; i alt Fald gjælder dette for det juridiske Fakultets Vedkommende, hvilket dets Statutter noksom udvise. Med Universitetets Approbation og faktisk vel endog uden den traf det selv Bestemmelser om Adgangen til Fakultetet, Studenternes Forhold, Examiner, Grader osv. Denne selv­ stændige Stilling forsvandt imidlertid brat ved Universitetets Fornyelse; thi i Følge Fundatsen koncentreredes hele Styrelsen i det væsentlige hos Rektor og Dekanerne, og disse sidstes selvstændige Samvirken med Rektor, der ligeledes var en Arv fra det ældste Universitets Tid, ophørte derhos snart som Følge af Konsistoriums Dannelse3). Naar afses fra det teologiske Fakultets særlige Deltagelse i Kommunitetets Styrelse, øvede hovedsagelig kun det filosofiske I akultet en selvstændig Forvaltningsvirksomhed i Hen­ seende til Godset, som laa i Fællig mellem dets Medlemmer. I Tidernes Løb er imidlertid samtlige Fakulteters Betydning i administrativ Henseende voxet, og hertil have forskjellige Grunde medvirket. Som den første blandt 15 MaiRl07fiiami KWT S, Kir! er °8' K]ostre Tillæg S. 12 6 -2 7 . - ») Jfr. Rskr. Fakultet — “) (Wil' *i g j g g aværenc^e Fødselsstiftelse skjænkedes det medicinske