KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

106 Sted. Fra 1646 existerede saaledes Etikken som et særligt Fag, hvilket den fra først af ikke havde været. At der ogsaa er foregaaet Forandringer med det ældste retoriske Professorat, godtgjøres tilstrækkelig ved den Kjendsgjerning, at der i senere Tider kun findes én Professor i Veltalenhed, medens der, da alt Fundatsen havde normeret en rhetoricus, vilde været to, hvis ikke en af dem havde skiftet Læreæmne ved i Stedet for latinsk Veltalenhed at foredrage Geografi og Historie. Den første skulde efter Læseplanen af 1537 foredrages af en Mediciner; men Fundatsen af 1539 nævner den aldeles ikke, og efter den vittenbergske Højskoles Forbillede havde samme Fundats heller ikke normeret Historien som Fag ved Universitetet, men den blev kun foredraget akcessorisk og extraordinærtx), indtil Kongen i Brev 28. Marts 16352) erklærede sig tilfreds med, at Petrus Spormand admit- teredes til en Profession og hvert Aar læste et compendium historiæ sacræ et profanæ, sphæram et geographiam. Senere hævdede disse Fag vedvarende en selvstændig Plads blandt Læreæmnerne. Den 6. Marts 1661 opterede nemlig Rasmus Vinding det efter Peder Spormand ledigt værende Pro­ fessorat, og da han i 1664 udnævntes til Højesteretsassessor, udgik den 29. Avg. s. A .3) Brev om, at Jakob Henrik Pauli skulde profitere histo- riam i hans Sted, og Matthias Jakobsen, afg. Dr. Jakob Matthiesens Søn, geographiam; senere blev ved Kgbrev 29. Oktbr. 1674 Dr. Holger Jakobsen beskikket til at varetage begge Fag. Den Bestand, der skyldtes de nævnte Fags Indføjning, gjenfinde vi i Udkastet 1691, hvis Bestem­ melser om det filosofiske Fakultets Læreæmner lyde: Professor physicus skal forklare præcepta physica, at det kan tjene Ungdommen in examine philosophico og give den Anledning til expéri­ menta in naturalibus. Professor logices et metaphysices skal kortelig forklare det derudi, som kan være tjenligt til andre Fakulteter, uden at opholde sine Tilhørere med ufornødne og for længe siden ubrugelige Kontroverser. Professor ethices skal foruden pæcepta ethica vise dem moralia ved Exempler af autoribus sacris og profanis. Professor astronomiæ skal undervise auditores udipræceptis sphæricis, theoricis planetarum og deres calcula. Han skal have Direktion over det runde astronomiske Taarn og tage studiosos med sig der op, naar Lejlighed gives til éclipsés eller andet at observere, at de kunne øves udi observationibus astronomicis. Professor geometriæ skal læse, hvis som hører til geometriam theo- reticam et practicam. Og skal en af disse tvende matemathicis tilskikkes og nævnes af rectore og consistorialibus, som aarlig kan skrive eller lade skrive og trykke i rette Tid de Almanakker, som her i Rigerne skulle bruges. Professor linguæ Hebrææ et orientalium skal tillige med grammatica Hebræa forklare en textum Hebræum S. S. grammaticæ, at han derudi kan vise usum præceptorum. Professor linguæ Græcæ skal foretage sig en autorem Græcum at forklare og deraf demonstrere philologiam Græcam. Professor historiarum skal læse compendium historiæ universalis og for­ l) C. F. Wegener: Efterretn. om Anders Sørensen Yedel 2den Udg. S. 19 1 N. 2. Rørdam III. S. 528. C. Brun: Om L. Holberg som Lærer i Historie S. 9 flg. — *) Sj. T. - a) Sj T.