KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

23 Fundatsen 31. Marts 1732 § 6, i Følge hvilken Kongen, naar en Profes­ sion blev ledig, vilde beskikke en dygtig og lærd Mand dertil, som kunde eragtes vel forfaren i den eller de Videnskaber, som han skulde profitere, „og ville Vi ingenlunde, at professores maa forlade den Profession, de én Gang ere kaldede til, for at vælge en anden; men enhver skal blive ved det, som han er beskikket til at lære den studerende Ungdom“. Naar det i Forbindelse hermed hedder, at hvis nogen af professoribus philos. fandtes bekvem til at betjene en af de teologiske, juridiske eller medicinske Professioner, vilde Kongen have dem fremfor andre i allernaadigst Efter­ tanke, da var det uden Tvivl Meningen med denne Forskrift at udelukke den samtidige Designation baade i det filosofiske og i de højere Fakul­ teter; men den Bestemmelse blev ikke overholdt. Tvært imod vedblev det filosofiske Fakultet ogsaa senere til en vis Grad at være et Semina­ rium for de højere Fakulteter, og det var Konsistorium selv, der ved en Betænkning af November 1741x) synes at have foranlediget Gjenindførelsen af denne Misbrug, der navnlig fandtAnvendelse ved Designation af Ju riste r2), i det f. Ex. Rskr. 2. Maj 1759 meddelte Universitetet, at Hiibner og Obelitz vare udnævnte til Prof. jur. ordd. med Ret til efter Behag at ascendere i det filosofiske og juridiske Fakultet. Først Kab.- Ordre 26. Marts 1777, kundgj. ved Kane. Prom. 5. Apr. s. A., paabød endelig, at ingen maatte designeres i mere end ét Fakultet. Blev paa denne Maade Fundatsens Forbud imod den dobbelte Op­ rykningsret gjennem lange Tider et dødt Bogstav, saa gjaldt væsentlig det samme om den anden Forskrift, at enhver Professor skulde beskikkes til at lære et bestemt Fag. Konsistorium selv synes ogsaa at have givet Stødet til Gjenindførelsen af de generelle Designationer, da det i den anførte Betænkning hedder, at man enten kunde give dertil egnede Per­ soner Designation og Exspektans paa visse Professorater eller og lade dem som designati ved første Vakans uden Forskjel af Professionerne ascendere til den vakante Professions Emolumenter. Paa denne Maade ved­ ligeholdtes efter som før 1732 de mærkværdig abnorme Tilstande, hvori vi f. Ex. faa et Indblik ved Kgbrev 12. Juli 17483), udstedt i Anledning af en Mængde Tvivlsmaal, der vare rejste efter Prof. Grams Død. Blandt disse Tvivlsmaal var ogsaa det, hvorledes der skulde forholdes, naar det første ledigt blivende Videnskabsfag var et saadant, hvortil vedkommende designatus ikke havde appliceret sig, og Brevet afgjorde da Sagen derhen, at i saa Fald enten en af faste Vikarier (Bispens og Rentemesterens) skulde overtage hans partes, eller, hvis ingen af dem var i Stand dertil, skulde han selv lønne en Vikar med 100 Rdlr. En ren Ubegribelighed er det derhos, at denne Fremgangsmaade anvendtes ikke blot, hvor vir­ kelig en generel Designation forelaa, men, i alt Fald en Tid lang, selv hvor Kaldsbrevet lød paa bestemte Fag. Exempelvis kan saaledes

J) Badén: Journal III. S. 154—58. — 2) Baden: Journal III. S. 157. — 3) Kopi B.