KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

I senere Tider træffe vi derimod kun enkelte Exempler paa Deklamation til Kongernes Pris. Saaledes koldtes i Aaret 1684 den første oratio panegynca naa Kongens Fødselsdag af den senere Storkansler Reventlovs Son ). Af de ovenanførte Exempler vil ses, at man under den ældste Fundatses Herredømme strængt fastholdt Inskriptions-Betingelsen. At Personen i alle Tilfælde var gradueret, kan vel ikke ses; men en Ret til at optræde havde han dog kun, for saa vidt han var eller i alt ha c stod i Færd med at blive det. Den 23. Pebr. 1639 berettes saaledes at Petrus Thrane vilde holde et collegium mathematicum, og en licentiatus iuri s hvis Navn ikke angives, et collegium ethicum; men den første svaredes, at ingen maatte holde collegia, uden han var promotus magister eller angav sit Navn at ville promovere. Ligeledes kan mærkes, at der den 22. Mai 1652 bevilgedes J. Rosing jus cathedræ udi Hofmesters Boder ; derimod maatte han ikke præsidere in majoribus auditoms, før han ve Examen og Graden approberedes dertil, eftersom sligt var usædvanlig . Da Peder Resen begjærede at læse in auditorio diebus extraordina- riis, blev det heller ikke indrømmet ham, inden han fremviste sin bulla doctoralis fra Padua3), hvilken han har glemt at faa tilbage, da den endnu gjemmes i Konsistoriums Arkiv. Paa den anden Side be­ kræfter imidlertid denne Kjendsgjerning Sætningen om, at Grader, erhvervede ved fremmede Universiteter, gave licentia docendi ved vort Universitet i hele det 17. Aarhundrede3). Herimod taler heller^ ikke Udkastet af 1691, som bestemmer: Dersom og nogen, som ikke er Lio- fessor, vil holde collegium, da maa det vel ske af graduerede Personer, men med rectoris og professornm Samtykke paa de Tider, at professores ikke forhindres udi deres collegiis og Forretninger. Den Rangstrid, der i Aaret 1655 rejstes mellem Doktorer og Pro­ fessorer, fandt sin Afgjørelse ved Kgbrev 29. Jan. 1656 hvilket efter Kanslerens Erklæring ogsaa skulde komme de i andre Embeder overgaaede Professorer, saa som Vitus Bering, Erik Olsen og Lavrits Bording, i o’ode4). Efter Fundatsen 1732 Art. 47 havde Magistre Frihed til at holde col­ legia philosophica samt theologica, naar de eragtedes bekvemme dertil a det teolog. Fakultet. Da en Magister Lundhof under 16. Febr. 1743 be­ gjærede at ansættes som magister legens her ved Akademiet over alle tretten Videnskaber i Filosofien, ligesom brugeligt var ved andre berøm­ melige Akademier, svarede derfor Konsistorium, at han ikke be lø ­ vede nogen Tilladelse til at holde collegia, da han havde en fundats­ mæssig Ret dertil; men til Understøttelse vilde de ikke anbefale liam, da hans hele literære Virksomhed havde bestaaet i en slet Oversættelse af Langes Grammatik paa Dansk5). Doctores medicinæ vare dernæst i Program, paa Univ.s Bibliotek. — 2) A. C. 15. Decbr. 1655. — ) S. 20—21. — 4) Engelstoft: Annaler 18 10 I. S 19 8 -99 . A. C 15. Decbr 1655, 7 Febr. 1656: Doctores aulici bleve opkaldte at liøre Kongens Biev. Di. og Dr. Svabius mødte. - 5) N. M. Petersen Litt. Hist. IV. S. 164—bo.